De troede, at de havde gennemlevet alt. Men denne gang kom truslen fra jordens indre

Jordskælvet, der har ramt det sydlige Tyrkiet og det nordlige Syrien, har føjet en humanitær katastrofe til en i forvejen dramatisk nødsituation

Redningsarbejdere i Hatay i Tyrkiet. Op til 23 millioner mennesker kan komme til at blive påvirket af jordskælvet i Tyrkiet og Syrien.
Redningsarbejdere i Hatay i Tyrkiet. Op til 23 millioner mennesker kan komme til at blive påvirket af jordskælvet i Tyrkiet og Syrien. Foto: Bulent Kilic/AFP/Ritzau Scanpix.

Omkring grænsen mellem det nordlige Syrien og det sydlige Tyrkiet ved man alt for godt, hvordan bygninger kan styrte sammen og på kort tid forvandles til en ruinhob. Tyrkiet har taget imod 3,6 millioner flygtninge, som er drevet på flugt af over 10 års borgerkrig i Syrien.  

Mange af dem havde fået ly i denne sydlige del af af landet, hvor FN’s Flygtningehøjkommissariat driver nogle af sine største operationer i verden. Og på den anden side af grænsen har internt fordrevne syrere også søgt tilflugt i et område, som endnu oplever spredte kampe mellem den syriske præsident Bashar Assads styrker og en lokal, tyrkiskkontrolleret milits.

De troede, de havde gennemlevet alt.

Indtil de blev vækket af rumlen og rystelser natten til mandag. Mange ventede instinktivt et luftangreb og vendte blikket opad. Men truslen kom fra jordens indre. Og da jordrystelserne var slut, var hele kvarterer i byer som Gaziantep i Tyrkiet og Idlib i Syrien bogstaveligt talt jævnet med jorden i et omfang, selv disse krigshærgede flygtninge  aldrig havde set. 

Det samlede dødstal alene i Tyrkiet er ifølge nyhedsbuerauet Reuters nu oppe på mindst 5000, og titusinder er sårede eller savnede. To dage efter jordskælvet, hvis epicenter befandt sig syv kilometer under den tyrkiske by Kahramanmaras 70 kilometer fra grænsebyen Gaziantep, er håbet om at finde overlevende forsvindende lille, selvom frivillige lokale hjælpearbejdere og nu også internationale redningsfolk fra hele verden forsøger at grave ofrene ud i isnende kulde og regn.

Mareridtsagtige scener

Lokale tyrkiske medier har berettet om sikkerhedsvagten Süleyman Mağralı og hans kone Fadime Mağralıs mirakuløse redning efter 24 timer under murbrokkerne fra deres hus i Pazarcik-distriktet tæt på epicentret.

Men mange andre har oplevet mareridtsagtige scener. Det gælder eksempelvis Deniz, en tyrkisk mand, som Reuters mødte i den tyrkiske grænseby Hatay ud til Middelhavet. I timevis hørte han og andre overlevende de desperate råb fra ofre, som var fanget under de sammenstyrtede bygninger.

”Hjælp os, råber de. Men vi kan ikke hjælpe dem. Hvad skal vi gøre? Ingen er kommet os til undsætning endnu,” siger han til nyhedsbureauet.

Iltmangelen under de tætpakkede murbrokker og kulden har ikke levnet mange chancer til dem, som blev begravet under ruinerne efter store jordskælv med en beregnet styrke på omkring 7,8 og de op til 200 efterskælv, der fulgte efter.

I timevis stod Omer El Cuneyd med telefonen i hånden som en livline midt i kaos i den tyrkiske by Sanhurfa. Han veg ikke fra den sammenstyrtede bygning, hvor en familie, han kendte, var begravet.

”Der er en familie, jeg kender, som ligger under murbrokkerne. Min veninde svarede på telefonen helt indtil klokken 11 eller 12 mandag formiddag. Men nu tager hun den ikke mere. Hun er dernede. Men hun må være løbet tør for batteri,” sagde han til den britiske avis The Guardian.

På den syriske side af grænsen er situationen om muligt endnu mere katastrofal.

