Deb Haaland kan skrive historie som den første indianer i magtens centrum

Deb Haaland er tæt knyttet til sin stamme, Pueblo of Laguna. Som Joe Bidens valg til indenrigsminister kan hun skrive historie som den første indfødte indianer i USA’s regering nogensinde

Deb Haaland står til at blive chef for 70.000 embedsmænd i det amerikanske indenrigsministerium. – Foto: Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix.
Deb Haaland står til at blive chef for 70.000 embedsmænd i det amerikanske indenrigsministerium. – Foto: Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix.

Som indfødt indianer er det demokratiske kongresmedlem Deb Haaland del af en befolkningsgruppe, der lider uforholdsmæssigt meget under miljømæssige dårligdomme som forurenet luft og giftigt drikkevand. Det er en sejr for Demokraternes venstrefløj, at USA’s kommende præsident, Joe Biden, har nomineret den progressive Haaland som sin indenrigsminister, og det sender et klart signal til Washington og resten af USA om, at hans regering vil prioritere miljøbeskyttelse, grøn energi og bekæmpelsen af de menneskeskabte klimaforandringer.

Nomineringen markerer samtidig et vendepunkt for den amerikanske stats forhold til nationens oprindelige befolkning. Hvis den 60-årige Deb Haaland bliver godkendt i Senatet, er det første gang, at en person med indianske rødder vil stå i spidsen for et af de føderale ministerier. Forholdet mellem forbundsregeringen og USA’s indianerstammer har igennem generationer været præget af konflikter, og særligt indenrigsministeriet har stor indflydelse over de oprindelige folkeslags vilkår. I sit kommende embede får Deb Haaland politisk bemyndigelse over USA’s føderale indianerreservater med 578 anerkendte stammesamfund.

”En stemme som min har aldrig været minister eller stået i spidsen for indenrigsministeriet,” skriver Deb Haaland på Twitter.

”Jeg vil være bidsk for os allesammen, vores planet og vores fredede jord,” lover hun.

Katolske Deb Haaland har dybe rødder i det vestlige USA og er medlem af den føderalt anerkendte indianerstamme Pueblo of Laguna, som har levet i det, der i dag er delstaten New Mexico, siden det 13. århundrede. Hun er født i Arizona som barn af en indiansk mor, der arbejdede for den amerikanske flåde, og en norsk-amerikansk officer i USA’s marinekorps.

Som barn tilbragte hun somrene hos sine bedsteforældre, der boede i et hus uden rindende vand i Pueblo de Laguna-landsbyen Mesita i New Mexico. På grund af forældrenes udstationeringer voksede Haaland op på en lang række militærbaser og nåede at gå på 13 skoler, inden hun blev student og derpå arbejdede i et bageri.

Som 28-årig begyndte Deb Haaland at studere på University of New Mexico, og fire dage efter, at hun fik sin bachelorgrad i engelsk, fødte hun sin datter, Somáh, og blev enlig mor. I perioder var hun og datteren hjemløse og måtte overnatte hos venner og bekendte, men det lykkedes hende at videreuddanne sig som jurist ved hjælp af studielån og offentlige ydelser. Hun har siden 2006 været græsrodsaktivist og skrev første gang historie, da hun i 2018 sammen med en partifælle var de første kvinder med indianske rødder til at blive valgt til Repræsentanternes Hus, hvor hun blev taget i ed iført sin stammes traditionelle klædedragt.

I Washington har Deb Haaland haft særlig fokus på at forbedre vilkårene for de stammefolk, der lever i reservaterne. Det gælder især under coronapandemien, som har ramt USA’s oprindelige befolkning særligt hårdt.

I sit nye embede ventes Deb Haaland blandt andet at arbejde for at mindske den uforholdsmæssigt høje miljømæssige byrde, som fattige grupper og etniske mindretal bærer i USA. Kongresmedlem Raúl M. Grijalva, der er formand for miljøudvalget i Repræsentanternes Hus, håber, at en mangfoldig regering vil hjælpe den kommende præsident med at fremme ”inklusive miljøpolitikker”, der tager hensyn til alle amerikanere.

”Det er vigtigt, at ingen bliver ladt i stikken,” siger han til Washington Post.