Libyen, Iran og Syrien stod i går på spring til at kræve paragraffer om Israel og religionskritik føjet ind i Durban 2-konferencens slutdokument.
Ifølge iranske og europæiske diplomater, som Kristeligt Dagblad har talt med under FN's racismekonference, også kaldet Durban 2, i Genève, var det EU-landenes frygt for nye krav fra de islamiske lande, der fik konferencens deltagere til at vedtage slutdokumentet i går - hele tre dage før planlagt.
Paragraffen om de islamiske landes initiativ til at forbyde religionskritik blev pillet ud af FN's racismekonferences slutdokument allerede i midten af marts.
Paragraffen er ikke vendt tilbage siden og er derfor ikke en del af det slutdokument, som konkluderer på denne uges konference i Genève.
Dominans
Trods det er det kampen imod religionskritik, der har domineret erklæringerne fra en række arabiske landes ledere og fra Organisationen for den Islamiske Konference, OIC, under hele Durban 2-konferencen.
- Vi ønsker at få oprettet en mekanisme, der kan registrere kritik af religioner og især islam. Hertil søger vi også at få en garanti for, at de enkelte lande vil vide, hvad de skal stille op med kritik af islam, som ofte fører til opfordring til had og vold, siger Pakistans ambassadør i FN, Zamir Akram, til Kristeligt Dagblad.
Men i denne ombæring har de islamiske lande dog accepteret, at Durban 2-konferencens slutdokument ikke tager stilling til religionskritik.
- Vi vil tage emnet op i FN's Menneskerettighedsråd ved en senere lejlighed. Det er stadig en mærkesag for de islamiske lande, siger Zamir Akram.
Central sag
At forbud mod religionskritik er en central sag hos de islamiske lande blev også bemærket, da OIC's generalsekretær, Ekmeleddin Ihsanoglu fra Tyrkiet, trådte på talerstolen i FN's hovedkvarter i Genève.
I en bemærkning, der kan tolkes på flere måder, opfordrer Ekmeleddin Ihsanoglu til en åben diskussion om alle emner med relation til Durban 2-konferencen. Det kunne tolkes, som om Ihsanoglu gerne så en ændring af det slutdokument, der blev vedtaget i går.
Hans udtalelser på konferencen viser også, hvilket af emnerne der efter hans mening er det vigtigste.
- I dag udgør forhånelse og nedværdigelse af islam et af de tydeligste eksempler på nutidig racisme, siger Ekmeleddin Ihsanoglu, der lige som sin pakistanske kollega opfordrer til en praktisk løsning på problemet ved hjælp af lovgivning.
- Det er vigtigt at bemærke, at nationale love i forskellige lande ikke kan bremse for stigningen af diskriminerende handlinger mod muslimer alene på grund af deres religion. Et "universelt dokument" kunne fastsætte rammerne for bekæmpelse af racisme, siger han.
Tilfredshed
De fleste af de deltagende europæiske lande er tilfredse med slutdokumentet.
- Der er ikke tale om et perfekt dokument, men et kompromis, som derfor også indeholder formuleringer, som vi hellere havde været foruden. Men det afgørende er at fastholde de store fremskridt, som er opnået - ikke mindst den gode tekst om ytringsfrihedens vigtige rolle, sagde Danmarks udenrigsminister, Per Stig Møller (K), efter vedtagelsen af slutdokumentet.