Prøv avisen

De Europæiske Lege åbner i skyggen af Aserbajdsjans autoritære styre

Oliemilliarderne er strømmet ind i Aserbajdsjan de senere år, hvilket især har sat sig spor i bybilledet i hovedstaden, Baku. Landets styre er imidlertid under kritik for knægte grundlæggende menneskerettigheder. - Foto: Sergej Dolsjenko/EPA/Scanpix

Med åbningen af De Europæiske Lege i Aserbajdsjan skygger menneskerettigheder igen for en stor sportsbegivenhed. Politiske fanger og forbud mod kritiske medier vækker bekymring

Facaden er flot, flammen er tændt, og De Europæiske Lege er åbnet for første gang. Det blev de i går på Bakus nye olympiske stadion, der for et enormt milliardbeløb skal kaste glans over oliestaten Aserbajdsjan. Men kradser man lidt i overfladen, gemmer der sig et mindre flatterende syn, som landets enerådende præsident, Ilham Aliyev, ikke ønsker, at omverden skal se. For som det har været tilfældet flere gange tidligere ved store sportsbegivenheder, er menneskerettigheder hverken en by i Rusland eller Aserbajd-sjan, men noget, der ligger langt længere væk.

Aserbajdsjans regering har de seneste 12 måneder fængslet en lang række menneskerettighedsaktivister, journalister og andre regeringskritikere, ligesom man har forbudt flere menneskerettighedsorganisationer og internationale medier at komme ind i landet under det europæiske OL. Det har vakt bekymring i Den Europæiske Olympiske Komité (EOC), og EU og har fået flere menneskerettighedsorganisationer til at kritisere Aserbajdsjan.

Menneskerettighedsforkæmper Gulnara Akhundova fra organisationen International Media Support (IMS) var indtil for nylig ansvarlig for organisationens arbejde med uafhængige medier i Aserbajdsjan. De seneste otte måneder har Gulnara Akhundova opholdt sig i Danmark, efter at hun måtte forlade hjemlandet for at undgå at blive anholdt.

”Aserbajdsjan er værtsland for det europæiske OL på et tidspunkt i landets historie, hvor overgrebene på presse- og ytringsfriheden aldrig har været værre. Det er dybt skuffende, at demokratiske europæiske lande som Danmark vælger at se bort fra den aserbajdsjanske regerings overgreb på basale menneskerettigheder ved at deltage i De Europæiske lege,” siger Gulnara Akhundova.

Det var på en generalforsamling i Den Europæiske Olympiske Komité, at det nye idrætsstævne blev en realitet i december 2012. En af årsagerne til, at valget faldt på Aserbajdsjan var, at landet dækker alle omkostninger for de nationer, der deltager.

”Vi stemte ja, fordi vi får alle omkostninger dækket. Og fordi det bliver en god mulighed for især en række af de mindre forbund til at vise sig frem internationalt,” sagde Niels Nygaard, formand for Danmarks Idrætsforbund (DIF), der udtager de danske olympiske deltagere, dengang til Danmarks Radio.

Men det var en uigennemtænkt beslutning, mener Jens Sejer Andersen, international chef for initiativet Play the Game under Idrættens Analyseinstitut, som arbejder for gennemsigtighed og demokrati i sportsverdenen.

”Beslutningen om at tildele Aserbajdsjan disse første lege er overhovedet ikke ledsaget af nogen form for beskrivelse af, hvilken udvikling man gerne ser i landet. Den er taget uden hensyn til og opmærksomhed om menneskerettighedssituationen i landet, og det eneste, der har blinket i øjnene på EOC-lederne, var de omkring 50 milliarder kroner, som Aserbajdsjan tilbød at skyde i legene,” siger han.

I onsdags blev det i Europa-Parlamentet drøftet, om man bør opfordre de olympiske komitéer til at lægge større vægt på menneskerettigheder, når der uddeles værtskaber for internationale sportsbegivenheder. Her var flere parlamentarikere af den opfattelse, at man ikke bør blande sport og politik. En opfattelse, der deles af Niels Nygaard fra DIF.

”Vi er optaget af, at de journalister, tilskuere og officials, som deltager under selve afviklingen af legene, respekterer menneskerettigheder og ytringsfrihed. Det, der i øvrigt foregår i landet, vil vi som idrætsorganisation ikke gå ind og påvirke eller stille krav til. Det er op til menneskerettighedsorganisationer, politikere og andre at gå ind og tage fat i de problemer,” siger han og pointerer, at legene forhåbenlig kan have en positiv påvirkning på de kritisa-ble forhold i Aserbajdjan.

Chancerne for at kunne øve indflydelse på OL-værtslandet er imidlertid meget ringe, vurderer Hanne Severinsen fra Den Danske Helsinki Komité samt tidligere folketingsmedlem for Venstre og medlem af Europarådet, hvor hun i en årrække arbejdede med menneskerettigheder i de tidligere sovjetrepublikker.

”Aserbajdsjan er så gennemført autokratisk, og det er på en eller anden måde lykkedes dem at undgå kritik fra Europarådet, så jeg tror ikke, at det er muligt at påvirke dem. Man forsøgte, da de var værter for Det Internationale Melodi Grand Prix, men de fleste af dem, der ville ændre tingenes tilstand, sidder i fængsel i dag,” siger Hanne Severinsen.

Ifølge Jens Sejer Andersen har bekymringen over Aserbajdsjan da også bredt sig langt ind i EOC's egne rækker, efter at Ilham Aliyev har strammet grebet om medierne og den politiske opposition det seneste års tid.

”De Europæiske Lege symboliserer alt det, man forsøger at bekæmpe lige nu i international idrætspolitik. Diskussionerne om, hvilke kriterier man skal stille op for sådanne begivenheder, og hvordan man gennemfører dem, er meget intense i de fora, jeg deltager i. For eksempel Unesco (FN's organisation for uddannelse, kultur og videnskab, red.), EU og Europarådet,” siger han.

For menneskerettighedsforkæmper Gulnara Akhun-dova er det ikke en mulighed at rejse tilbage til Aserbadjan og forsætte arbejdet for presse- og ytringsfrihed. Derfor gør hun det på afstand og appellerer til, at danske politikere og officials vil støtte kampen for menneskerettigheder ved at boykotte legene.

”Man har før holdt De Olympiske Lege i autoritære lande som Kina og Rusland. Men erfaringen viser, at denne form for sportsbegivenheder næsten aldrig bidrager til at forbedre menneskerettighedssituationen eller pressefriheden,” siger Gulnara Akhundova.