Bygningerne var i forvejen svækket af bombeangreb efter borgerkrigen, som begyndte med den syriske befolknings krav om demokrati i slipstrømmen på det arabiske forår i 2011, og endte med at bringe store dele af landet under terrorgruppen Islamisk Stats kontrol.  

De Hvide Hjelme – de frivillige nødhjælpsarbejdere  som blev verdensberømte for at hjælpe krigsofrene under borgerkrigen – er nu i første linje i forsøgene på at grave jordskælvsofrene fri og få dem transporteret til de allerede stærkt prøvede lokale hospitaler.

Ismail Alabdoullah, en 36-årig frivillig i De Hvide Hjelme i landsbyen Samada, har reddet hundrevis af ofre ud af bomberamte ruiner efter luftangreb.  Nu er det jordskælvofre, han graver ud af ruinerne. Og selv de krigshærdede syriske læger og redningsarbejdere siger, at jordskælvet overgår alt, de hidtil har oplevet.

”Først troede jeg, der var tale om et bombeangreb fra helikoptere,” har han sagt til nyhedsbureauerne AFP og AP.  

”Vi er vant til at grave mennesker ud af sammenstyrtede bygninger, men dette er anderledes. Så mange mennesker er fanget under murbrokkerne, og vi har ikke materiel nok til at hjælpe dem,” siger Ismail Alabdoullah med desperation i stemmen.

Nye lidelser

Osama Salloum, der er er læge ved Bab al-Hawa-hospitalet nær den tyrkiske grænse, frygter også for de mange, som er begravet under murbrokkerne. For bomber har en sprængkraft, som er mindre end dette særdeles voldsomme jordskælv og de op til 200 efterskælv.  Og hospitalet kan ikke følge med til at behandle de ofre, som redningsfolkene bringer ind.

”Jeg har behandlet mange børn i dag, og jeg er bange for, at der ligger mange flere begravet under murbrokkerne.  Det er en katastrofe af et omfang, vi ikke har set før, og jeg er lige så bange, som jeg ville være under et luftangreb. Der er stadig efterskælv, og jeg frygter for min familie.  Der er læger, vi ikke har hørt fra, så måske er de også døde,” siger han til New York Times. 

Store dele af den syriske befolkning er i forvejen næsten fuldstændig afhængig af udenlandsk nødhjælp efter borgerkrigen. 6,7 millioner syrere er flygtet ud af landet, og næsten lige så mange er internt fordrevet. Især til denne nordlige del af landet, som nu er ramt af jordskælvet.

De havde allerede mistet deres hjem én gang. Nu har de også mistet de nye, ofte interimistiske ly, de havde fået omkring for eksempel den syriske by Idlib.

Allerede før jordskælvet havde manglen på energi – eller manglen på penge til at betale den med – tvunget mange indbyggere til at hugge grenene af træerne for at holde varmen eller endog afbrænde affald, de kunne samle på gaden. I de seneste uger er der endog udbrudt kolera.

Og nu har naturkatastrofen føjet nye lidelser til en hårdt prøvet befolkning.

”Vi levede allerede i en desperat situation. Jeg havde ikke forestillet mig, det kunne blive værre. Vi har overlevet så meget, og så rammes vi af dette,” siger Osama Saloum.

Verden hjælper

Fra hele verden sendes nu hjælp til både Tyrkiet og Syrien. De seneste måneders diplomatiske konflikter og internationale spændinger mellem Tyrkiet og Vesten om koranafbrændiger og Sverige og Finlands optagelse i Nato er glemt. Den amerikanske præsident, Joe Biden, har haft den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, i røret og lovet al den hjælp, som er nødvendig.

Også Grækenland og Israel, som har været på konfliktkurs med Tyrkiet i det østlige Middelhav, har lovet at sende hjælp, ligesom det også gælder en lang række andre europæiske lande.

”Et jordskælv som det, som har ramt Tyrkiet og Syrien, er til enhver tid er en kæmpemæssig humanitær katastrofe,” siger Mark Kaye, talsmand for hjælpeorganisationen International Rescue Committee, til New York Times.

”Men det, vi oplever i Syrien i dag, er en nødsituation midt i en nødsituation,” siger Mark Kaye