Prøv avisen

Debatten er i gang i USA: Hvem skal stå forrest i køen til coronavaccine?

Den første person, der blev testet med en coronavaccine, var Jennifer Haller, en 43-årig mor fra Seattle, USA. Nu testes mange tusinder forsøgspersoner. Men hvem skal først vaccineres med den færdige vaccine?

En vaccine mod covid-19 er i sidste testfase, men hvem skal først sikres mod sygdommen? Mens sundhedsmyndigheder, også i Danmark, udarbejder prioriteringsplaner, diskuteres det globale dilemma ivrigt blandt amerikanske læger

Kapløbet om at udvikle en effektiv vaccine mod den nye coronavirus er i gang i flere lande, og de positive resultater er begyndt at vise sig efter de første test på mennesker. I sidste uge indledte to lægemiddelvirksomheder omfattende forsøg, der hver især inkluderer 30.000 frivillige, og i næste uge vil lige så mange personer deltage i forsøg for to andre firmaer. Ifølge Verdenssundheds-organisationen WHO er mere end 160 vaccineprojekter i gang, 25 er afprøvet i mennesker, og seks står på tærsklen til en fase 3-test på store grupper.

Mens hele verden venter på et brugbart præparat, der måske kan være klar allerede i år, er man begyndt at stille det åbenlyse spørgsmål: Hvem skal vaccineres først?

Ikke alle vil blive glade for svaret, påpeger direktøren for det nationale sundhedsinstitut i USA, Francis Collins.

Da det ikke kan lade sig gøre at lave nok vacciner til alle, er sundhedsmyndigheder i forskellige lande begyndt at udarbejde retningslinjer for, hvem der skal stå forrest i køen til uddelingen af vacciner. I Danmark er forskellige aktører i gang med en plan, oplyser Sundhedsstyrelsen til Kristeligt Dagblad. Og allerede i næste måned skal der gerne ligge et udkast til en vejledning om rationering af vacciner, som Donald Trumps regering vil skele til ved udvælgelsen.

”Der vil være mange, der føler, at de burde stå øverst på denne liste,” siger Francis Collin til det amerikanske medie wcpo.com.

Normalt er de første til at blive vaccineret mod farlige sygdomme sundhedspersonale og de mest sårbare borgere. Men under coronapandemien er der andre hensyn at tage for at bremse spredning, påpeger direktøren og nævner hensynet til både de mange frivillige forsøgspersoner, geografiske forhold og lokale udbrud.

På grund af pandemiens alvor og omfanget af misinformationer om bekæmpelse af sygdommen understreger lederen af det amerikanske center for infektionsforebyggelse og folkesundhed, CDC, at det i dette tilfælde er særlig nødvendigt at sikre retfærdig og gennemsigtig fordeling over for borgerne.

CDC foreslår selv, at man først vaccinerer 12 millioner borgere, der arbejder med sundhed, sikkerhed og lignende afgørende opgaver, der sikrer, at landet kan fungere. Dernæst kan 110 millioner, der er særligt sårbare for smitte, blive vaccineret, heriblandt borgere over 65 år på plejehjem, alle med svækket helbred samt øvrige personer med vigtige samfundsmæssige opgaver. Resten af befolkningen må vente.

Men så let kan det ikke gøres, og der stilles nye spørgsmål fra amerikanske læger. For hvad betyder "vigtig samfundsmæssig opgave", og hvad hvis vaccinerne ikke virker lige så godt blandt de mest sårbare som på eksempelvis unge og raske? Og hvad med sorte, latinamerikanere og medlemmer af den oprindelige befolkning, der har været mere udsat for corona?

”Tænk på fattige i udkanten af storbyerne, der lever tættere, har dårligere adgang til lægehjælp og ikke kan arbejde hjemmefra som mere priviligerede amerikanere,” påpeger læge Sharon Frey fra St. Louis University. En anden læge foreslår, at man vaccinerer hele familier frem for enkelte medlemmer, der er i risikogruppen.

Mens Danmark, USA og andre lande tænker på egne borgere først, vil WHO sikre en mere fair fordeling, der inkluderer fattige lande, som ikke har ressourcerne til at indkøbe store mængder af vacciner.

Måske er hele debatten stor ståhej for ingenting? For mens det store dilemma diskuteres frem mod en færdig vaccine, tvivler andre eksperter i folkesundhed på en vaccines umiddelbare virkning og på forestillingen om hurtigt at kunne vende tilbage til en verden, som den var før pandemien.

”Det virker usandsynligt, at en vaccine bliver en slags knap, der kan slukke for corona eller helt nulstille tingenes tilstand,” siger Yonatan Grad, der er assisterende professor i infektionssygdomme og immunologi til avisen Washington Post.

En coronavaccine vil nemlig ikke virke med det samme. Det vil tage flere uger, før den får immunforsvaret op i gear, og desuden vil det formentlig kræve en opfølgende vaccine-dose, så hver person skal have mindst to vaccinationer. Selvom mange bliver vaccineret, vil det altså stadig kræve afstand, masker og de samme forholdsregler, verden lever efter nu.

Et realistisk billede af verden med en vaccine bliver ifølge Michael S. Kinch, der er ekspert i medicin ved Washington University i St. Louis, formentlig ligesom det, man kendte fra HIV/AIDS-epidemien, hvor medicin i begyndelsen ikke virkede særlig godt og krævede flere års forbedring.