Prøv avisen
Historie

De første sprækker i Jerntæppet

Ungarske Arpad Bella (til højre) og Hans Goeltl fra Østrig var officerer på hver sin side af grænsen mellem Ungarn og Østrig i august 1989, da en grænseovergang blev åbnet. Pludselig strømmede østtyskere ind i Østrig. Det satte en lavine i gang og medvirkede til, at Berlinmuren faldt i november samme år. Billedet er fra 2010, da de to tidligere grænseofficerer mødtes ved Brandenburger Tor i Berlin. Foto: Tobias Schwarz/Reuters

I november er det 30 år siden, at Berlinmuren faldt. Men de første huller i Jerntæppet kom nogle måneder før. Ungarske og østrigske grænsevagter kan historien.

Den østrigske tolder Johann Goeltl tog en hammer og smadrede den rustne lås, der i årtier havde siddet i porten ved en grænsepost mellem Østrig og Ungarn.

Han regnede med, at det kun var nogle få mennesker fra hver side af grænsen, der skulle mødes til en picnic, fortæller han nu mange år senere.

Han slog den gamle lås i stykker den 19. august 1989 efter pres fra ungarske aktivister og Den Paneuropæiske Union, en bevægelse, der støttede undergrundsgrupper i de kommunistiske lande bag Jerntæppet.

Så nu gik porten op til picnic, men det var langt fra frokost i det grønne, der blev resultatet.

- Der kom flygtninge i stedet for delegationer, fortæller den ungarske grænsevagt Arpad Bella, der også var på vagt denne dag.

For pludselig kom hundredvis af borgere fra det kommunistiske DDR. De gik over engene mod den åbne port.

Der var fem ungarske grænsevagter ved porten. De havde alle skarpe skud i deres våben. Bella gav dem ordre til at lade være med at standse østtyskerne.

- Jeg var bange for mine mænd og for disse borgere fra DDR.

Snart var over 600 østtyskere kommet over grænsen og til Østrig, til Vesten.

Det var kvinder, mænd, fædre, mødre og børn, der alle jublede af glæde.

De råbte "frihed, frihed", husker Goeltl.

Den exodus, der begyndte denne dag, var med til at opbygge det pres, som førte til Berlinmurens fald 12 uger senere, den 9. november 1989.

Det kommunistiske Ungarn havde en central rolle i begivenhederne.

Den reformvenlige regering i Budapest ophævede allerede i 1988 rejserestriktioner for egne borgere.

I foråret 1989 demonterede Ungarn flere af de sikkerhedsforanstaltninger, der var ved den ungarske del af Jerntæppet.

I de øvrige østbloklande måtte borgerne fortsat ikke forlade den kommunistiske blok.

Ungarn blev en populær destination for østtyskere, og stadig flere begyndte at tænke på at flygte til Vesten via Ungarn.

I august 1989 begyndte der at dukke bannere op i Ungarn med reklamer for picnic nær grænsen til Østrig.

Det fik mange østtyskere til at pakke deres bil, ofte en Trabant, og køre mod grænsen til Østrig.

De havde dog et problem. Tilladelsen til at forlade Ungarn og rejse til Østrig var kun for ungarere, og de ungarske myndigheder var af Østblokken forpligtet til at standse alle østtyskere.

DDR-borgere, der blev taget ved grænsen, skulle i teorien udleveres til DDR.

Men presset på grænsen blev stort, og måske var viljen til at lukke for DDR-borgere heller ikke så stor endda. Grænsevagterne fulgte kun sporadisk retningslinjerne, og så begyndte Jerntæppet i Ungarn at blive mere og mere flosset.

Nogle uger efter at Goeltl med sin hammer havde brudt den rustne lås for at give plads for en picnic, åbnede Ungarn permanent for grænsen.

Det var i begyndelsen af september, og inden for det første døgn krydsede 15.000 østtyskere grænsen til Østrig.

Ungarn havde da fået en stille tilladelse til det fra Mikhail Gorbatjov, daværende leder i Sovjetunionen.

År senere mødtes Gorbatjov med Goeltl og Bella.

- Han trykkede vore hænder og holdt dem fast rigtig længe, siger Goeltl.

/ritzau/