Prøv avisen
Nyhedsanalyse

De hvide evangelikale er Trumps redningsplanke

Foto: Foto - Jacquelyn Martin/AP

I takt med at Donald Trumps politiske problemer vokser, er den amerikanske præsident i stigende grad afhængig af sit hvide evangelikale bagland, som tilsyneladende står urokkeligt i sin støtte til præsidenten

Donald Trump regerer i oprørte vande. Demokraterne overtog i torsdags tøjlerne i Repræsentanternes Hus og har gjort det klart, at de agter at gøre fuld brug af deres nye magt, og 2019 tegner i det hele taget til at blive et tumultarisk år for den amerikanske præsident.

Hans krav om at få afsat penge på USA’s finanslov til sin lovede mur langs grænsen til Mexico har sat forhandlingerne med Demokraterne i en fjendtlig hårdknude og udløst en delvis nedlukning af den offentlige sektor. Blandt Trumps mange andre forestående problemer er den særlige efterforsker Robert Muellers undersøgelse af russernes forsøg på at påvirke USA’s præsidentvalg i 2016 til fordel for Trump. Undersøgelsen, der ventes afsluttet snart, har allerede resulteret i, at 36 personer er blevet tiltalt, og 7 har erklæret sig skyldige, heriblandt flere tidligere medlemmer af Trumps inderkreds.

Der er også kurrer på tråden internt. Modstanden mod Donald Trumps ukonventionelle præsidentskab tager til i hans eget republikanske parti, hvor den nyvalgte senator og tidligere præsidentkandidat Mitt Romney er ved at positionere sig som leder af den Trump-kritiske fløj.

Men mens gribbene kredser om Donald Trump, er der én gruppe, som præsidenten fortsat kan regne med: de konservative hvide evangelikale, der banede vejen for hans valgsejr i 2016. En af de mest fremtrædende evangelikale frontfigurer, prædikanten Jerry Falwell Jr., gjorde forleden dette klart, da han svarede nej til avisen The Washington Posts spørgsmål om, hvorvidt præsidenten kunne gøre ”noget som helst”, som ville få evangelikale ledere til at trække deres opbakning til ham tilbage.

”Jeg kan ikke forestille mig, at han vil gøre noget, som ikke er godt for landet,” uddybede Jerry Falwell Jr.

De hvide evangelikale er også de mest ivrige tilhængere af den ofte udskældte grænsemur, som er Trumps absolutte mærkesag, men som er blevet en politisk møllesten for præsidenten. Ifølge tal fra det uafhængige religionsforskningsinstitut Public Religion Research Institute, PRRI, er hvide evangelikales opbakning til muren vokset støt, og 67 procent af disse vælgere bifalder nu projektet.

Ifølge Robert P. Jones, der er stifter af PRRI og forfatter til bogen ”The End of White Christian America” (Afslutningen på det hvide kristne Amerika), er muren en stærk metafor for hvide evangelikale, der lige nu oplever, hvordan den kristne kulturelle dominans i USA svækkes.

Trump har fra begyndelsen gjort det klart for de hvide evangelikale, at han er deres sidste chance for at bevare deres indflydelse i et stadig mere sekulært, mere liberalt og mindre hvidt USA, og muren er et symbol på denne kamp imod tidens store samfundsomvæltninger.

Dette er del af et historisk mønster. Det hvide evangelikale USA har ifølge historikeren John Feas bog ”Believe Me: the Evangelical Road to Donald Trump” (Tro mig: den evangelikale vej til Donald Trump) altid været præget af modstand mod forandring. Hver gang USA har stået over for et betydeligt demografisk eller kulturelt skifte, skriver han, har der været en form for ”reaktionær modreaktion”, og konservative hvide evangelikale har næsten altid været del af dette.

Nogle af de evangelikale taler endda om Trump som en slags frelser, der vil redde USA fra undergang.

Flere evangelikale medier og meningsdannere sammenligner åbenlyst præsidenten med den persiske kong Kyros den Store, som i det 6. århundrede f.Kr. frelste jøderne fra deres babylonske fangenskab, og som i Det Gamle Testamente omtales som en slags messias. Nogle mener, at Trump ligesom den ikkejødiske Kyros er selve billedet på en person, som Gud har udvalgt til en vigtig historisk mission, uagtet at han ikke lever op til billedet af en religiøs helte- figur.

Præsident Trumps personlige moral og manglende religiøsitet er i denne henseende uvæsentlig. Hans løfte om at redde den højrekristne kultur fra udslettelse går forud for alt andet. Han kan derfor regne med deres klippefaste støtte, uanset hvor højt bølgerne kommer til at gå. Jo mere præsidenten trues på sin magt, desto bredere en redningsplanke vil de forsøge at bygge for ham.