Prøv avisen

Frankrigs ”gule veste” gør oprør mod Macrons reformer: ”Vi er rigtig mange, der har fået nok”

Protestbevægelsen De Gule Veste forvandlede i lørdags Champs Elysée-boulevarden i Frankrigs hovedstad, Paris, til en slagmark med brændende barrikader af caféstole og affaldscontainere. – Foto: Bertrand Guay/AFP/Ritzau Scanpix

Præsident Emmanuel Macron har svært ved at finde en løsning på den protestbevægelse af franskmænd, som iført gule trafikveste kræver stop for benzinafgifter og faldende realløn

Gule trafikveste er blevet det nye fælles oprørssignal i Frankrig, hvor en folkelig protestbevægelse er svulmet fra at være en protest mod voksende afgifter på dieselolie til et bredt og diffust oprør mod alt fra voksende skattetryk og faldende realløn til lukninger af sygehuse.

Senest forvandlede De Gule Veste i lørdags den prominente Champs Elysée-allé i Paris til en slagmark med brændende barrikader af caféstole og affaldscontainere og sammenstød med politiet.

Bevægelsen med de gule trafikveste har ikke nogen egentlig leder, men bruger Facebook til at udveksle meninger og planlægge aktioner. Næsten 8 ud af 10 franskmænd bakker op om protesterne, og de, der ikke deltager i blokaderne, har den gule trafikvest liggende synligt fremme i forruden.

I Paris demonstrerede omkring 8000 personer, og 98.000 andre blokerede motorveje og supermarkeder under 1600 aktioner i resten af landet. I alt blev 103 personer anholdt og 30 mennesker såret under demonstrationerne, som lørdagen inden kostede et menneske livet. I alt er flere end 500 mennesker blevet såret siden den første aktionsdag den 17. november.

Det er Frankrigs hr. og fru Jensen, der er trukket i de gule trafikveste for at udtrykke en vrede, der længe har ulmet i den franske befolkning.

”Vi er rigtig mange, der har fået nok. Man flår almindelige mennesker, mens politikerne og de, der sidder højt på strå, får skyhøje lønninger,” siger Thierry Reine.

Han er invalidepensionist, og hans hustru arbejder på fabrik i det landlige Loire- departement. Det er ikke tilfældigt, at det er en ny grøn afgift på dieselolie, der har fået ham på gaden.

”Selvfølgelig er det vigtigt at gøre noget for klimaet. Men herude på landet er vi afhængige af bilen. Og det handler ikke kun om de grønne afgifter. De offentlige serviceydelser forsvinder, og vi får sværere og sværere ved at få det hele til at løbe rundt,” siger Thierry Reine.

Geografen Christophe Guilluy har beskrevet dette Udkantsfrankrig i sin forskning. Han siger til det katolske ugemagasin La Vie, at det perifere Frankrig i de små og mellemstore byer oplever en form for marginalisering.

”Det er her, vi finder den middelklasse, som er taberne i globaliseringen, og det er dem, der nu protesterer i de gule veste,” siger han til La Vie.

Kløften mellem storbyerne og landdistrikterne var en af skillelinjerne ved præsidentvalget sidste år, og siden har venstrefløjen udnævnt præsident Emmanuel Macron til ”de riges præsident” efter afskaffelsen af formueskatten og sænkelse af selskabsskatten.

Fra Bruxelles, hvor han deltog i Brexit-topmødet i søndags, drog Emmanuel Macron en parallel til briternes beslutning om at forlade EU, selvom et ”Frexit” ikke er blandt kravene fra De Gule Veste.

”Brexit sagde noget om splittelserne mellem London og resten af Storbritannien. Vores pligt er at give middelklassen og arbejderne udsigt til fremskridt,” sagde den franske præsident, hvis popularitet er yderligere styrtdykket, så Emmanuel Macron nu er mindre vellidt end sin ellers historisk upopulære forgænger, Francois Hollande.

Den hjemlige protest svækker den franske præsidents position i Europa, hvor han har lovet at repræsentere ”fremskridtets Europa” mod populismen ved det kommende valg til Europa-Parlamentet.

Han og regeringen ventes i dag at fremsætte flere forslag, der skal dæmpe vreden, herunder nogle, der kan tage brodden af de grønne afgifter og give tilskud til at skifte gamle dieselbiler ud. Men både det yderste venstre og det yderste højre forsøger at blande sig i blokaderne, og myndighederne frygter, at oprøret skal radikaliseres, blandt andet fordi der ikke er legitime ledere, som regeringen kan forhandle med.