Da den portugisiske organisation Stop Eutanasi for fem år siden begyndte sit arbejde imod aktiv dødshjælp, skete det med støtte fra et kontor 500 meter fra Eiffeltårnet i Paris. Her sidder den internationale leder Caroline Roux og hendes medarbejdere i pro-liv-organisationen Alliance Vita. De rådgiver om lobby-arbejde og giver gode råd til strategi og pr-materiale. Organisationen er engageret i debatter om abort, bioetik og aktiv dødshjælp i flere europæiske lande og USA.
”Vi er en fransk organisation, men vi kan se, at det også er meget vigtigt for os at have en international tilgang. Det er væsentligt for enden-på-livet-problemstillinger, fordi når der lovgives i Portugal, så har det betydning for Frankrig,” siger Caroline Roux med henvisning til, at der også er flere lovforslag på vej i hendes hjemland på området.
Alliance Vita er grundlagt for at forsvare menneskers liv og værdighed. For Caroline Roux er debatten om aktiv dødshjælp negativ for det generelle syn på livet, og den negative debat i ét land risikerer at smitte af på debatten i et andet, advarer hun:
”Ingen af os bor på en ø. Særligt ikke i dag, hvor alt er world wide .”
Mandag aften modtog Alliance Vita og Stop Eutanasi en opløftende besked, da Portugals forfatningsdomstol med stemmerne 7-5 blokerede for den lov om aktiv dødshjælp, som et flertal i parlamentet havde stemt for i vinter. Med loven forsøgte regeringen og dens støttepartier at gøre aktiv dødshjælp og læge-assisteret selvmord lovligt, men forfatningsdomstolen vurderede, at de omstændigheder, det kræver, før man kan modtage aktiv dødshjælp, er for upræcist defineret. Samtidig er domstolen bekymret for princippet om, at livet er ukrænkeligt.
Nu er diskussionen mellem tilhængere og modstandere gået i gang om, hvad forfatningsdomstolens ord egentlig betyder. Både den katolske kirke og Stop Eutanasi siger, at domstolens vurdering er en understregning af, at aktiv dødshjælp ikke er forenelig med den portugisiske forfatning, mens regeringspartiet siger det modsatte og nu vil ændre i loven, så den kan gennemføres.
Arbejdet med aktiv dødshjælp i Portugal sker parallelt med, at regeringen i Spanien er på samme mission. Her stemte parlamentets underhus i december for at gøre aktiv dødshjælp lovlig, og hvis ikke Senatet sætter sig imod, kan loven blive en realitet senere på foråret. I begge lande er regeringerne placeret til venstre for midten, og sammenfaldet i arbejdet med aktiv dødshjælp får nogle modstandere til at tale om en socialistisk sammensværgelse.
Men der er ikke noget samarbejde mellem de to regeringer, siger næstformand i det portugisiske regeringsparti, Isabel Moreira, som er en af hovedarkitekterne bag loven om aktiv dødshjælp.
De to regeringer er dog ”inspireret af hinanden” og følger med i arbejdet med at få lovliggjort aktiv dødshjælp i nabolandet. Men ikke mere end det, siger hun.
”Selvfølgelig er vi begge regeringer til venstre for midten, så det er naturligt, at vi tænker i de samme ting, men vi har ikke et samarbejde eller noget i den dur. Det er tilfældigt. Men det her er efter min opfattelse en vigtig social problemstilling: Skal folk straffes, eller skal folk have noget at skulle have sagt, når det handler om deres sidste tid?”, siger Isabel Moreira og fortsætter:
”Det er kun naturligt, at det bliver diskuteret, når man har mere progressive regeringer og parlamenter.”
Noget andet, som særligt den portugisiske regering får kritik for, er timingen af lovbehandlingen. Vedtagelsen af loven skete nemlig den 29. januar, da Portugal havde verdens højeste antal smittede og coronarelaterede døde, og hvor intensiv-afdelingerne på hospitalerne var fyldte.
Alliance Vita og Stop Eutanasi kalder processen fordækt og uværdig, fordi læger og andre væsentlige stemmer i debatten ikke havde tid til at deltage i debatten.
Isabel Moreira er uenig og siger, at diskussionen om aktiv dødshjælp går mindst 10 år tilbage, og at parlamentet også havde et lovforslag til afstemning i 2018. Hun påpeger, at et flertal af portugiserne ifølge flere rundspørger er for aktiv dødshjælp.
For Isabel Moreira vil det derimod være uværdigt at stoppe processen. Lige nu er der en lille gruppe syge mennesker, der venter på, at de kan få adgang til aktiv dødshjælp, siger politikeren:
”Det er jo ikke de menneskers skyld, at vi nu har en pandemi. Så hvis du er dødeligt syg af kræft eller er lammet, så kan du ikke bruge det til noget, at vi siger, at vi vil vente endnu et år på grund af pandemien.”
Caroline Roux fra Alliance Vita håber dog på, at pandemien kan ændre på den udvikling, der på det seneste har fået flere lande til at diskutere aktiv dødshjælp og andre emner om bioetik og liv og død rundt om i Europa.
”Jeg tror, at pandemien var et kæmpe chok for os alle, og måske er vi i dag mere bevidste om livet, fornemmelsen for livet, og hvad vi vil med vores livet på kloden. Det er en meget særlig periode, vi er i, og det giver en mulighed for at tænke over, hvordan vi kan leve et anderledes liv,” siger hun.