Under Folkemødet på Bornholm, der begyndte i går, kører debatten fra første færd om indvandring og integration, og det samme sker, når den svenske politiske festival Almedalsveckan skydes i gang i starten af juli. Mange danskere har ellers i årevis kritiseret broderlandet for at holde de kritiske røster tilbage, men debatten frem mod efterårets rigsdagsvalg viser, at der ifølge iagttagere er sket et skred uden sidestykke i svensk historie.
Politikerne kappes om at overbyde hinanden i den stramme asylpolitik, og hos flere af landets forlag kører trykkerierne på højtryk med kritisk debatlitteratur om indvandring.
”Det er som en boble, der er bristet, og nu, hvor sluserne er åbnet, vil det fortsætte i mange år med diskussionen om, hvad vi gør med de store udfordringer,” siger den svenske forfatter Lars Åberg.
Hans seneste bog, ”Landet, hvor alt kan ske”, er blandt de mange debatbøger, der i tiden op til det svenske valg fylder reolerne hos landets boghandlere. Ivar Arpi og Adam Cwejmans ”Sådan blev vi alle racister” har ligget i toppen af salgslisterne længe. Og Lars Leijonborg, der er tidligere formand for det borgerlige Folkepartiet, har på ny rejst debatten om omgangen med Sverigedemokraterne med sine politiske erindringer. Han var op til valget i 2002 den første, der åbnede for at invitere partiet, ingen vil forhandle med, ind i debatten.
”Rigtig mange almindelige svenskere har længe været optaget af, hvordan hele den offentlige sektor er blevet udfordret af indvandringen, og det, vi ser nu, er, at den svenske offentlighed er ved at tilpasse sig virkeligheden. Det er blevet holdt tilbage meget længe, og derfor er der stor efterspørgsel efter kritisk debat,” siger Lars Åberg.
Mustafa Panshiri, der er aktuel med bogen ”Det lille land, der kunne”, er enig i, at der er sket et skred, som kan aflæses i de mange nye debattitler.
”Det ser ikke ud, som det gjorde for tre år siden. Det er åbnet meget op, og man kan sige ting, der ikke var tilladte for et par år siden, og det har rykket ved den berømte holdningskorridor, som man kalder den smalle sti for de korrekte holdninger,” siger han.
De svenske aviser har i foråret været fyldt med omtale af de kritiske forfattere, og på debatsiderne har de litterære indspark også afstedkommet diskussion om, hvordan svenskere løser problemerne med integrationen, der er valgkampens helt store tema. Den ophedede debat om indvandringen betyder dog også voksende kløfter, mener Mustafa Panshiri.
”Samtidig med en større åbenhed er der også skabt øget polarisering, og det er bekymrende. Hvis man eksempelvis kigger på diskussionen om tiggeri, var holdningen før, at man ikke kunne forbyde fattigdom. Men i dag er meget vendt om, og man risikerer at blive lynchet for at sige, at tiggeri er i orden,” fortæller forfatteren.
Adam Cwejman, der er lederskribent på Göteborgs-Posten, glæder sig over, at diskussionen er blevet mere livlig. På venstrefløjen, hvor regeringspartiet Socialdemokraterne går forrest i den politiske diskussion om udlændingeområdet, er mange dog ved at være godt og grundigt trætte af debatten, fortæller han.
”Jeg ser tit, at folk på venstrefløjen skriver på de sociale medier, om vi da ikke snart kan tale om ligestilling eller klima i stedet. Men nu er det altså bare sådan, at det er det, den svenske befolkning vil tale om. Som jeg ser det, er det den største forandring i moderne svensk historie, og derfor vil debatten fortsætte i de næste mange årtier,” siger Adam Cwejman.
Både Socialdemokraterne og det største borgerlige parti, Moderaterne, ser i de seneste meningsmålinger ud til at tabe terræn i forhold til valget i 2014. Mellem blokkene ligner det tæt på dødt løb, mens Sverigedemokraterne buldrer derudaf. I analyse- instituttet Novus’ seneste måling ser partiet ud til at blive landets næststørste med 21,9 procents vælger- tilslutning. Statsminister Stefan Löfvens socialdemokrater står til 23,8 procent og Moderaterne til 21,1 procent. Svenskerne går til valg søndag den 9. september.