Debat i Israel om Sharons politiske arv

Mens den tidligere israelske premierminister Ariel Sharon ligger i koma, går diskussionen om hans politiske og militære arv

Ariel Sharon har ligget i koma i mere end otte år.
Ariel Sharon har ligget i koma i mere end otte år.

Han er Israels dyreste patient. Det koster staten Israel mere end to millioner kroner om året at have den tidligere premierminister Ariel Sharon, 85 år, liggende under konstant opsyn på en af Tel Ha`Shomer hospitalets særlige afdelinger.

Hertil kommer, at han stadig modtager sin løn til trods for, at han har ligget i koma siden januar 2006. På det seneste er hans tilstand erklæret kritisk, efter at vitale organer er begyndt at svigte. Israelske læger forventer ikke, at hans krop kan klare det meget længere.

Alligevel handler Sharon-debatten i Israel ikke om aktiv dødshjælp, der er forbudt ved lov. Den handler om Sharons politiske og militære arv. Den handler om mange israeleres forlegenhed ved at se en af landets største ledere ligge magtesløs foran sine to sønner, mens læger blandt andet holder ham i live ved at tvangsfodre ham. Sympatien for Sharon er enorm og nostalgiske medierapporter dukker op, hver gang der er nyt om hans tilstand. Hvad enten det, som nu, er forværring eller for eksempel, da der var lægeberetninger om Sharons pludselige hjerneaktivitet, da han for et par år siden blev vist billeder af sin gård i Negev-ørkenen.

LÆS OGSÅ: Sharons arv og USA tynger Netanyahus skuldre

Israelsk lov tillader, endda med støtte fra overrabbinatet, organdonation i tilfælde af hjernedød. Men Sharon hører ikke under denne kategori. I 2009 opfordrede den israelske organisation Ometz (Mod) til at flytte Ariel Sharon til en slags hjemmepleje på sin gård. Argumentet havde en moralsk pointe om, at tidligere premierministre eller andre højtstående skal sætte et eksempel og på ingen måde modtage særlig behandling.

Professor Avinoam Reches, der er leder af den israelske lægeforenings etiske afdeling, mener ikke, at der er noget etisk ukorrekt ved, at Sharon får ekstra opmærksomhed, da han ifølge Reches er en VIP-patient. Altså en meget vigtig person.

Den eneste form for særlig behandling, Sharon har nydt, er de særlige faciliteter på hans værelse. Og det, mener jeg ikke, er et problem, når vi tager i betragtning, at han har været premierminister, siger Avinoam Reches til dagbladet Haaretz.

Her er ikke tale om, at Sharon har fået et vidundermiddel, som andre patienter er blevet forment. Der findes mange patienter, som er indlagt på samme måde i lige så lange perioder som Sharon.