Moral og pengepungen har endnu engang vist sig som to komplekse størrelser. Afsløringerne af de såkaldte Panama-papirer viser, hvordan de rige og magtfulde gennem sindrige kanaler flytter rundt med penge. Men det er netop skattelovgivningen, som har gjort dette muligt.
”Skattereglerne er byzantinske og komplicerede. Selv skattemyndighederne har svært ved at finde ud af dem,” siger den britiske professor og skatteekspert Crawford Spence fra Warwick Business School.
Et af de presserende spørgsmål er, hvor den moralske grænse går i skattetænkning.
”Jeg kender ikke svaret, og jeg tror også, at mange politikere er usikre på grænsen. Selv de, der vil undgå at betale skat, ved det ikke, men usikkerheden gør, at de kan slippe af sted med det,” siger Crawford Spence.
Afsløringerne har sat pæne danske banker og ledende politikere i demokratiske lande i samme selskab som despoter, korrupte politikere og regulære gangsterbander, som hvidvasker penge.
”Der er klare tilfælde af skatteunddragelse og svindel,” forklarer Crawford Spence, som også taler om, at afsløringerne dækker over mange lovlige konstruktioner.
Steen Vallentin er inde på samme spor. Han er lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School, som netop har gjort skat til et af sine satsningsområder. Han forklarer, at skattetænkning er et område med flydende grænser.
”Moralen ligger ikke et bestemt sted. Den er hele tiden til forhandling. I spørgsmålet om aggressiv skatteplanlægning handler det om, i hvor høj grad rådgivere kan tillade sig at benytte smuthuller i skattereglerne, før det bliver for meget og er i strid med lovens ånd. Så det handler ikke kun om, hvad der er legalt, men også om, hvad der er legitimt,” siger Steen Vallentin, der også er medlem af Det Etiske Råd.
Han mener, afsløringerne vil sætte fokus på de interne praksisser i bankerne og rejse spørgsmålet om, hvorvidt de har været lige lovligt proaktive over for deres velhavende kunder, som målrettet går efter at optimere afkastet og minimere skattebetalingerne.
”Bankerne henviser til, at de ikke har brudt loven. Men hvis det ikke kan tåle dagens lys, så skaber det tvivl hos os som kunder og samfundsborgere,” siger Steen Vallentin.
De første afsløringer fra Panama-papirerne blev offentliggjort søndag aften i en lang række internationale medier. Mange har haft særlig fokus på de mange tråde, som går til omgangskredsen omkring Ruslands præsident, Vladimir Putin.
Men han skal ikke frygte den samme mediestorm, som blandt andre Islands statsminister, Sigmundur Gunn- laugsson, er havnet i som følge af lækagen.
”Jeg tror ikke, at der vil komme et moralsk pres på eliten i Rusland,” siger ruslandseksperten Sarah Lain fra den sikkerhedspolitiske tænketank Rusi i London.
Hun mener, at afsløringerne vil bekræfte manges mistanke om hvidvaskning af penge helt i toppen af den russiske elite.
Men Sarah Lain mener, at afsløringerne giver europæiske myndigheder en unik indsigt i, hvordan sorte penge bliver kanaliseret gennem EU og skattely som de britiske vestindiske øer:
”Det vil også sætte fokus på svaghederne i særligt EU’s kollektive evne til at identificere, hvem der i sidste ende ejer virksomheder, samt hvordan de sporer ulovlige midler.”
Såvel Steen Vallentin som Crawford Spence fremhæver, at skattemyndigheder i Danmark og Storbritannien er under stort pres, mens nogle af de bedste skattetekniske hjerner hjælper rige med at undgå skat.
Crawford Spence er også skeptisk over for, at politikere i flere lande nok engang melder ud nu, at der skal strammes op.
”Det er med et janushoved, når de taler om det, for de konkurrerer samtidig med hinanden om at tiltrække folk og virksomheder gennem skattesystemer,” påpeger han.
Han ser heller ikke med den store fortrøstning på OECD’s forsøg på at harmonisere skattereglerne:
”Virksomheder og de superrige vil altid finde veje til at omgå reglerne.”