Prøv avisen

Clinton efterlader et parti i krise

Hillary Clinton talte i aftes til sine tilhængere i New York og ønskede Donald Trump tillykke med sejren. ”Vi skylder ham et åbent sind og muligheden for at lede,” sagde hun. Her hyldes hun af sin mand, Bill Clinton. Foto: Matt Rourke/AP/Polfoto

Hillary Clinton stod til en nem sejr over Donald Trump. I stedet er hele Det Demokratiske Parti i krise efter otte år med Barack Obama

Det er en regel i amerikansk politik, at partier, der har siddet på præsidentposten i otte år, meget sjældent vinder yderligere fire år i Det Hvide Hus. Ikke desto mindre har det udløst forfærdelse og forbløffelse hos Demokraterne, at partiets præsidentkandidat, den tidligere udenrigsminister og senator Hillary Clinton, kunne tabe til en så upopulær figur som republikaneren Donald Trump.

Men der er gode forklaringer på chokvalget, påpeger iagttagere. Først og fremmest var Clinton trods sit imponerende erfaring en ”usædvanligt svag kandidat”, mener eksempelvis Ryan Cooper, der er kommentator på det progressive nyhedsmagasin The Week. Han minder om, at Hillary Clinton under Demokraternes primærvalgkamp fik kamp til stregen af den ukendte selverklærede socialist Bernie Sanders, der begejstrede især unge vælgere, og som uden hverken et partiapparat eller en fyldt pengetank i ryggen formåede at vinde 22 delstater for næsen af Clinton.

”Det kan ganske enkelt ikke være et tilfælde, at hun under primærvalgkampen knap nok formåede at besejre Bernie Sanders, selvom hun havde det største forspring, som nogen kandidat har nydt i hele primærvalgkampshistorien, i form af opbakning fra eliten,” skriver han.

Samtidig formåede Hillary Clinton ikke at lade sig inspirere af Bernie Sanders til at formulere en overbevisende vision for et USA med mindre økonomisk ulighed eller et gennemarbejdet forsvar for den moderne amerikanske kapitalisme.

Og selvom især hvide mænds fordomsfuldhed over for den første kvindelige præsidentkandidat i USA’s historie kan spille ind i hendes nederlag, så er historien ikke så enkel, advarer den politiske journalist og talknuser Nate Cohn, der dækker valg og analyserer meningsmålinger for avisen The New York Times.

Præsident Barack Obama er en sort mand, og alligevel vandt han Wisconsin, Ohio, Pennsylvania og Michigan – delstater, som Clinton tabte – to valg i træk. Clinton kunne ganske enkelt ikke holde fast i den vælgerkoalition, som Obama havde sammensat i sine to valgkampagner.

”Clinton led sine største tab de steder, hvor Obama var stærkest blandt hvide vælgere,” påpeger han på Twitter.

Vælgernes mistillid til Hillary Clinton var imidlertid den største af alle forhindringer. Clinton er blevet beskrevet som den mindst kendte, bedst kendte kvinde i verden, og hun er en polariserende figur, der har haft så mange forskellige roller, at mange amerikanere tvivler på, hvad hun står for.

Dertil kommer uheldige sager som den såkaldte e-mail-skandale om hendes tvivlsomme brug af en privat server, da hun var udenrigsminister, og mistænkelige udenlandske donationer til Clinton-familiens velgørende fond, som fik mange vælgere til at sætte spørgsmålstegn ved hendes troværdighed.

Allerede inden valgaftenen var slut, havde Demokraterne udpeget en syndebuk for Clintons nederlag til Trump: direktøren for forbundspolitiet FBI, James Comey, der tilmed er republikaner. Det var ham, som 11 dage inden valget højst usædvanligt offentliggjorde beslutningen om at granske nyt materiale i den ellers lukkede e-mail-sag, inden at han ni dage senere for anden gang frikendte Clinton.

I avisen Washington Post advarer analytikeren Aaron Blake dog, at den såkaldte ”Comey-effekt” kan være overdrevet. Hans bekendtgørelse om de nyfundne e-mails satte ifølge Blake kun fart på et Trump-opsving, der allerede var i gang.

Og det var ikke kun Hillary Clinton, der led nederlag i går. Republikanerne havde et overraskende stærkt kongresvalg og fastholdt partiets flertal i både Repræsentanternes Hus og i Senatet. Udfaldet styrker Donald Trumps muligheder for at gennemføre sin politiske dagsorden og giver Republikanerne stor indflydelse på sammensætningen af landets Højesteret. Og det kan udvande hele Barack Obamas præsidentskab.

”Det progressive projekt synes nu at være i fare,” skriver journalisten Alex Seitz-Wald i en artikel for NBCNews.com.

Demokraterne, der nærede håb om at vinde Senatet, er nu et parti i krise. Clintons nederlag efterlader et magtvakuum i partiets top, og der står ingen klar i kulissen til at overtage lederrollen.

”Det var Det Republikanske Parti, som man troede ville stå over for en borgerkrig efter valget, men i stedet bliver det formentlig en demokratisk af slagsen. Om den river partiet fra hinanden eller får den til at stå sammen i modstanden mod Trump, vil afhænge af, hvordan nøglefigurer reagerer på den nyhed, som ingen af dem forventede,” lyder vurderingen fra Alex Seitz-Wald.

De to demokratiske præsidentkandidater, Hillary Clinton og Bernie Sanders, står den 9. marts 2016 og venter på at kæmpe hver deres sag for at blive valgt som demokraternes præsidentkandidat på Miami-Dade College i Miami. Foto: Wilfredo Lee/Polfoto
Præsident Barack Obama og præsidentkandidat Hillary Clinton holder hinandens hænder mens de træder ned fra scenen efter at have holdt en tale til fordel for Hillary Clinton i Philadelphia den 7. november 2016. Clinton formåede ikke at samle Obamas vælgerkoalition. Foto: Pablo Martinez Monsivais/Polfoto/AP
Hillary Clinton har haft mange forskellige politiske poster, og bevægede sig tidligt ind i det politiske miljø. Her er hun i 1979 til æresmiddag for nationens guvernører i Det Hvide Hus med sin mand, Bill Clinton, der på det tidspunkt er guvernør i Arkansas. Foto: Barry Thumma/Polfoto/AP
Hillary Clinton havde håbet hun kunne samle det demokratiske parti såvel som den amerikanske befolkning. Det lykkedes ikke. Her er hun fotograferet sammen med sin venstreorienterede mor, Dorothy Rodham, og sin ærkekonservative far, Hugh Rodham, på et hotelværelse i New York i forbindelse med det demokratiske nationalkonvent i 1992. Foto: Ron Frehm/Polfoto/AP