Knap 10 millioner vælgere kan i morgen stemme til det græske parlamentsvalg, men mange gør det uden større begejstring eller tro på, at deres egen eller Grækenlands situation bliver væsentligt forbedret. For efter seks år med nedgang er grækerne ovenud trætte af den nuværende regerings hestekure og udsigten til fortsat arbejdsløshed og tomme lommer.
I dag lever under en tredjedel af de græske familier af en regulær løn, mens over hver anden græske husholdning har deres primære indtægt af pensioner.
Selvom statsbudgettet efter brutale sparerunder er kommet i nogenlunde balance, er det en udbredt opfattelse, at det er sket på bekostning af de græske borgere, der har set deres købekraft halveret siden krisens begyndelse.
De mangler et perspektiv for fremtiden - og det tilbyder det venstreradikale Syriza ved at love flere penge til den enkelte og en ny start for landet inden for EU-rammerne, siger valgforsker Kostas Gemenis, der er netop har udarbejdet en online-vælgertest, der kan gøre vælgerne kloge på, hvem de skal stemme på.
Mens 10 procent tvivlere fortsat kan gøre udslaget, har mere end hver tredje græske vælger dog allerede bestemt sig for at sætte deres kryds ved det venstreradikale parti.
”Syriza ønsker at sprede budskabet om håb. Håb om, at en venstreradikal regering i Grækenland også kan få folk i Spanien og Frankrig til at åbne sig for en venstreorienteret dagsorden om at opgive sparepolitikken og dermed sætte en sneboldeffekt i gang internt i EU. Idéen er, at det på længere sigt vil kunne give bedre vilkår for Grækenland,” siger Kostas Gemenis, der er ansat ved universitetet i Twente i Holland.
Det samme mener Stamathis Panayotaras fra Athen, der er ansat i det offentlige og kommende Syriza-vælger. Han håber på en bedre aftale mellem Grækenland og Den Europæiske Centralbank, Den Internationale Valutafond og EU, kendt som troj-kaen.
”Jeg håber, at det bliver bedre end nu. At de kan mærke signalet fra os i Bruxelles. Men vi ved ikke, om Syriza magter at få overdraget regeringsansvaret. De er ikke blevet testet endnu. Det er ikke klart, hvad der kommer til at ske. Vi får se,” siger han.
Ræsonnementet er udbredt blandt partiets mange nye vælgere: Når Syriza nu i årevis har sagt, at de kan gøre det bedre, skal de have chancen, nu hvor den hidtidige regering har svigtet. Mange nye Syriza-vælgere kunne ellers ikke drømme om at stemme på et parti, der - som det danske Enhedslisten - består af en alliance af stærkt venstreorienterede småpartier.
Valgforsker Kostas Gemenis tvivler dog på, at partiet kan overholde de generøse valgløfter, der lover, at mindstelønningerne skal stige med cirka 1500 kroner månedligt, at bundfradraget skal hæves, så over halvdelen af grækerne fremover skal slippe for at betale skat, og at ejendomsskatterne skal sløjfes.
”Uanset hvad Syriza lover, kan de ikke holde løfterne, fordi de efter valget skal forhandle med koalitionspartnere. Dem ved vi endnu ikke, hvem er,” siger Kostas Gemenis.
Han peger på, at Syriza tilsyneladende ønsker at føre den samme politik, som de græske socialdemokrater i Pasok-partiet førte i 1980'erne, hvor velfærdsydelser og det offentlige system blev udbygget voldsomt. Det skete, samtidig med at klientelismen og korruptionen tog kraftigt til. Staten blev omdannet til et tag selv-bord for magthaverne og de privilegerede borgere. Imens steg gælden, uden at statens indtægter fulgte med.
”Partiet har fået succes ved at love at vende tilbage til det tryggere Grækenland fra før krisen,” siger han.
Den uafhængige politiske analytiker George Tzogopou-los mener, at den kommende regering bliver hårdt presset af realiteterne. Betingelserne fra den EU-anførte trojka har været dybtgående reformer af statsadministrationen, fyringer af overflødige offentligt ansatte og omfattende privatiseringer.
”Mens den afgående regering blev set som værende langsom og nølende omkring reformer, men dog til at tale med, tyder meldingerne fra Syriza på, at de regulært vil modsætte sig yderligere privatiseringer og fyringer i det offentlige. Selvom de siger, at de går ind for reformer, handler det især om højere beskatning af de rigeste og ikke om dybtgående reformer. Dermed har de ikke noget at komme med, når de efter deres angivelige valgsejr ønsker at genforhandle gældsaftalerne med EU-partnerne. De siger, at de kan forhandle sig til en bedre aftale, men hvordan skulle det ske,” siger George Tzogopoulos.
At vælgerne alligevel vil stemme på partiet, har rod i grækernes desperate økonomiske situation, mener valgforsker Kostas Gemenis. Af de 1,5 millioner arbejdsløse grækere - omkring en fjerdedel af landets arbejdsstyrke - får kun knap ni procent arbejdsløshedspenge fra staten, da man i Grækenland mister dagpengeretten efter maksimalt seks måneder.
”Vælgerne er udmarvede, trætte og skuffede,” siger Kostas Gemenis.
Lige under hver anden græske familie kan ikke få enderne til at mødes, viste en nylig undersøgelse. Så grækerne sælger ud af deres værdier, hvis ikke de låner penge af familie og venner. Familierne spiller en stor rolle som den uformelle velfærdsstat, der lægger en vis dæmper på den sociale deroute, som især har ramt de knap 36 procent af husstandene, der har én eller flere arbejdsløse.
Hos staten er det penge fra trojkaen, der hidtil har garanteret de offentlige institutioners drift. Selvom pengestrømmen for tiden er standset, efter at forhandlingerne brød sammen før valget, er landet stærkt afhængigt af de sidste udbetalinger på lidt over 54 milliarder kroner af det enorme gældsprogram på knap 1800 milliarder kroner.
Grækenland har i 2015 brug for at låne i alt 225 milliarder kroner, for at landet kan leve op til sine forpligtelser og undgå statsbankerot, siger Panagiotis Patrakis, professor i økonomi ved Athens Universitet.
”Valget er kommet på det sværest tænkelige tidspunkt. Den kommende regering skal løse dette dilemma i løbet af få måneder. Lige nu støvsuger den græske stat penge fra bankerne ved at udstede korte statsobligationer. Det kan den ikke blive ved med,” siger Panagiotis Patrakis.
Efter seks års uafbrudt økonomisk tilbagegang havde Panagiotis Patrakis vurderet, at 2015 kunne have givet landet en vækst på 2,5 procent. Den politiske usikkerhed gør dog, at væksten maksimalt kommer op på 1,5 procent.
”De største ofre for denne politiske usikkerhed er de mennesker, der kunne have fået et arbejde i 2015. De skal måske vente til året efter eller længere,” siger Panagiotis Patrakis.