De er klemte og glemte: Armenierne er de kristne, næsten ingen gider hjælpe

Et år efter krigen med Aserbajdsjan savner armensk regeringsleder i Nagorno-Karabakh stadig international opbakning

Et år efter at den seneste konflikt mellem Armenien og Aserbajdsjan sluttede i aserbajdsjansk favør, mindes armenierne i Nagorno-Karabakhs hovedby, Stepakanakert, deres døde. I alt døde omkring 6500 i konflikten. – Foto: Ashot Muradyan.
Et år efter at den seneste konflikt mellem Armenien og Aserbajdsjan sluttede i aserbajdsjansk favør, mindes armenierne i Nagorno-Karabakhs hovedby, Stepakanakert, deres døde. I alt døde omkring 6500 i konflikten. – Foto: Ashot Muradyan.

Nederlaget til Aserbajdsjan i krigen om Nagorno Karabakh-eksklaven, der sluttede i november 2020, var ikke kun en militær ydmygelse for de fleste armeniere. Det var også en krig, der gjorde det tydeligt, hvor isoleret Armenien står i spørgsmålet om Nagorno-Karabakh. Ingen kom til armenierne undsætning, da Aserbajdsjan angreb og kun russisk mægling efter seks ugers krig forhindrede det muslimske naboland i at løbe hele den kristne, armenske eksklave over ende.

Denne artikel er en del af en serie:

Et år efter krigen
Gå til seriesiden