De franske vælgere flirter med ekstremerne

En del af franskmændene ønsker at sende det traditionelle politiske system til tælling ved præsidentvalgets første runde i morgen. Andre frygter, at valget åbner for en ustabil og usikker fremtid

 Der bliver diskuteret politik på Brasserie Forezienne i Feurs. Bartender Michel står bag disken, og midt i billedet er gæsten Bruno Vernet. Pierre Ladret yderst til venstre og hans nevø, Aurélien Ladret, yderst til højre ser indvandring og velfærdsstaten som Frankrigs største problemer.
Der bliver diskuteret politik på Brasserie Forezienne i Feurs. Bartender Michel står bag disken, og midt i billedet er gæsten Bruno Vernet. Pierre Ladret yderst til venstre og hans nevø, Aurélien Ladret, yderst til højre ser indvandring og velfærdsstaten som Frankrigs største problemer. . Foto: Birthe Pedersen.

Christophe Epinats omrejsende slagterbutik er et godt sted at tage pulsen på de franske vælgere. Når han parkerer sin bil på markederne i Loire-departementet vest for Lyon, er det ikke kun kvaliteten af hans svinekoteletter og oksebøffer, kunderne kommenterer, men også kandidaterne ved morgendagens præsidentvalg. Og deres vurdering er langt mindre positiv, hvad de sidste angår.

”Folk er vrede,” konstaterer Christophe Epinat.

”De er trætte af politikerne, og de tror, at bare vi kommer ud af EU og får den franske franc tilbage, bliver alting igen, som det var i gamle dage. Jeg prøver at fortælle dem, at vores penge ikke vil være ret meget værd, hvis vi træder ud af EU,” siger slagtermesteren.

De franske vælgere holder vejret op til præsidentvalget i morgen. Fire kandidater fra den yderste venstrefløj til den yderste højrefløj ligger alle til lige omkring 20 procent i meningsmålingerne. Og alle har en teoretisk mulighed for at kvalificere sig til anden runde. Lige fra Jean-Luc Mélenchon fra ”Det oprørske Frankrig” til Front Nationals Marine Le Pen, såvel som den socialliberale Emmanuel Macron og den konservative François Fillon.

”Det er uden fortilfælde, at fire kandidater ligger så tæt i det sidste opløb. Udfaldet er fuldstændig uforudsigeligt, og det illustrerer, at mange vælgere bare vil af med de partier, der hidtil har regeret,” siger Frédéric Dabi, vicedirektør i analyseinstituttet Ifop.

Pierre Ladret har en hestepension nær den lille by Feurs, hvor Christophe Epinat har parkeret sin slagterbutik. Han er en af dem, der har en klar holdning.

”Jeg stemmer på Fillon i første runde og på Marine Le Pen i anden runde, hvis han ikke går videre. Fillon har fusket med pengene fra parlamentet, men det gør de allesammen, så det er jeg fuldstændig ligeglad med. Der er for mange indvandrere og for meget socialvæsen. Og for mange skatter. Det er det, der ødelægger arbejdsmoralen,” siger han kategorisk.

Hans nevø, Aurélien Ladret, er enig.

”Jeg stemmer på Marine. Vi skal have lukket de grænser. Jeg arbejder på en fabrik, og der er hele tiden løsarbejdere fra Rumænien, der kommer ind med et vikarfirma. Det kan ikke være rigtigt. Men jeg er bange for, at franskmændene ikke har modet til at stemme hende til magten,” siger han.

Næsten en tredjedel, 29 procent, af de unge mellem 18 og 25 år vil stemme på Front Nationals kandidat, der lover en folkeafstemning om EU og en ”intelligent protektionisme” med told på importvarer.

”Det er især unge med lav eller ingen uddannelse, der stemmer på Marine Le Pen. Det vil sige unge, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Men de unge er også overrepræsenteret blandt dem, der ikke vil stemme i morgen. En tredjedel af vælgerne og hver anden mellem 18 og 25 år overvejer at blive hjemme, fordi de ikke tror, at deres stemme ændrer noget,” siger Frédéric Dabi fra Ifop.

Men det gælder ikke alle unge. Elsa og Manon Roché mener tværtimod, at dette præsidentvalg kan blive begyndelsen til en samfundsomvæltning og et helt nyt demokrati. Elsa er 28 år og skuespiller, hendes søster er 21 år og jurastuderende.

”Et valg er ikke den eneste form for demokrati, og med Jean-Luc Mélenchon har jeg fundet en kandidat, der vil sikre, at borgerne er med til at bestemme. Han vil ændre forfatningen, så den bliver mere demokratisk,” siger Manon.

De to søstre er nogle af de vælgere, som har sendt Jean-Luc Mélenchon op blandt de fire potentielle vindere i første valgrunde, og de seneste meningsmålinger tyder på, at Mélenchon har kapret en del af de unge vælgere fra Marine Le Pen. Han lover som Front Nationals kandidat at trække Frankrig ud af EU, men som en plan B, hvis det ikke lykkes ham at genforhandle traktaterne.

”Vi skal presse på for at få et nyt EU. Vi skal ikke træde ud, for hvis vi skal løse klimakrisen og andre internationale kriser, skal det ske i samarbejde med andre lande. Men vi skal gøre som islændingene, der lod bankerne selv bære deres gæld og afsatte regeringen,” mener Elsa.

Hendes mor, Nathalie Roché, er ikke uimodtagelig for sine døtres argumenter. Men hun er alligevel bekymret for, at de radikale kandidater vil skabe kaos og ustabilitet og undergrave det europæiske samarbejde.

”EU er blevet en af de markante brudflader i valgkampen, hvor højre-venstre-kløften har været relativt udvisket. EU-modsætningen dækker også over kløften mellem tilhængerne af et åbent samfund og dem, der ønsker at beskytte Frankrig mod omverdenen. Det er formentlig også et resultat af attentatbølgen, der har ramt Frankrig. Attentaterne har ikke direkte været et emne i valgkampen, men ligger latent under overfladen,” siger Frédéric Dabi.

Angrebene har splittet franskmændene i to grupper, der henholdsvis fastholder og forkaster det mangfoldige franske samfund med hver deres positive og negative forventninger til fremtiden. En anden af Ifops meningsmålinger viser, at 53 procent af vælgerne i gennemsnit har et pessimistisk syn på fremtiden. Men tallet er 71 procent blandt Marine Le Pens vælgere. De mest optimistiske vælgere finder man hos Emmanuel Macron, der er den eneste kandidat, som utvetydigt bakker op om EU og forkaster tanken om en uforanderlig fransk kultur. 72 procent af hans vælgere siger, de har et optimistisk syn på Frankrigs fremtid.

”Vi har her to vidt forskellige franske befolkninger,” har Ifops direktør, Jérôme Fourquet, sagt om undersøgelsen.

Det er den samme kløft, Christophe Epinat oplever hos sine kunder.

”Folk ser kun det negative. Jeg prøver at sige, at vi trods alt har et land, der fungerer. Men det er ekstremerne, der har vind i sejlene, og jeg er lidt bange for, hvad der vil ske på søndag,” siger han.