Der er mange tal i omløb i de internationale medier. Et hotelværelse koster mindst 3000 kroner og en hurtig hotdog over 200 kroner. Luftrummet er tykt af private fly, og limousinerne holder i kø. Der er undtagelser, som den 17-årige svenske klimaaktivist Greta Thunberg, der tager toget ned gennem Europa, men bortset fra det er det hverken mådehold eller klimahensyn, der springer mest i øjnene, når flere end 3000 af verdens mest magtfulde erhvervsledere og politikere i dag mødes i Davos i Schweiz til åbningen af det 50. verdensøkonomiske forum. Heriblandt mindst 119 milliardærer ifølge finansmediet Bloomberg.
De glitrende detaljer har altid været en del af Davos’ image, men i takt med at finanskrise, ulighed og klimaforandringer har fået flere og flere mennesker til at sætte spørgsmålstegn ved globaliseringens goder, opfattes ekstravagancen i Davos af mange mennesker som selve symbolet på en skæv udvikling. Davos kan markere sit 50-årsjubilæum, men værdien af det uformelle topmøde bliver diskuteret mere end nogensinde før.
Ifølge kritikerne er pengene og CO2-udledningen fra de mange privatfly spildt. Davos gør ingen forskel. Den magtelite, der er forsamlet der, hverken vil eller kan løse problemerne – tværtimod er mange af dem med til at skabe dem, som den hollandske historiker Rutger Bregman, der sidste år var inviteret med som gæstetaler, påpegede. Han hæftede sig ved, at alle talte om ulighed og uretfærdighed, men ingen om skattesnyd, og om hvorvidt de rige betaler en fair del af skatten: ”Det føles som at deltage i en konference med brandmænd, hvor ingen må tale om vand”.
I år indtager forskellige klima- og miljøudfordringer de fem øverste pladser på den liste over de mest presserende globale problemer, som Verdens Økonomiske Forum (WEF), organisationen bag Davos-mødet, har identificeret blandt sine medlemmer forud for topmødet. Men lige som mange i offentligheden har konstateret, at det ikke har forhindret uligheden i at stige, at den har været et hovedtema i Davos de seneste otte-ni år, tvivler mange også på, at de fire dage i bjergene vil gøre nogen forskel for klimaet. Selv hvis man lukker øjnene for de 1500 private fly.
Det kan meget vel være, at Greta Thunberg er inviteret til at tale i dag, men hun må dele rampelyset med den amerikanske præsident, Donald Trump, der trak USA ud af den globale klimaaftale.
Netop dén modsætning illustrerer dog efter Davos-tilhængernes mening, hvorfor mødet, alle svagheder ufortalt, er så vigtig. Davos er stadig stedet, hvor magthavere har enestående chancer for at mødes ansigt til ansigt og udveksle holdninger direkte. Det personlige møde kan noget andet end nok så mange e-mails, skypeforbindelser eller telekonferencer.
Derfor deltager miljøorganisationen Greenpeaces administrerende direktør, Jennifer Morgan, også igen i år i Davos. Der er simpelthen ingen bedre platform til at møde denne verdens ”bad guys”, som hun siger det i dokumentarfilmen ”Verdenseliten bag lukkede døre: Topmødet i Davos”.
Micah White, medstifter af bevægelsen Occupy Wall Street, der blev grundlagt i 2011 som en protest mod finanssektoren og finanskrisen, deltager også. Han er blevet inviteret og er – efter nogen tøven – endt med at takke ja, fordi det giver ham adgang til at sige sandheden direkte til magthaverne, som han skriver på WEF’s hjemmeside.
Set med Micah Whites øjne står den grundlæggende modsætning ikke længere mellem de rige og de fattige. Den står mellem dem, der ønsker forandring, og dem, der vil bremse den. Derfor har politiske aktivister som ham brug for at skabe alliancer i Davos.
I den forstand står dialogen og den direkte kontakt tilbage som det vigtigste, Davos kan tilbyde – aktiver, som ikke nødvendigvis forandrer og forbedrer verden så hurtigt, som mange kunne ønske sig – men alt andet lige savner skarpere alternativer.
Davos har en sikker evne til at sætte fingeren på nogle af de mest ømme globale punkter, men topmødet er udfordret af, at den globale magtelite, der tales om, ikke eksisterer i betydningen én enig, fælles beslutsom elite. Verdens magtfulde ledere ser forskelligt på problemerne og lige så forskelligt på løsningerne.
Derfor er Davos måske trods alt en meget god idé.