De svageste børns myndighed skaber kløfter mellem Norge og verden

Det norske Børneværnet behandles af Menneskerettighedsdomstolen. Myndigheden fordømmes internationalt for ikke at forstå indvandreres kultur og skride for hurtigt ind med tvangsfjernelser, men mener sig misforstået

Børneværnet er de senere år blevet mødt af protester i ind- og udland. Her demonstrerer omkring 200 fremmødte foran Stortinget i Oslo i april 2016 med krav om at sende børn hjem til deres familier og med bannere, hvor myndigheden sidestilles med nazisternes hemmelige politi, Gestapo. Anledningen dengang var tvangsfjernelsen af fem børn fra en norsk-rumænsk familie. –
Børneværnet er de senere år blevet mødt af protester i ind- og udland. Her demonstrerer omkring 200 fremmødte foran Stortinget i Oslo i april 2016 med krav om at sende børn hjem til deres familier og med bannere, hvor myndigheden sidestilles med nazisternes hemmelige politi, Gestapo. Anledningen dengang var tvangsfjernelsen af fem børn fra en norsk-rumænsk familie. – Foto: Ole Berg-Rusten/NTB Scanpix/Reuters/Ritzau Scanpix

I 2011 fødte en roma-kvinde en lille pige. Kort efter blev de begge hjemløse, da pigens morfar smed dem ud, og mor og datter pendulerede derefter ind og ud af et statsligt familiecenter. Året efter besluttede den norske myndighed Børneværnet at placere pigen hos plejeforældre.

Efter at pigen blev fjernet, fik moderen ifølge dagbladet VG lov til at se sin datter en time om ugen, hvilket senere blev lavet om til fire timer årligt, men til sidst endte det med ingen kontakt overhovedet. For Børneværnet var bekymret for, at pigen skulle blive bortført af moderens familie, og at pigens hemmelige adresse skulle afsløres, skriver VG.

Roma-kvinden endte dog i september som den første med at vinde over Norge ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Domstolen konkluderede, at Norge forbrød sig på artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvor det fremgår, at alle har ret til familieliv og privatliv.

Kvindens skæbne er en af i alt ni sager om Børneværnet, som domstolen har taget op de senere år, og flere gange har sagerne skabt heftig debat. Ingvill Thorson Plesner, der er forsker ved det norske center for studier af holocaust og livssynsminoriteter, fortæller, at Børneværnet, der træffer afgørelse i sager om omsorgssvigt, har været omstridt i lang tid.

”Det handler om, at nogle mener, at Børneværnet skrider for hurtigt og for kraftigt ind eksempelvis i forbindelse med såkaldte akutsager, hvor der i løbet af kort tid skal træffes en afgørelse. Mange af sagerne har været debat-teret i medierne, og det har medvirket til, at Børneværnet er et af de temaer, der virkelig kan få snakken til at gå,” siger hun.

Ingvill Thorson Plesner vil ikke forholde sig til den konkrete sag om roma-kvinden, men forklarer, at der har været flere sager, hvor kultur eller religion har spillet en rolle.

”Det handler blandt andet om, at børn har ret til at blive placeret i et hjem, hvor de kan vokse op og dyrke den kultur og religion, de har med sig. Og at barnet har ret til at dyrke sin religiøse og etniske identitet. Flere sager har skabt strid, fordi nogle mener, at Børneværnet ikke har levet op til de forpligtelser. Og det betyder, at sagerne i nogles øjne er blevet et kultursammenstød mellem det norske velfærdssamfund og mere traditionalistiske kulturer,” fortæller forskeren.

Ved flere lejligheder har forældre følt, at deres måde at opdrage deres børn på, som i deres øjne er legitim i deres oprindelige kultur, har været årsagen til, at Børneværnet er skredet ind. Og flere gange har stridens kerne været, hvorvidt forældrene har udsat børnene for korporlig afstraffelse. I januar i år besluttede den norske højesteret ifølge avisen Vårt Land, at en indvandrerkvinde ikke skulle have en mildere straf for at have slået sine børn, fordi hun kommer fra en anden kultur.

I 2016 var der demonstrationer i Rumænien og 18 andre lande mod den norske myndighed, og VG skriver, at flere tusinde deltog i protesterne i den rumænske hovedstad, Bukarest. Ifølge den norske avis Dagen blev Børneværnet sågar anklaget for kristenforfølgelse i 2015, efter et norsk-rumænsk par fik frataget sine fem børn. Familien fik dengang bred opbakning fra pinsebevægelsen. Sympatisører med familien hævdede i øvrigt, at sagens udgangspunkt var anklager om såkaldt radikal kristendom og kristen indoktrinering, men at man senere konstruerede en sag om vold og overgreb.

