19-årige Heidy er blandt de honduranske migranter, der holder fast i den amerikanske drøm

Mens USA strammer adgangen for migranter og asylansøgere, vokser den humanitære krise i Centralamerika. I Honduras begiver desperate udvandrere sig stadig ud på ruten gennem Mexico for at komme gennem nåleøjet til Donald Trumps forjættede land

Den 19-årige Heidy Perez er tilbage i sit lille hus i Honduras efter sit tredje forgæves forsøg på at nå til USA. Undervejs blev hun voldtaget af en menneskesmugler og gravid med datteren Ashley. Men hun har ikke opgivet sin amerikanske drøm. Hun vil gøre forsøget på at nå USA igen, denne gang med sin datter på armen, erklærer hun. -
Den 19-årige Heidy Perez er tilbage i sit lille hus i Honduras efter sit tredje forgæves forsøg på at nå til USA. Undervejs blev hun voldtaget af en menneskesmugler og gravid med datteren Ashley. Men hun har ikke opgivet sin amerikanske drøm. Hun vil gøre forsøget på at nå USA igen, denne gang med sin datter på armen, erklærer hun. - . Foto: Betina Garcia.

Hver gang 19-årige Heidy Perez har forsøgt at udvandre til USA, er hun blevet fanget i Mexico og deporteret til Honduras. Sidste gang blev den unge honduraner voldtaget af en menneskesmugler, inden hun blev sendt tilbage til sin hjemby San Pedro Sula.

”Resultatet er hende her,” smiler den unge mor genert og iklædt en lyserød top, mens hun kigger både kærligt og bedrøvet ned på sin lille datter Ashley, der sover tungt på sengen i det lille hus.

Nu planlægger Heidy Perez at forlade sit land. For fjerde gang i sit liv.

”Denne gang med min datter i favnen,” siger hun og løfter den sovende Ashley op fra sengen.

”Jeg er bange for at tage hende med på migrantruten,” siger hun og rynker brynene:

”Men jeg er endnu mere bange for at efterlade hende her i Honduras.”

Honduras, El Salvador og Guatemala udgør tilsammen Centralamerikas nordlige trekant, som er én af verdens mest farlige og ustabile regioner. Døgnet rundt hører Heidy Perez skudsalver uden for sit hus, hvor de berygtede mellemamerikanske narkobander, Las Maras, hersker og gør livet utrygt for honduranerne.

”Honduras er et dødt land. Volden og arbejdsløsheden gør det umuligt at leve her. Men USA er mulighedernes land,” smiler hun.

Heidy Perez vil trods høje personlige omkostninger ikke opgive drømmen om USA.
Heidy Perez vil trods høje personlige omkostninger ikke opgive drømmen om USA. Foto: Betina Garcia

Derfor forsøger hun at udvandre ligesom de omkring 100.000 øvrige honduranere, der årligt prøver at krydse Mexico og nå op til USA. Migrantruten gennem Mexico skræmmer hende og er fyldt med forfærdelige strabadser. Sulten, tørsten, den mexicanske ørken, politiet, narkokartellerne og menneskesmuglerne.

”Mange kvinder på ruten blev voldtaget af banderne og menneskesmuglerne, som tilbød at hjælpe os. Ligesom faderen til mit barn,” fortæller hun og indrømmer tøvende, at det var et overgreb:

”Vi var i hvert fald ikke sammen på grund af kærlighed.”

Men hun er villig til at gennemgå alle farerne igen. Denne gang for sin datters skyld. Selvom hun bliver bekymret, når hun tænker på den stramme amerikanske migrationspolitik:

”Med Donald Trump som amerikansk præsident bliver det nok sværere at opnå min drøm om at komme til USA,” siger hun.

”Men jeg skal til USA. Her har hverken min datter eller jeg en fremtid.”

Kun omkring en tiendedel af de mere end 100.000 honduranere, som årligt udvandrer, når gennem nåleøjet til USA, fortæller den honduranske advokat og migrantekspert Ian Quiroz i hovedstaden Tegucigalpa.

”I 2016 blev flere end 47.000 honduranere deporteret fra USA eller Mexico, og de resterende titusinder af honduranere er pist forsvundet. Enten er de blevet kidnappet, dræbt eller lever som illegale migranter andre steder,” siger advokaten, der arbejder med mellemamerikanske migranter og flygtninge i centret for forskning og fremme af menneskerettigheder i Tegucigalpa, Ciprodeh.

Trumps stramme indvandrerpolitik vil muligvis føre til flere deporterede migranter, men den kommer ikke til at sænke strømmen af udvandrere fra hverken Honduras eller resten af Centralamerika, mener hun.

”Det gør det bare farligere og dyrere for migranterne at gøre forsøget,” understreger Ian Quiroz.

Siden Donald Trump blev indsat som amerikansk præsident for halvandet år siden, er menneskesmuglerne begyndt at kræve langt flere penge for at smugle folk over grænsen.

”Hvor de for et par år siden tog 3000 dollars (19.000 kroner), tager de i dag op til 8000 dollars (51.000 kroner) for at smugle folk. Narkokartellerne i både Mellemamerika og Mexico har også strammet grebet hårdt om migrantruten og gør livet farligt og dyrt for migranterne. Og mange farer vild og dør af sult og tørst,” siger hun.

Migrantkrisen i Honduras begyndte i 1998, da orkanen Mitch gjorde mange honduranere hjem- og arbejdsløse fra den ene dag til den anden med sine voldsomme ødelæggelser.

I dag udvandrer honduranerne fortsat for at undslippe den omfattende bandevold og fattigdom i regionen, forklarer Ian Quiroz.

”Mere end 6 ud af 10 honduranere lever i ekstrem fattigdom på grund af høj arbejdsløshed og korruption, og banderne og narkokartellerne får mere og mere magt i Honduras. Mange bliver afpresset og tvunget til at flygte fra deres hjem,” siger hun.

Pengeoverførslerne fra migranterne i USA spiller en betydelig rolle for de centralamerikanske landes økonomi. I 2016 overførte migranterne fra Centralamerikas nordlige trekant, Honduras, El Salvador og Guatemala, næsten 16 milliarder dollars fra USA (102 milliarder kroner). Derfor gør regionens politikere ikke et seriøst forsøg på at stoppe migrationen, vurderer Ian Quiroz.