De franske unge blev væk fra regionalvalg: Marine Le Pen snublede på første trin mod præsidentvalget

Regionalvalg viste, at hverken Marine Le Pen eller Emmanuel Macron kan tage vælgernes opbakning for givet. Men de er stadig favoritter

Blandt de 20-35-årige franskmænd er der massiv støtte til Marine Le Pens nationalkonservative parti, National Samling.
Blandt de 20-35-årige franskmænd er der massiv støtte til Marine Le Pens nationalkonservative parti, National Samling. . Foto: Pascal Rossignol/Reuters/Ritzau Scanpix.

Sjældent har fortællingen om konen med æggene lignet en politisk fabel så meget som efter søndagens anden runde af de franske regionalvalg.

Franskmændene skulle forny både regions- og departementsrådene. Og især de 13 regionspræsidenter er politiske frontfigurer. Marine Le Pen vandrede til valgmarkedet med lovende menings-målinger i sin kurv og forhåbninger om, at vælgerne ville forære hendes nationalkonservative parti, National Samling, helt op til fire regioner. Og som konen med æggene så hun allerede sig selv på tærskelen til Elysée-palæet ved præsidentvalget til næste forår.

For Marine Le Pens strategi om at gøre det tidligere Front National til et regeringsdueligt parti har haft vælgerappel, ikke mindst blandt de 20-35-årige franskmænd, der støtter partiet massivt i meningsmålingerne. Men ligesom konen med æggene knejsede med nakken og tabte både æg og fremtidsvisioner på jorden, lå også Marine Le Pens forhåbninger om en valgsejr på jorden, da stemmerne var talt op søndag aften. To ud af tre franske vælgere undlod at stemme ved søndagens valg – en historisk negativrekord, der betød, at ikke én eneste region tilfaldt partiet.

”Vi har unge vælgere, og de stemmer mindre end andre,” lød forklaringen fra blandt andre partiets næstformand, Jordan Bardella, på valgaftenen.

Men Marine Le Pen kan ikke kun skjule sig bag de unge og deres lave valgdeltagelse. I flere regioner gik National Samling tilbage. I Auvergne Rhône-Alpes-regionen omkring Lyon gik partiet tilbage fra 22,5 procent af stemmerne i 2015 til 11,4 procent.

”I ingen af regionerne har Marine Le Pens strategi virket. Andre partier har overtaget hendes retorik om for eksempel indvandring, så National Samling virker mindre originalt. Og protestvælgerne har forladt protestpartierne ved at undlade at stemme,” siger politologen Nicolas Lebourg, ekspert i Frankrigs højrepartier ved universitetet i Montpellier, til det katolske dagblad La Croix.

Det kan give fornyet mod hos kandidater længere til højre for Marine Le Pen, som kan overveje at stille op til præsidentvalget til næste år. I det sydvestlige Frankrig har tilhængere af den polemiske forfatter og kommentator Eric Zemmour allerede klistret plakater med ”Zemmour président” op på plakatsøjlerne.

Også Emmanuel Macrons parti, LREM, mislykkedes med at forankre sig i den regionale muld. Det er forsmædeligt, men mindre svidende for et nyt parti, der end ikke eksisterede ved valget for seks år siden. Hverken præsidenten eller Marine Le Pen kan imidlertid tage vælgernes opbakning for givet.

Til gengæld var der valgfest hos ”det gamle Frankrig”, som Emmanuel Macron plejer at sige. De traditionelle partier, Republikanerne og venstrefløjskoalitioner mellem forskellige røde og grønne partier, deler regionerne mellem sig.

Republikanerne, som blev næsten udslettet ved EU-parlamentsvalget i 2019, vejrer nu pludselig morgenluft, og tidligere socialminister Xavier Bertrand, der vandt i Marine Le Pens højborg i det nordlige Frankrig, ligner efter søndagens valg et godt bud på en republikansk præsidentkandidat.

Men ved regional- og kommunevalg stemmer vælgerne i mindre grad efter partibogen og i højere grad på personer, de kender. Nye partier som LREM, men også National Samling skal derfor over en højere hurdle. Og på nationalt plan er der intet, der tyder på, at Republikanerne får lettere ved at mase sig ind mellem Emmanuel Macron og Marine Le Pen, der tiltrækker henholdsvis centrum-højre-vælgerne og de nationalkonservative vælgere, som tidligere plejede at høre hjemme under den republikanske fane.

Den manglende interesse for regionsvalget viser også, at det franske demokrati i mange vælgeres øjne er reduceret til præsidentvalget. Alle andre valg blegner i sammenligning med den ultimative konfrontation mellem to personer, der gør alt for at trække fronterne så skarpt op som muligt.

Her er valgdeltagelsen sædvanligvis langt højere. Og det er stadig Marine Le Pen og Emmanuel Macron, der ser ud til at skulle udkæmpe den endelige duel i april næste år. Hvis der var valg til første runde i dag, ville de stå lige med 25 procent af stemmerne.