Det udbrændte skrog af Notre Dame er endnu for skrøbeligt til, at efterforskerne kan begynde at undersøge årsagerne til storbranden, som mandag aften hærgede den parisiske katedral.
De omkring 50 politifolk og brandeksperter, som skal stå for efterforskningen, har endnu ikke haft adgang til brandtomten, hvor ilden brød ud omkring klokken 18.50 mandag aften.
For selvom Notre Dames karakteristiske silhuet med de rektangulære kirketårne stadig rejser sig over Cité-øen i kernen af Paris, er dele af bygningsværket stærkt svækket og kan stadig styrte sammen.
Især er hvælvingerne over kirkerummet beskadiget tre forskellige steder, og et gabende hul åbner sig på det sted, hvor spiret knækkede af og faldt ned mandag aften.
”Der er hyppige stenfald omkring hullerne. En sten løsner sig og falder ned hver time i gennemsnit,” siger Olivier De Chalus, specialist i middelalderarkitektur ved Sorbonne-universitetet.
”Resten af hvælvingen er i vid udstrækning stabiliseret og risikerer ikke umiddelbart at styrte sammen. Men mørtelen er blevet våd under brandslukningen. Den har udvidet sig og vil bagefter trække sig sammen, når det tørrer igen. Det betyder, at situationen kan ændre sig fra dag til dag,” siger Olivier De Chalus.
Brand- og andre sikkerhedsfolk arbejder nu på at installere stilladser med gangbroer henover hvælvingen for at gøre det muligt at fjerne de sten og andre bygningsmaterialer, som er styrtet ned og nu tynger på hvælvingskonstruktionen ovenfra.
Stilladserne skal også gøre det muligt at afdække bygningsværket med presenninger for at forhindre regnvand i at hobe sig op og yderligere tynge på hvælvingerne.
Kraner har været i aktion omkring kirkebygningen siden i onsdags for at afstive andre dele af kirken. Det gælder især gavlen på bagsiden af Notre Dame, der truede med at styrte ned, fordi den efter tagets sammenbrud balancerede prekært på toppen af muren.
Selve sydtårnets mur har været udsat for så høje temperaturer, at stenene er smuldret, og udsmykningen af kimærer og middelalderlige gargoyl-statuer risikerer at løsne sig og falde ned i den åbne kirke og beskadige Notre Dames orgler, som ellers mirakuløst har undgået skader.
Og endelig skal det stillads tages ned, som var blevet stillet op i forbindelse med den forestående restaurering af spiret. Stilladset er blevet væsentligt beskadiget under branden og risikerer at blive revet ned af det mindste vindstød.
Først når afsikringen er overstået, kan de omkring 50 efterforskere og brandteknikere begyndte at afsøge Notre Dames indre for at finde ud af, hvor og hvordan branden brød ud.
De har foreløbig måttet nøjes med billeder taget med droner, og de har afhørt de vidner, der befandt sig inde i kirken til gudstjeneste, da branden brød ud, men også de bygningsarbejdere, som havde stillet stilladser op på ydermurene til den kommende restaurering.
Bygningsarbejderne har forklaret, at de i overensstemmelse med sikkerhedsprocedurerne havde slukket de elevatorer, som gør det muligt at køre op og ned i stilladset. Men det udelukker ikke, at en defekt el-installation kan have udløst en brand.
En anden mulighed er, at en svejsning eller et glemt svejsejern har udløst branden. En forsætlig ildspå- sættelse er foreløbig ude- lukket.
”Der venter efterforskerne et gigantisk arbejde,” siger Anthony Collin, specialist i brandfysik ved den statslige forskningsinstitution CNRS:
”Der ligger flere tons murbrokker og forkullet træværk inde i kirken, og efterforskerne skal bogstaveligt talt vende hver enkelt murbrok for at finde indicier for, om ilden opstod inde under taget eller på stilladserne udenfor, for eksempel som følge af brugen af et svejsejern,” siger Anthony Collin.
Notre Dames tagkonstruktion bestod af de oprindelige egetræsbjælker fra 1200- tallet, et tæt virvar der gik under navnet ”Notre Dames skov”. Tagdækningen bestod af i alt 200 tons blyplader, som kan have medvirket til at sprede ilden, mener Anthony Collin.
”Bly leder varmen og kan dermed have virket som en bro, der opvarmede bjælkerne, således at de havde lettere ved at bryde i brand og dermed tillod ilden at sprede sig langt hurtigere. Heldigvis råder vi over et utal af fotografier og filmoptagelser af branden, som gør det nemmere at rekonstruere, hvordan ilden bevægede sig gennem bygningen,” siger brandspecialisten.
Men dette arbejde vil tage meget langt tid, og eksperterne regner med, at der vil gå et år, inden efterforskningen og derefter en vurdering af bygningens tilstand er gennemført.
Derefter er der kun fire år til at gennemføre selve genopbygningen, hvis Notre Dame skal genopbygges i løbet af fem år, som præsident Emmanuel Macron har lovet, blandt andet for at kirken kan stå færdig, når turisterne kommer til OL i Paris i 2024.
Eksperterne er skeptiske over for, om det er muligt.
Spørgsmålet er blandt andet, om tagkonstruktionen skal genopføres i egetræ, hvilket vil tage 10-15 år, eller i stål eller beton. Og samtidig vokser polemikken om de kæmpebidrag fra rige mæcener, som i rekordfart har indsamlet omkring 850 millioner euro (cirka 6,347 milliarder kroner), mens bidragene til Frankrigs hjælpeorganisationer er faldet.
En hospitalsstrejke er brudt ud med krav om, at ”efter Notre Dame skal vi genopbygge Hôtel Dieu”, eller ”Guds Herberg”, som var navnet på de første katolske hospitaler og stadig er navnet på et stort parisisk hospital. Også Frankrigs katolske organisationer har udtrykt ønske om, at de generøse givere vil være lige så gavmilde over for sociale formål.
”Det er vigtigt at redde dette monument, som er en del af vores franske kultur. Men gavmildheden bør ikke standse ved stenmurene, men også omfatte de, som ofte befinder sig ved foden af disse mure, nemlig de fattigste,” siger Manel Domergue, talsmand for Fondation Abbé Pierre.88