Prøv avisen

De store følelsers uge i Jerusalem

Aftenen før pesach, den jødiske påske, leder jøderne efter syrnet brød, og nogle familier har en tradition med bevidst at gemme små stykker brød, som børnene skal finde. Næste morgen brændes brødet, som her ved en tidligere lejlighed i det ortodokse Meah Sharim-kvarter i Jerusalem, så alle spor af syrnet brød er væk. – Foto: Demotix.

Jødisk pesach og kristen påske fejres i denne uge. Jødernes minder om udvandringen fra slaveriet i Egypten møder Jesu sidste skæbnesvangre uge

De mødes igen. For omkring 2000 år siden markerede Jesu korsfæstelse og opstandelse det endelige brud med jødedommen. I denne uge fejrer jøder og kristne pesach og påskehøjtiden side om side i Jerusalem.

Fra at være afspærret under den amerikanske præsident, Barack Obamas, besøg sidste uge er byen nu klædt på til højtiderne. De seneste uger har som det vanligvis sker i Mellemøsten om foråret budt på scenarier, der minder den israelske og egyptiske befolkning om Bibelens fortællinger, og især pesach, hvor jøderne påbegyndte deres udvandring fra Egypten efter den tiende af Guds plager mod det egyptiske folk.

I ugevis har store græshoppesværme således hærget landbrugsområder i Egypten, og nogle få millioner græshopper er nået frem til Israel og har bidraget til bibelske sammenligninger. I den bibelske fortælling blev græshoppeplagen afløst af mørke, så da en pludselig sandstorm dækkede for solen i sidste uge i Israel og Egypten, blev der igen draget paralleller til bibelsk tid.

Set med meteorologens øjne er fænomenerne også et varsel om, at højtiden nærmer sig. Græshoppesværme og sandstorme hører til blandt regionens forårsfænomener.

LÆS OGSÅ: Sådan laver du en påskevandrings-gudstjeneste

I de jødiske hjem er forårsrengøringen overstået. På hylderne i supermarkederne er alle varer, der indeholder gær, pillet ned. Brødforsyningerne i denne uge i Israel er gærløse for at mindes det brød, jøderne levede af under udvandringen fra Egypten. I det ortodokse Meah Shearim-kvarter har hele familier fået bestik og køkkenredskaber kogt i store gryder for at forny redskaberne, så de kan bruges under pesach.

I Jerusalems gamle bydel har optoget med palmeblade i løbet af palmesøndag markeret påskens begyndelse. Den traditionelle vandring i Jesu fodspor på den snævre Via Dolorosa markeres langfredag, hvor tusinder kommer til byen for at opleve den kristne påske.

Både kristne og jøder omtaler påske og pesach som de måske største og vigtigste højtider. For begge religioner er der tale om fejring af for-nyelse og fødsel. For jøder symboliserer pesach genfødslen af en nation, hvor jøderne vender tilbage til Israel for at leve i frihed. For kristne er påskens ultimative budskab Jesu opstandelse.

Det er ifølge rabbiner Ismar Schorsch, en tidligere leder af jødiske teologiske seminarer, ikke nogen tilfældighed, at pesach og påske fejres, mens foråret er i færd med at forny naturen.

Begge højtider fejres med en udtrykkelig fornemmelse af håb. Naturens fornyelse forstærker løftet om frelse, som er et centralt begreb i de historiske begivenheder, der fejres, skriver han.

Blandt dem, der sætter en dyd i at fremhæve lighederne mellem pesach og påsken, er de messianske jøder Jews for Jesus, som de kalder sig selv på engelsk. Messianske jøder er en betegnelse for jøder, der tror på Jesus som Messias, men som stadig fastholder en lang række af de jødiske traditioner.

Hos messianske jøder smelter påsken og pesach sammen. Udvandringen fra Egypten fejres. Det samme gælder jødernes frihed fra slaveriet i Egypten. Men i fortællingen om, hvordan Gud straffer egypterne og lader jøderne slippe, efter de har ofret et lam og smurt dets blod på husets dør, finder koblingen til den kristne påske sted hos de messianske jøder. Den messiansk-jødiske forklaring er, at mordet på de førstefødte drengebørn i Egypten var, hvad der frelste jøderne fra Egypten. Men messianske jøder mener også, at den kristne påske er en del af den historiske frelselsesproces for jøder og andre.

Susan Mendelson er missionær for messiansk jødedom i New York. Hun har været en del af de messianske jøders bevægelse siden 1992.

Lammets blod reddede os jøder fra den tiende plage i Egypten. Vores forfædre malede blod på dørene i troen på Gud og blev reddet, siger hun og drager en sammeligning med Jesu korsfæstelse.

Den historiske episode ser hun som endnu et offer. Endnu et lam, der lader livet for at redde andre. Denne gang er lammet Jesus, der lader sig ofre på korset for at frelse menneskeheden.