David Grossman: Israel er stadig ikke et hjem

Israel i dag markerer sin 70 årsdag, men landet er uden grænser og stadig ikke et rigtigt hjem. Det bliver det heller ikke, før også palæstinenserne får deres hjem, mener forfatteren David Grossman

David Grossman er en skarp kritisk stemme i en israelske debat. Men i anledning af Israels 70 års fødselsdag, der markeres i dag (ifølge den jødiske kalender, red.), er han også stolt. Den jødisk stat er i sig selv et mirakel, siger den spinkle forfatter, der samtidig er dybt bekymret over, at Israel på 51. år holder palæstinenserne besat.
David Grossman er en skarp kritisk stemme i en israelske debat. Men i anledning af Israels 70 års fødselsdag, der markeres i dag (ifølge den jødiske kalender, red.), er han også stolt. Den jødisk stat er i sig selv et mirakel, siger den spinkle forfatter, der samtidig er dybt bekymret over, at Israel på 51. år holder palæstinenserne besat. Foto: Thomas Lohnes/Ritzau Scanpix.

Det er et tegn på ufølsomhed og dårlig smag, at israelere og palæstinensere mindes deres døde sammen, mener den israelske forsvarsminister Avigdor Lieberman. Derfor forbød han i sidste uge 110 palæstinensere fra den besatte Vestbred indrejse til Israel for at deltage i den fælles israelsk-palæstinensiske mindehøjtidelighed, der tirsdag for trettende gang blev markeret af organisationerne Parents Circle (Forældrecirklen) og Combattants for Peace (Kombattanter for fred).

”Der er ikke tale om en mindehøjtidelighed, men en demonstration af dårlig smag og ufølsomhed, der smerter de efterladte familier, som står vores hjerter nær,” sagde forsvarsminister Lieberman, da han afviste at give indrejsetilladelserne.

Men få timer inden ceremonien skulle begynde påbød Højesteret i Jerusalem forsvarsministeren at give 90 palæstinensere de nødvendige tilladelser, så de kunne nå frem til Tel Aviv i tide.

”Gad vide, hvad det er ved fredsmagere, der skræmmer folk sådan. De ved slet ikke, hvad der foregår ved vores ceremoni. Vi taler om forsoning,” siger Robi Damelin, der mistede sin søn David ved et palæstinensisk bagholdsangreb på Vestbredden i 2002.

David Damelin blev 28 år. Hans mor er en central figur i Parentes Circle, hvis medlemmer er både palæstinensiske og israelske familier, der har mistet deres kære i konflikten. Combattants for Peace er tidligere soldater og medlemmer af væbnede palæstinensiske grupper, mænd som kvinder, der har valgt fredens vej.

Tidspunktet er ikke tilfældigt. Tirsdag aften klokken otte lød sirenerne, og over hele landet samledes israelere på pladser og i parker for at mindes deres døde. 23.646 soldater, politifolk og agenter, har ifølge forsvarsministeriet mistet livet, siden jøder begyndte at kæmpe for en stat i Palæstina. Hver familie er mærket af såvel det personlige som nationens tab.

Over 5000 mennesker er mødt op i Hayarkon Parken i Tel Aviv for at markere mindedagen på en anden måde. Sammen med palæstinensere, der med afsæt i deres eget tab og dybe sorg har valgt forsoningens vej.

“Det ville være klogt, hvis Liberman holdt fingrene fra vores sorg. Enhver markerer sorg på sin måde, og ingen har ret til at diktere os hvordan. Vi i Forældrecirklen og Kombattanter for Fred har fundet vores måde at markere dagen på. På en måde, der måske er imod den naturlige reaktion, som vil diktere os hævn, flere døde og mere smerte,” sagde den israelske forfatter David Grossman, der holdt aftenens hovedtale.

Grossman mistede sin yngste søn Uri i krigen i Libanon i 2006.

David Grossman er en skarp kritisk stemme i en israelske debat. Men i anledning af Israels 70 års fødselsdag, der markeres i dag (ifølge den jødiske kalender, red.), er han også stolt. Den jødisk stat er i sig selv et mirakel, siger den spinkle forfatter, der samtidig er dybt bekymret over, at Israel på 51. år holder palæstinenserne besat.

”Dette land er et mirakel. Det er lykkedes det jødiske folk at skabe et land efter Shoah, efter at det jødiske folk blev fuldstændigt smadret. Vi har opnået så meget: Vi har opbygget industri, it, landbrug, kultur - og vi har genoplivet det hebraiske sprog. Selv hæren, der ikke kun er en besættelseshær, men et forsvar som passer på os.

Men demokratiet er i fare, og forholdet til naboerne, fjenderne, er lammet. Vores premierminister (Benjamin Netanyahu, red.) gør ikke det, han skal for at ændre det. Vi, der ellers er så opfindsomme, når det gælder denne skæbnesvangre situation, er vi ikke i stand til at nå frem til, at dette land virkelig bliver til et hjem? Gennem hele den jødiske historie har vi ikke kunnet komme af med følelsen af aldrig at høre til. Det kunne vi have løst. Vi kan kun føle os rigtigt hjemme i det øjeblik, også palæstinenserne har et hjem."