For nyligt dokumenterede svensk TV 4, at en muslimsk skole vest for Stockholm opdelte børnene, så pigerne sad bagerst og drengene forrest i skolebussen. Sagen fra Al- Azharskolan i Vällingby har genantændt debatten om religiøse friskoler og fået den socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, til at love handling. Han har sat gang i en udredning og vil forsøge at forbyde religiøse indslag på friskolerne.
”Skolen skal skabe sammenhold. Og ikke dele os op efter religion eller hudfarve,” sagde han på partiets kongres i sidste måned ifølge avisen Dagen.
Sker der stramninger, vil de kristne friskoler også vil blive ramt. Ifølge Bo Nyberg, leder af det kristne friskoleråd, har Socialdemokraterne i årtier haft et horn i siden på de kristne friskoler, og det ærgrer ham, at skolerne nu igen er blevet kontroversielle. Denne gang på grund af sagerne om muslimske skolers kønsopdeling i svømme- og idrætsundervisningen. Samt den seneste om bussen i Vällingby.
”Der er ingen tvivl om, at det er kønsopdelingen, der har fået ministeren til at tage det op. Når det er sagt, har Socialdemokraterne i mange år ønsket at indføre det, de kalder en neutral skole, så baggrunden er i høj grad også de kristne skoler. Men det er ikke neutralt at forbyde religiøse tankesæt. Derfor mener vi, at det bedste er som i dag, hvor der er plads til alle,” siger han.
Bo Nyberg mener, at Socialdemokraterne forsøger at bruge terrorangrebet den 7. april i Stockholm som alibi for at indføre et forbud. Den 39-årige usbeker, der har påtaget sig ansvaret, har angiveligt vist sympati for yderligtgående islamisme, men hvis man vil forsøge at bekæmpe radikalisering, er forbud ikke den rette vej at gå, mener han.
”Så ender undervisningen i kælderlokaler ude i forstæderne væk fra myndighedernes kontrol. Man siger, at man vil bekæmpe parallelsamfund, men det risikerer man netop at skabe, hvis man laver et forbud mod religion på friskolerne,” siger Bo Nyberg.
Blandt Rigsdagens partier ønsker det borgerlige Liberalerne at forbyde nye religiøse friskoler, mens Venstrepartiet vil have et totalt forbud mod religiøse friskoler. Socialdemokraterne vil lade skolerne føres videre uden religiøst indhold i hverken undervisning eller andre dele af skoletiden, som det ellers er muligt i dag. Det kan eksempelvis være slut med morgenbøn.
Anna Dahlberg, der er politisk redaktør på avisen Expressen, vurderer, at parterne højest sandsynligt vil kunne finde et fælles fodslag med Miljøpartiet og dermed få flertal for en afskaffelse af det religiøse indhold.
”Spørgsmålet er bare hvornår. Først må vi vente til næste år på regeringens udredning, og derefter kan der gå taktik i den for Liberalerne, fordi det er et valgår. Så kan det være, at de ikke vil lave flertal med regeringen,” siger hun.
Henrik Friberg-Fernros, docent i statskundskab ved Göteborgs universitet, tror ikke, at det ender med et forbud mod konfessionelle indslag i friskolerne, men at det kan ende med forbud mod nye friskoler.
”Den Europæiske Menneskerettighedskonvention giver forældre ret til at vælge en skole, der er i overensstemmelse med deres religiøse overbevisning, og derfor tror jeg ikke, det bliver et forbud mod religiøst indhold. Men det er problematisk, at man behandler religion som et enhedsbegreb. Det ville man jo aldrig gøre med ideologi. Der vil man altid skelne. Og det rammer de almindelige, moderate skoler. Det betyder ikke, at grænsen går mellem kristne og muslimske skoler, men mellem om skolen er fundamentalistisk eller ej,” siger han.