Prøv avisen

De 10 vigtigste ting at vide om Kinas kristne

Enfoldig og streng, men nærværende. Sådan beskrives kristendommen i Kina, hvor der er akut mangel på undervisere blandt de cirka 80 millioner kristne. Kulter opstår, måske som konsekvens af den manglende undervisning, og det udnytter regeringen som legitimation for at slå ned på kristne. - Foto: Kim Schou

Der er både religionsfrihed, kirkevækst og kristenforfølgelser i verdens folkerigeste land

1: Kinas kristne revolution
For 60 år siden var der knap 4 millioner kristne i Kina. I dag anslås det, at tallet er oppe på 80 millioner. Nogle sætter tallet til over 100 millioner kristne. I 30 år har væksten været næsten eksponentiel, og hvis udviklingen fortsætter i samme tempo som hidtil, vil næsten en tredjedel af Kinas befolkning på 1,3 milliarder være kristne om bare tre årtier.

LÆS OGSÅ:
Verdens hurtigste kristne vækst

2: Religionsfrihed
I Kina hersker der ikke fuld religionsfrihed, men så længe, man afholder sig fra at forkynde sin religion i det offentlige rum, vender styret generelt et blindt øje til.
I artikel 36 i den kinesiske forfatning står der: Borgerne nyder religiøs frihed. Intet statsligt organ, offentlig organisation eller individ må tvinge borgerne til at tro på, eller ikke tro på, en hvilken som helst religion. Men det følges op af artikel 51: Udøvelsen af borgernes frihed og rettigheder i Den Kinesiske Folkerepublik, må ikke skade staten, samfundet eller kollektivet.

3: Lovlige religioner
Der findes kun fem lovlige religioner i Kina: buddhisme, daoisme, islam, protestantisk kristendom og katolsk kristendom. Tilhængere af disse religioner har tilladelse til at udøve deres religiøse praksis, hvis de samtidig lover at arbejde for moderlandet og socialismen.

4: Bureauet for Religiøse Anliggender
Bureauet for Religiøse Anliggender definerer og varetager den religiøse politik. Bureauet blev oprettet i 1954, og dets opgave er todelt: Dels at genetablere de fem legale religiøse institutioner efter kulturrevolutionens ødelæggelser, dels at holde kontrol med den religiøse aktivitet.

5: Lovlige kirker
Hvis man er kristen, skal man dyrke sin tro i en af de to godkendte kristne kirkesamfund. Enten i Det Katolske Patriotiske Forbund eller i Den Protestantiske Patriotiske Tre-selv-bevægelse (også kaldet Tre-selv-kirken).

Tre-selv-princippet går ud på, at kirken skal være selvforsynende, selvstyrende og selvudbredende.

Disse statskirker opstod i 1950-53 efter Kommunistpartiets magtovertagelse. Under kulturrevolutionen (1966-76) blev alle former for kristendomsdyrkelse midlertidigt forbudt. I 1982 fik landet sin begrænsede religionsfrihed, og siden har det været tilladt at blive døbt, hvis man er over 18 år og lader sig registrere som medlem af en af de to statsgodkendte kirker.

Officielt er der mellem 18 og 24 millioner i Den Protestantiske Patriotiske Tre-selv-bevægelse og 5,3 millioner i Det Katolske Patriotiske Forbund.

6: Undergrundskirker og husmenigheder
Under en tredjedel af Kinas kristne kommer i de lovlige kirker. Resten dyrker deres tro i illegale husmenigheder eller undergrundskirker.
Oftest er det små grupper på 15-30 kristne, der mødes i hjemmene og praktiserer deres tro uden at lade sig registrere for at undgå myndighedernes kontrol. Disse undergrundskirker samarbejder i høj grad med hinanden og internationale kirkenetværk uden for landets grænser, men fungerer som udgangspunkt autonomt.

Man risikerer bøde eller fængsel for at deltage i en husmenighed, men risikoen er reelt ret lille.

Det anerkendte, uafhængige amerikanske analyseinstitut Pew Research Center anslår, at der er cirka fem gange så mange protestanter som katolikker i undergrundskirkerne.

7: Legalisering
Hvis en undergrundskirke vil legaliseres, skal den indlemmes i en af de to lovlige kirker. Undergrundskirken skal i så fald opgive navn og adresse på samtlige medlemmer samt kirkens mødesteder, mødetidspunkter og indkomst.

8: Bykristne
Indtil 1990erne skete kirkevæksten især på landet, men i de senere år har væksten været større i byerne. Samtidig er kristendommen blevet moderne og har blandt andet bredt sig til universiteterne og den intellektuelle elite. Fænomenet kaldes for Den Tredje kirke.

9: Bibelen
Bibelen er Kinas mest udbredte bog. Engang var Bibelen forbudt, men i dag er hver fjerde bibel i verden trykt i Kina. Ifølge kinesisk lov må bibler dog kun sælges i de officielle registrerede kirker i Kina, og de fleste steder skal det være den officielle oversættelse er fra 1919, som beskyldes for at være vanskelig at læse. Derfor smugles der stadig bibler ind i landet.

10: Præstemangel
Både i den officielle og i den ulovlige kirke er der akut mangel på uddannede præster og lærere. Interesseorganisationen China Impact kalder manglen på kvalificerede undervisere for de kristne kineseres absolut største problem langt større end forfølgelserne.

Kilder: Kim Schou: "Kinas Kristne Revolution", Religionsportalen, religion.dk, Pew Research Center, David Aikman: Jesus in Beijing, China Aid med flere


LÆS OGSÅ:
Verdens hurtigste kristne vækst
TEMA: Kina

Video: Interview med forfatter til bogen "Kinas kristne revolution" og journalist på Kristeligt Dagblad Kim Schou