De seneste ugers voldsomme begivenheder i Frankrig har ikke bare kuldkastet de afgiftsforhøjelser på brændstof, som præsident Emmanuel Macron havde sat sin prestige ind på at gennemføre. Nederlaget for præsidenten har større rækkevidde, og perspektiverne i hans tab af politisk autoritet peger langt ud over fransk indenrigspolitik.
Det står fast nu et halvt år før valget til Europa-Parlamentet i maj. De gule veste, som aktivisterne bag anti-regeringsdemonstrationerne er blevet kendt som, har stukket en kæp i hjulet for Emmanuel Macrons ambition om at være den pro-europæiske bannerfører for ”det moderne Europa” mod nationalismen og euroskepsissen inkarneret i andre regeringsledere som Ungarns Viktor Orbán.
”Denne fortælling, som Emmanuel Macron ellers satsede på at sætte i centrum af sin valgkampagne, ligesom han gjorde i Frankrig under præsidentvalget mod Marine Le Pen (lederen af det store højrenationale parti, red.) sidste år, vil være vanskelig at opretholde. Den franske præsident er i færd med at miste en stor del af sin troværdighed. Hele hans plan om at stille sig i spidsen for en stor europæisk debat om EU’s fremtid ved EU-valget er vingeskudt,” siger Julie Hamann fra tænketanken DGAP, Det Tyske Udenrigspolitiske Selskab, i Berlin.
For Emmanuel Macrons projekt for modernisering af Frankrig har ikke levet op til de forventninger, det lykkedes ham at rejse ved præsidentvalget sidste år. Mod Marine Le Pens nationalistiske økonomiske politik og tågede perspektiver om en fransk udtræden af euroen stillede Emmanuel Macron visionen om et mere effektivt og strømlinet Frankrig, en start up -nation, der skulle høre til blandt vinderne i den internationale konkurrence. Men efter et års reformer i march har for eksempel den stærkt kontroversielle arbejdsmarkedsreform endnu ikke givet de forventede resultater.
”Effekten af reformen er nærmest lig nul,” konstaterede Eric Heyer, økonom og vismand i den franske pendant til Det Økonomiske Råd, i en analyse af reformen i september.
Afskaffelsen af formueskatten og nedsættelsen af selskabsskatten til 30 procent har gjort Frankrig mere attraktivt blandt udenlandske investorer. Men ledigheden er ikke kommet under de ni procent, hvor den var, da han overtog præsidentposten, og den økonomiske vækst er ikke blot lavere i år end forventet, men også et pænt stykke under det europæiske gennemsnit med 1,7 procent mod 2,4 i EU.
”For at kunne indtage et lederskab i Europa skulle Emmanuel Macron først skabe orden på hjemmefronten. Nu er der i stedet udsigt til, at indrømmelserne på de grønne afgifter vil øge budgetunderskuddet, så Frankrig ikke kommer under de tre procent, som er reglen i EU. Det er hele tanken om en stærk pro-europæisk akse mellem Frankrig og Tyskland, som er svækket af den franske krise,” påpeger Christian Lequesne, specialist i europæisk politik ved institut for statskundskab i Paris.
Emmanuel Macrons vision for Europa gik blandt andet ud på en øget føderal udvikling for landene i eurozonen med indførelsen af et særskilt budget for de 19 medlemmer af den fælles valuta og en styrket bankunion.
”Hele projektet om øget integration står svagere uden Emmanuel Macron til at trække læsset,” siger Julie Hamann.
EU som politisk tema er stort set fraværende blandt de gule veste, der retter hele deres hidtil usete had mod Emmanuel Macron og hans aura af ”republikansk monark”, men Christian Lequesne ser alligevel en sammenhæng.
”Dybest set er den franske krise et resultat af den vrede mod eliten, som kendetegner store dele af Europa,” siger han.
Også på gadeniveau findes i Frankrig følelsen af, at man oplever en skæbnetime. Hvor mange gule veste vil invadere Paris i dag? Vil volden nå samme niveau som de kaotiske scener, der sidste lørdag udspillede sig til langt ud på aftenen omkring Champs Elysées? Vil de gule veste virkelig gøre forsøg på at storme præsident Emmanuel Macrons Elysée-palæ, som var det en moderne Bastille?
”Risikoen er, at vi får italienske tilstande, men med meget mere vold,” advarer finansminister Gérard Darmanin.
Et ”italiensk scenarie” i Frankrig med regeringens afgang og en ny kombineret højre- og venstrepopulistisk regering er næppe sandsynlig på kort sigt.
Over hele Frankrig er politiet forberedt på det værst tænkelige scenarie i dag. 89.000 medlemmer af ordensmagten, herunder alle politistyrker og reservister i gendarmeriet samt dele af hæren er mobiliseret over hele landet, og 8.000 af dem vil blive udstationeret i hjertet af Paris med opbakning fra gendarmeriets panserkøretøjer.
Regeringens beslutning om at droppe de grønne afgifter på brændstof har ikke fået det gule oprør fra bunden til at klinge ud. Tværtimod er temperaturen og spændingerne steget i løbet af ugen, blandt andet med en brutal anholdelse af strejkende gymnasieelever i Paris.
Adskillige medlemmer af parlamentet for Emmanuel Macrons regeringsparti melder om dødstrusler mod sig selv og deres familie. Politiet har fået ordre til at sætte hårdere ind end sidste lørdag for at standse uromagerne og forhindre, at situationen glider myndighederne fuldstændig af hænde.
Eric Drouet, en af de uformelle ledere af den ukontrollerbare bevægelse, nuancerede i går sine tidligere opfordringer til at trænge ind i Elysée-palæet, som ligger i en sidegade til den berømte allé af samme navn, og som allerede var målet for demonstranternes vrede sidste lørdag.
”Jeg har aldrig sagt, at folk skulle vandalisere noget,” skriver han nu på sin Facebook-side.