Inden hele verden så mobiltelefonoptagelsen af hans storebror, der udåndede med en politibetjents knæ på halsen, arbejdede Philonese Floyd som lastbilchauffør. Det var et solidt, hæderligt job, der gav den nu 39-årige afroamerikanske familiefar mulighed for at forsørge sin hustru og sine to børn i Houston i Texas. Han tog de råd, som hans mor havde givet ham om at overleve som en sort mand i USA, til sig. Han var høflig og lavmælt, rolig og besindig.
I dag, et år efter George Floyds død på et fortov i Minneapolis i Minnesota, har Philonese Floyd hævet stemmen. Han er blevet en af USA’s bedst kendte borgerrettighedsaktivister og en slags repræsentant – og ind i mellem sjælesørger – for alle de afroamerikanske familier, der oplever en slægtning dø ved politiets hånd. Når nyheden om endnu et politidrab på en sort mand eller kvinde rammer medierne, er Philonese Floyd ofte på pletten med en opfordring til reformer og trøstende ord til de efterladte.
I et interview med avisen Washington Post lægger Philonese Floyd ikke skjul på, at hans hæsblæsende forvandling fra helt almindelig lastbilchauffør til højt profileret omrejsende aktivist, altimens han også skulle bearbejde tabet af sin bror, har været vanskeligt og til tider præget af et tårnhøjt forventningspres.
”Alle regner med, at jeg ved, hvad det rigtige er at sige. Men dette er ikke mit felt. Jeg er stadigvæk ved at lære det,” siger han i interviewet.
Allerede i juni i fjor, mindre end en måned efter George Floyds død, talte Philonese Floyd til Kongressen i Washington om behovet for politireformer i USA. Siden da har han holdt talrige offentlige taler om nødvendigheden af at gøre op med systemisk racisme og politivold, ligesom han også har vidnet under retssagen mod den hvide nu forhenværende politibetjent Derek Chauvin, der sidst i april blev dømt for drabet på George Floyd og nu afventer udmålingen af sin straf.
Over for Washington Post forklarer Philonese Floyd, at han mærker en forpligtelse til at sikre, at hans storebror ikke døde forgæves den skæbnesvangre majaften for et år siden.
”Jeg har oplevet racisme før, men jeg forsøgte altid at hæve mig over det. Da betjenten dræbte ham, fik min bror ikke muligheden for at hæve sig over det. Racisme dræbte ham. Så nu er det min pligt at sige fra,” fortæller han.
Philonese Floyd er ofte flankeret af sin hustru, Keeta, samt en yngre bror, Rodney Floyd, og fætteren Brandon Williams. Også andre medlemmer af den store, tæt sammenknyttede og vidt forgrenede Floyd-familie har taget aktivismens kappe på. I ugen efter George Floyds død, da vrede protester bredte sig over hele landet, og flere amerikanske storbyer stod i brand, stillede en anden bror, Terrence Floyd, sig op med en megafon under en demonstration i Minneapolis og bønfaldt indtrængende alle om at standse volden, plyndringerne og hærværket. Floyd-familien er ”fredelig” og ”gudfrygtig”, understregede han.
”Jeg forstår godt, at I alle er oprørte, men hvis jeg ikke står her og sprænger ting i luften, hvis jeg ikke går her og ødelægger mit lokalsamfund, hvad er det så, at alle I har gang i? Det kommer ikke til at bringe min bror tilbage,” sagde Terrence Floyd, der er skolebuschauffør i New York.
Tabet af George Floyd har forandret familien på mere end én måde. I marts indgik Minneapolis et forlig med de efterladte, der fik tildelt 27 millioner dollars, cirka 165 millioner kroner, i erstatning for George Floyds død. Det er uklart, hvor stor en andel, familien kan beholde, efter at sagførerudgifter og andre omkostninger er trukket fra, men der er ingen tvivl om, at den ikke længere er en helt almindelig afroamerikansk arbejderklassefamilie. Foruden erstatningen nåede en indsamling til George Floyds familie på onlineplatformen GoFundMe op på et rekordbeløb på mere end 14 millioner dollar, cirka 85 millioner kroner, inden den blev sat i bero. Dertil kommer andre private gaver såsom et hus, som den afroamerikanske basketballstjerne Kyrie Irving købte til George Floyds yngste datter, syvårige Gianna, der også har fået aktier i underholdningsgiganten Disney foræret af entertaineren Barbra Streisand og en uddannelsesfond af musikeren Kanye West.
Philonese Floyd og hans søskende har dog ifølge Washington Post stadig et fornuftsbetonet forhold til penge og har eksempelvis ikke droppet en forkærlighed for tilbudsjagt i discountforretninger.
”Jeg vil ikke beholde pengene. Jeg vil bruge dem på at forbedre mit samfund. Jeg vil bruge dem på initiativer, der fremmer psykisk sundhed. Der findes al den her posttraumatiske stress allevegne,” siger Philonese Floyd, der sammen med sin hustru er ved at grundlægge en velgørenhedsorganisation.
