Han var ikke imponeret, den kenyanske vicepræsident William Ruto, da han talte ved FN’s topmøde om flygtninge og migranter i mandags. Kenya har de seneste 25 år taget mod hundredtusinder af flygtninge fra nabolande som Somalia, Etiopien og Sydsudan, og verdens største flygtningelejr, Dadaab, ligger indtil videre i Kenya. Han efterlyser samme solidaritet fra de rige lande, som nu udfordres af flygtningestrømme.
”Den humanitære krise er i store træk blevet overladt til udviklingslandene. Mens vi er samlet her, tager 10 udviklingslande sig af 88 procent af verdens 22 millioner flygtninge,” sagde William Ruto.
”Der er ikke noget, der bedre illustrerer manglen på international byrdefordeling end dette faktum. Det er en falliterklæring for hele det globale systems evne til at reagere på menneskelig lidelse,” sagde den kenyanske vicepræsident ifølge den kenyanske avis Daily Nation.
Flygtningetopmødet sluttede som forventet med vedtagelsen af New York-erklæringen, hvor alle medlemslande skrev under på, at de vedkender sig et fælles ansvar for at bære og løse verdens flygtningeproblemer. De bekræftede også, at de stadig respekterer FN’s Flygtningekonvention. De gode hensigter står dog i bekymrende grad alene uden konkrete bud på, hvad det fælles ansvar indebærer, mener også Libanons FN-ambassadør, Nawaf Salam.
Libanon er det land i verden, der huser flest flygtninge i forhold til sit eget indbyggertal og landets areal. Hvert femte menneske i Libanon er nu en flygtning. Set i det lys er FN-erklæringen uambitiøs, siger han.
”Der er ingen forpligtelser i forhold til ansvarsfordeling, ingen enighed om genhusning og ingen ægte forpligtelser i forhold til at skabe udviklingsfonde, der kunne adressere behovene for flygtninge og værtslande,” siger Nawaf Salam til den britiske avis The Guardian.
Kenya og Libanons åbenlyse skuffelse over de rige landes manglende vilje til at påtage sig et større ansvar for de historisk store flygtninge- og migrantstrømme, som omfatter cirka 65 millioner mennesker, er endnu et udtryk for, at fattige lande i stigende grad spørger sig selv, hvorfor de skal være gæstfri og yde beskyttelse til mennesker på flugt, når lande med bedre økonomi ikke gør det.
Storbritanniens førende tænketank inden for udviklingspolitiske og humanitære temaer, ODI-instituttet for forskning i udviklingslande, fremhæver i en ny rapport, at stramningerne i asylpolitikken, som de kendes fra en række europæiske lande og Australien, begynder at brede sig til andre lande. Og det er dybt bekymrende, for hvem er så i sidste ende tilbage til at tage sig flygtningene, spørger ODI.
”Vi ser et fortvivlende kapløb mod bunden, når det gælder beskyttelsen af flygtninge rundt om i verden. Vores undersøgelser viser, at en række lav- og mellemindkomstlande henviser til de holdninger og politikker, som gælder i Europa og Australien, og siger, at de vil gøre det samme,” siger Sara Pantuliano, direktør i ODI og medforfatter til rapporten, der blev offentliggjort i går.
Kenya er et af de lande, der har kastet håndklædet i ringen. Landets regering meddelte i maj, at den vil lukke Dadaab-lejren. Dermed mister 350.000 mennesker deres tilflugtssted.
ODI-direktøren peger på, at de fattige lande i årtier har taget imod flygtninge uden at kny, men nu, hvor de rige lande står over for samme udfordring, svigter sidstnævnte deres internationale forpligtelser.
”De rige landes måde at håndtere situationen på sender et klart budskab om, at der gælder en regel for dem og en anden regel for resten af verden,” siger Sara Pantuliano ifølge Daily Nation.
USA’s præsident, Barack Obama, holdt i aftes dansk tid sit eget topmøde om flygtningesituationen som en form for opfølgning på FN’s møde. Det amerikanske initiativ havde fire erklærede formål: at øge støtten til flygtningearbejde med 30 procent, at fordoble antallet af flygtninge, der bliver genhuset i et tredjeland (for eksempel en syrisk flygtning, der gennem FN kommer fra Libanon til Danmark), at øge antallet af flygtningebørn, der går i skole, med en million – og at øge antallet af flygtninge, der lovligt må arbejde, med en million.
Sverige var foruden Tyskland, Etiopien, Canada, Jordan og Mexico medvært ved mødet, som kun gav adgang til de lande, der på forhånd havde lovet at komme med nye og markante løfter. Fra svensk side lover man blandt andet at øge antallet af flygtninge, der bliver genhuset, til 5000 personer inden 2018. USA vil udvide antallet af genhusede fra 70.000 til 110.000 mennesker.
Danmark var repræsenteret ved statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der ikke kunne love noget, når det gjaldt om at genhuse flere flygtninge – tværtimod har integrationsminister Inger Støjberg (V) for nylig bebudet, at ankomsten af de 491 kvoteflygtninge, som Danmark skulle have taget imod i år fra FN, er udskudt på ubestemt tid.
Til gengæld kunne Lars Løkke Rasmussen gentage regeringens løfte fra udgangen af august om, at regeringen over de næste to år vil bruge én milliard kroner ekstra på hjælp til flygtninge i de områder, hvor der er krig og konflikt. Pengene stammer fra de mere end 1,1 milliard kroner, der bliver sparet på udviklingsbistandens konto til asylmodtagelse, fordi der er kommet færre flygtninge til Danmark end forventet.