Et indisk ordsprog lyder må du blive mor til tusind sønner. Drenge regnes helt bogstaveligt for at være mere værd end piger, og det gælder mere end nogensinde nu, hvor Indien har været selvstændig i 60 år. På grund af de teknologiske fremskridt, der gør det muligt at bestemme et fosters køn, møder mange kvinder den største forhindring i livsbanen allerede mellem undfangelsen og fødslen. Forældre vælger simpelthen aborter i stedet for pigebørn.
I byen Gobindpura i Punjab er situationen særlig slem. Her har en optælling vist, at der kun er født 416 piger for hver 1000 drenge. Det er ikke en fattig landsby. Boligerne er solide murstenshuse. Mange familier har slægtninge, der gennem mange år har sendt penge hjem fra udlandet, og forårets blomstrende rapsmarker og den tidlige sommers tætte bølgende hvedeakse vidner om, at virksomhed og velstand gror rigtig godt her i verdens bedste landbrugsjord.
Jeg havde ikke på forhånd fantasi til at forestille mig, at det kunne være så galt fat, siger Krishan Kumar til magasinet Outlook.
Han er vicekommissær, et af de højeste embeder i distriktet, hvor Gobindpura ligger. Han tog pigernes parti og gik til kamp mod den diskriminerende praksis.
Han kortlægger nu hvilke byer, der har mindre end 700 piger for hver 1000 drenge. Dem besøger han personligt. Han registrerer også gravide kvinder i en database og undersøger baggrunden for aborter. Graviditeter, der ophører efter tre-fire måneder, anses for mistænkelige.
Den væsentligste årsag til, at pigerne vælges fra, skal findes i en anden tradition, som også er ulovlig: Dowry, eller medgift, som det hedder på dansk.
En typisk indisk middelklassefamilie har to projekter, som er rammen for familiens aktiviteter. De skal have bygget et hus at bo i, og de skal have holdt et bryllup for datteren, siger Priyanka S. Mathur, medlem af det nationale kvinderåd og advokat, som fører skilsmissesager og sager om diskrimination af kvinder.
Brylluppet kan nemt ende med at blive dyrere end huset, og det er kvindens forældre, der betaler hele gildet. Det er ikke bare prisen for at få datteren videre i livet, der gør det mindre attraktivt at få pigebørn. Mens datteren flytter for at bo sammen med svigersønnen og dennes forældre, er der i Indien tradition for, at sønnen bliver boende hjemme hos forældrene sammen med sin kone, som så bidrager som arbejdskraft til husholdningen.
Der sker forbedringer for pigebørnene i Indien. Flere piger kan læse og skrive, men der er langt til ligestilling.
Kvinderne råder ikke over familiens penge, de skal indrette sig efter de regler, der er i familien, fordi de bor hos svigerforældrene. Der er stadig områder i Indien, for eksempel i Rajahstan hvor jeg selv kommer fra, hvor holdningen er, at kvinder ikke skal have en uddannelse, siger Priyanka S. Mathur.
Det skyldes både et økonomisk og socialt pres på forældrene, at mange i Indien er klar til at abortere og måske i værste fald slå ihjel for at få drenge i stedet for piger, tilføjer hun.
I byområderne blandt mennesker med mange penge betaler brudens forældre biler, lejligheder og møbler. Det koster formuer. På landet blandt de mindre velhavende kan det koste omkring 10.000 kroner at få en datter giftet bort, og det er stadig en formue for de fleste. Almindelige landmænd er nødt til at sælge deres jord og tage lån til ågerpriser. Et bryllup kan føre til en social nedtur for brudens familie. Der er stadig masser af eksempler på unge brude, som bliver sendt tilbage til familien, fordi gommens forældre ikke har fået nok ud af det økonomisk.
Der er også eksempler på, at kvinderne bliver mishandlet af svigerfamilien, og i de mest groteske og voldelige sager lider kvinder resten af livet, efter at svigerfamilien har hældt ætsende syre over dem.
Dowry er ulovligt. Ifølge lov nr. 498 om ægteskab kan bruden og hendes familie klage på den nærmeste politistation, og der er også mange bryllupsforberedelser, som er kulmineret i, at brudgommen er endt bag tremmer, fortæller Priyanka S. Mathur.
Nisha Sharma fra Noida, en forstad til New Delhi, blev berømt langt ud over Indiens grænser, da hendes vordende svigerfamilie midt under bryllupsfesten forlangte 25.000 dollar (cirka 136.000 kroner) i dowry. Nisha tog mobiltelefonen og ringede til politiet. Brylluppet blev aflyst, gommen kom i fængsel, og bruden kom på forsiden. I dag er hun gift med en anden mand.
I de rige nordindiske stater New Delhi, Haryana, Punjab og Gujarat er der i gennemsnit kun 800 piger for hver 1000 drenge. Religiøse ledere fra de forskellige religioner, hinduisme, islam, sikhisme, jain og kristendom gik sidste år sammen om et initiativ til at standse de ulovlige aborter og barnemord. De gennemførte sammen en march, som begyndte i Gujarat under den største hindufestival, djiwali, og endte i Amritshar i Punjab den 15. november, som er sikhismens grundlægger guru Nanaks fødselsdag.
Der er tale om en forbrydelse, som har nået et omfang i vores samfund, så regeringen føler sig hjælpeløs. De mener ikke, at problemet kan løses, uden at de religiøse samfund går ind i arbejdet, sagde den hinduistiske leder og aktivist Swami Agnivesh, en tidligere universitetsprofessor fra Kolkata, som transformerede sig til en hellig mand og i dag er en markant religiøs fortaler for menneskerettigheder.
Hvis du vil redde din religion, må du redde sin datter først. Gud har skabt den samme sol og måne for begge køn, hvordan kan mennesket så tillade sig at diskriminere pigebørnene, spurgte Agnivesh ifølge medierapporter folk på vejen under marchen.
Han siger, at religion bærer en del af skylden, og at det er muligt, de religiøse ledere ikke er i stand til helt at løse problemet.
Men ved at forsvare pigerne tager vi et skridt i den rigtige retning. Lad os tænde et lys i stedet for at forbande mørket. Det er det, vi gør.
Poul Struve Nielsen er journalist og redaktør for Kirkens Korshærs blad, Korshæren. Han boede i Indien i 1998-2000 og var for nylig tilbage på en reportagerejse.