Floyd-slægtens familiekrønike har fra begyndelsen spejlet det sorte Amerikas pinefulde historie. George Floyds tipoldefar, Hillery Thomas Stewart, var født som slave og fik sin frihed som otteårig efter afslutningen på den amerikanske borgerkrig (1861-1865). Han slog sig ned nær Goldsboro i sydstaten North Carolina og havde som 21-årig tilegnet sig 200 hektar jord og giftet sig med en kvinde ved navn Larcenia, som fødte ham 22 børn.
Men ægteparret kunne hverken læse eller skrive, og da hvide landmænd brugte juridisk tvivlsomme metoder til at beslaglægge deres jord, var de ude af stand til at kæmpe imod.
”Jorden blev frastjålet dem,” siger George Floyds moster, Angela Harrelson, der er familiens uofficielle slægtsforsker, i et interview med avisen Los Angeles Times.
Et af de 22 børn var Sophell Sluggs, der blev George Floyds oldemor. Hun gjorde rent for hvide familier i raceadskillelsens tid, og hun fortalte ifølge Los Angeles Times senere sine børnebørn historier om, hvordan hun blev henvist til at gå ind ad bagindgange, og hvordan de hvide kvinder nægtede hende gummihandsker, selv når hun skulle vaske deres blodstænkede menstruationsklude.
Situationen var kun en smule bedre for næste generation af Floyd-familien. George Floyds mormor, Laura Stewart Jones, blev gravid med det første af i alt 14 børn, da hun var blot 13 år gammel, men hun lærte alligevel sig selv at læse, skrive og spille klaver. Hun arbejdede i tobaksmarkerne for en sulteløn, og nogle gange nægtede de hvide landmænd at betale hende for det radbrækkende arbejde. Hendes mand, George Floyds morfar, var en krigsveteran, der havde kæmpet i Koreakrigen i 1950’erne, og familien boede i et skur uden rindende vand langt ude på landet i South Carolina. USA var langsomt ved at lægge den institutionaliserede raceadskillelse bag sig, men forældrene lærte deres børn at det var for deres eget bedste at sætte sig bagerst i bussen og gøre, som de hvide mennesker ønskede.
Selvom ægteparret ikke var i stand til at give deres efterkommere økonomisk tryghed, så gav de dem ifølge flere medlemmer af Floyd-familien en anden slags arv i form af en disciplineret arbejdsetik, en agtelse for uddannelse og et stærkt og nært familiebånd. Alle 13 overlevende søskende færdiggjorde gymnasiet, hvilket var en kilde til enorm stolthed for forældrene.
En af de søskende var George Floyds mor, Larcenia Jones Floyd, der giftede sig med George Perry. Da deres ældste søn, George Floyd, kom til verden i 1973, boede parret i Fayetteville i North Carolina, men da forældrene lod sig separere to år senere, flyttede moderen til Houston i Texas med børnene. Her fik de en lejlighed i det sociale boligbyggeri Cuney Homes i det økonomisk forarmede afroamerikanske Third Ward-nabolag, og Larcenia Floyd forsørgede familien med et job på en lokal fastfood-restaurant.
George Floyd, der var knap to meter høj og en gudsbenådet atlet, droppede ud af universitetet og tilbragte perioder af sit voksenliv i fængsel og som stofmisbruger. Foruden syvårige Gianna havde han mindst to andre nu voksne børn i Texas, Quincy Mason Floyd og Connie Mason, som han ved sin død ikke havde haft kontakt med i over 15 år.
Efter at være blevet prøveløsladt i 2013 blev George Floyd aktiv i kirken Ressurection Houston, og året efter flyttede han til Minneapolis i et forsøg på at lægge sit problemfyldte liv i Houston bag sig og starte på en frisk. Matriarken Larcenia Jones’ død i 2018 knuste George Floyd, som livet igennem stod sin mor særdeles nær og som nu er begravet ved hendes side.
George Floyd var bror til i alt seks hel- og halvsøskende, og efter hans død har nogle af dem stiftet mindefonden George Floyd Memorial Foundation, hvis erklærede formål er at fremme socioøkonomisk udvikling i marginaliserede lokalsamfund og bekæmpe raceulighed.
”Jeg havde ingen ide om, at min bror kunne blive en person, der en dag skrev historie,” siger George Floyds halvsøster Bridgett, der er fondens forkvinde, til ugemagasinet People.
Mindefonden, der har base i Raleigh i North Carolina, har udnævnt George Floyds dødsdag i dag til ”Day of Enlightenment” (oplysningsdagen). Floyds familie har ifølge fondens direktør, Thomas McLaurin, accepteret, at den sammen med sin nu afdøde slægtning er blevet udvalgt af ”en højere kraft” til at ændre verden.
”Floyds familie ønsker at ændre fortællingen fra smerte til håb,” siger han til den regionale avis The News & Observer.