Tjekkiets præsident, Milos Zeman, anklagede i 2015 Norge for at afnationalisere tjekkiske børn og sammenlignede en anbringelsessag med Nazitysklands raceprogram Lebensborn. Også i Litauen er bølgerne gået højt, og det er blevet hævdet, at litauiske børn er en eftertragtet vare i Norge. Ved de mange demonstrationer har det blandt andet lydt, at børnenes opvækst bliver ødelagt, og ved en demonstration foran Stortinget i april 2016 blev der på et banner sat lighedstegn mellem Nazitysklands Gestapo-politi og Børneværnet.

De ansvarlige politikere har været under beskydning for ikke at reagere tilstrækkeligt, men har flere gange afvist at udtale sig om enkeltsager. I 2016 svarede Fremskridtspartiets daværende børne- og ligestillingsminister, Solveig Horne, på kritikken.

”Der findes ingen hjemmel i børneværnsloven for omsorgsovertagelse ud fra religion, men det er forbudt at slå børn. Det, som sker i familien, er ikke længere en privatsag,” sagde hun til Dagen.

Hos Børneværnet forklarer afdelingsdirektør i børne-, ungdoms- og familiedirektoratets internationale tjeneste Kristin Ugstad Steinrem, at en del af polemikken skyldes misforståelser.

”Den kritik, der er rejst fra udlandet mod Børneværnet, tager vi til os. Imidlertid ser vi, at dele af kritikken er baseret på misforståelser om, hvordan det norske børneværnssystem fungerer, hvem der kan træffe beslutning om tvangstiltag, og hvor meget der skal til for, at et barn placeres uden for hjemmet (...),” skriver hun i et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad og tilføjer:

”Børneværnet arbejder for, at børn først og fremmest skal bo hos deres forældre. I nogle tilfælde er det ikke muligt, fordi barnet lever under forhold, der kan skade dets helbred og udvikling.”

Senest har den britiske public service-kanal BBC dækket Børneværnet kritisk, og over for BBC hævder flere forældre, at de er blevet dårligt behandlet af myndigheden. BBC har også beskrevet, at en psykiater, der har været involveret i sager om tvangsfjernelse, tidligere i år er blevet dømt for besiddelse og deling af børneporno, hvilket igen har rejst kritik.

Hanne Hartoft, der forsker i socialret ved Aalborg Universitet, har skrevet ph.d.-af- handling om magtanvendelse og anbragte børn. Hun fortæller, at diskussionerne om Børneværnet i Norge er anderledes end de danske diskussioner om anbragte børn.

”I Danmark er det ofte den anden vej rundt, hvor myndighederne kritiseres for at skride for sent ind, så på den måde er der en klar forskel i debatten. Danmark adskiller sig desuden, som jeg ser det, ved, at vi har en meget høj andel af frivillige anbringelser. Det skyldes formentligt, at man gør meget for at samarbejde med forældre og forebygge,” siger hun.

Et eksempel på den omvendte situation i Danmark er Tønder-sagen om seksuelt misbrug af børn, hvor de danske myndigheder er blevet kritiseret for ikke at have reageret tilstrækkeligt. I Norge går kritikken som oftest på, at man er for tidligt ude, men Hanne Hartoft vil ikke vurdere, om nordmændene med fordel kunne satse mere på dialog og mindre på konsekvens. Hvad angår den internationale kritik, kan hun ikke huske lignende sager, men det sker også med jævne mellemrum, at folk samles til protester i Danmark, fortæller hun.

”Vi kender nok ikke den samme type opmærksomhed, hvor der er protester i mange lande, men det sker da, at enkelte sager har fået folk til at mødes på torvet og demonstrere,” siger hun.

I øjeblikket kører der en sag ved Menneskerettighedsdomstolen, hvor Belgien, Bulgarien, Slovakiet og Tjekkiet støtter sagsøgeren. Det kan muligvis få betydning for norsk praksis og er første gang i mange år, at en sag om Børneværnet tages op af domstolens højeste instans, Storkammeret. Den konkrete sag handler om en norsk mor, hvis barn blev tvangsfjernet tre uger efter fødslen og senere adopteret af plejefamilien, fortæller advokat Fredrik Sejersted, der repræsenterer den norske stat.

”Vi mener, at det er en stor og principiel sag, fordi den omhandler, hvor tærsklen bør være, før domstolen går ind og efterprøver de nationale domstoles afgørelser. Desuden handler det om, i hvilken grad barnets bedste skal tolkes ind i menneskeretskonventionens artikel 8 om ret til familie- og privatliv,” siger han.

Det er endnu ikke klart, hvornår der falder en afgøelse i sagen.