Mens Europas øjne er rettet mod kysterne ved Middelhavet, hvor tusindvis af bådflygtninge forsøger at komme i land, flyver et langt mere omfattende migrationsproblem lige hen over hovederne på europæerne.
Størstedelen af alle migranter kommer ikke til Europa med overfyldte både eller klatrende over grænsehegn, men ankommer med fly, lyder det fra EU's grænse-agentur Frontex.
De fleste af de migranter, der opholder sig ulovligt på kontinentet i øjeblikket, kom oprindelig ind på lovlig vis igennem en lufthavn som turist, student eller som arbejdende. Når visummet er udløbet, er personen blevet i landet i stedet for at rejse hjem.
”Der har i årevis været en kritik blandt migrationsforskere om, at man har fokuseret for meget på bådflygtninge, i forhold til at det er et væsentlig højere antal irregulære migranter, der er kommet ind via lufthavnene,” siger Hans Lucht, seniorforsker i migration ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).
I løbet af det seneste år er antallet af bådflygtninge dog blevet så højt, at de fleste migrantforskere i dag ifølge Hans Lucht er enige om, at bådflygtninge nu udgør en reel udfordring ikke mindst humanitært på grund af den ekstremt farlige rejseform.
Men det ændrer ikke ved, at EU står med et stort uløst problem med, hvad man stiller op med det høje antal uønskede personer, der kommer ind i de europæiske lande via lufthavne.
Ifølge Frontexs talsperson Izabella Cooper er der tale om to vidt forskellige grupper af migranter, der kommer til Europa med fly og som bådflygtninge. Det skyldes primært, at det er væsentlig dyrere at anskaffe sig en flybillet og de nødvendige dokumenter for at kunne krydse grænsekontrollen i lufthavnen.
”Vi hører ofte om, at det kan koste op mod 20.000 euro (150.000 kroner) at komme til Europa med fly, hvis du skal have skaffet en falsk identitet. En billet for en bådflygtning koster sjældent mere end 2000 euro,” siger hun.
Det efterlader et stort pres på grænsekontrollen i lufthavnene. Frontex har beregnet, at en vagt ved paskontrollen i en europæisk lufthavn i gennemsnit har 12 sekunder til at vurdere, om en person forsøger at komme ind i landet på lovlig vis.
”Det er et stort pres, og selvom vagterne er uddannede, er det i sidste ende ofte deres mavefornemmelse, der skal afgøre sagen,” siger Izabella Cooper.
Alligevel mener hverken hun eller Hans Lucht, at løsningen er at få øget kontrollen i lufthavnene. Grundlæggende handler det om dilemmaet mellem både at ønske frihed og sikkerhed, forklarer Hans Lucht.
”Problemet er svært at dæmme op for, fordi man stadig gerne vil have et åbent samfund, hvor turismen, erhvervslivet og kulturarrangementer kan fungere, uden man sætter for mange forhindringer op. Folk skal have mulighed for at flyve rundt i Europa og arbejde på tværs af grænser,” siger han.
Hans Lucht mener, at man kan spore signaler i Europa, især fra Storbritannien, om, at man fremover vil sætte mere fokus på at få deporteret ulovlige migranter. Enkeltstående løsninger kan meget hurtigt blive for forsimplede, lyder det fra Bjarke Møller, direktør for Tænketanken Europa.
”Det er et problem, der ikke findes nemme løsninger på. Det er en enorm kompleks problemstilling, der kræver en bredspektret tilgang, hvor man også må fokusere på at skabe sikkerhed, velfungerende stater og økonomi i de ustabile lande, hvor migranterne kommer fra. Bedre grænsekontrol ved Europas ydre grænser kan hjælpe lidt, men man skal ikke nære sig illusioner om, at det ændrer den globale flygtningestrøm,” siger han.