Forstå valget på to minutter: Afspil videon ovenfor.
Hvem kan stemme?
61,5 millioner tyskere – 31,7 millioner kvinder og 29,8 millioner mænd - kan søndag den 24. september fra klokken 8 til 18 stemme for at sammensætte den 19. forbundsdag for de næste fire år.
Tre millioner førstegangsvælgere kan stemme for første gang, fordi de er fyldt 18 siden sidste valg for fire år siden. For at kunne stemme skal man være myndig, tysk statsborger og i besiddelse af et tysk pas samt ikke have fået frakendt retten til at stemme af en domstol.
Ved forbundsdagsvalget i 2013 stemte 71,5 procent af tyskerne. Rekordåret var i 1972 med en valgdeltagelse på 91,1 procent.
Hvem kan de stemme på?
I alt 42 partier deltager i valget, men ikke alle partier er opstillet overalt i landet, og maksimalt seks partier ventes at opnå valg til Forbundsdagen i Berlin.
I 2013 blev fire partier valgt ind i Forbundsdagen, nemlig det kristeligt demokratiske CDU/CSU, det socialdemokratiske SPD, De Grønne og venstrepartiet Die Linke.
Det liberale FDP røg dengang med 4,8 procent af stemmerne for første gang nogensinde ud af parlamentet, og det højre-nationale Alternativ for Tyskland (AfD) kom med 4,7 procent heller ikke op over spærregrænsen på fem procent.
Hvordan stemmer man?
Vælgerne skal sætte to krydser på stemmesedlen.
Den første stemme – i venstre spalte på stemmesedlen - er på en kandidat, der er opstillet i en af de 299 valgkredse. Det drejer sig i alt om 2559 kandidater, hvoraf de 630 er kvinder, mod 2705(heraf 607 kvinder) ved valget i 2013.
Den kandidat, der får flest stemmer i en valgkreds, bliver valgt direkte ind i Forbundsdagen, hvorved det sikres, at alle regioner er repræsenteret i parlamentet i Berlin.
Ved det seneste forbundsdagsvalg i 2013 fordelte direktmandaterne sig således:
235 gik til forbundskansler Angela Merkels CDU/CSU, 58 til det socialdemokratiske SPD, 4 til venstrepartiet Die Linke og et mandat til De Grønne.
Den anden stemme – i højre spalte på stemmesedlen - går til et parti og afgør den endelige mandatfordeling ved forholdstalsvalg som i Danmark. Her gælder det for hvert parti om at komme op over spærregrænsen på fem procent. Hvis et parti får 20 procent af stemmerne, har det også krav på 20 procent af mandaterne, uafhængigt om det vinder et eneste direktmandat.
34 partier har opstillet i 3943 kandidater på deres lister i de 16 tyske delstater, hvor de ligeledes kæmper om 299 mandater.
1674 af disse listekandidater kæmper også om et direktmandat og står i deres valgkredse således to steder på stemmesedlen.
I alt er der dermed i år opstillet 4828 kandidater både i valgkredse og på listerne mod 4451 i 2013. 29 procent af kandidaterne er kvinder.
Den nuværende forbundsdag tæller 631 medlemmer. Hvorfor det?
Forbundsdagen tæller altid mindst 598 medlemmer (299 direktmandater plus 299 listemandater).
Hvis et parti har vundet flere direktmandater, end det egentlig har krav på i forhold til, hvor mange andenstemmer partiet har fået, kan partiet få tillægsmandater.
Et eksempel: Ved valget i 2009 vandt CDU/CSU 218 af de 299 valgkredse, fik de konservative yderligere 24 tillægsmandater. Dermed nød Merkels parti godt af, at mange af dets kernevælgere stemte taktisk og gav deres andenstemme til det liberale FDP, som dengang med 14,6 procent fik et rekordvalg.
Tysklands forfatningsdomstol fastslog så i 2012, at tillægsmandaterne skævvrider valgresultatet. En valgreform har siden valget i 2013 sikret, at tillægsmandaterne kompenseres med såkaldte udligningsmandater. Dvs. at den kandidat, der får flest stemmer i en valgkreds, stadig bliver valgt direkte ind i Forbundsdagen. Men hvis et parti får tillægsmandater på grund af et godt førstestemme-resultat, kommer et vist antal udligningsmandater i spil, indtil mandatfordelingen igen er i overensstemmelse med det landsdækkende andenstemme-resultat. I 2013 var der tale om fire tillægsmandater og 29 udligningsmandater. Den 19. Forbundsdag, der vælges på søndag, får uden tvivl også langt over 600 medlemmer.
Vælger tyskerne også en ny forbundskansler på søndag?
Nej. Den nuværende forbundskansler, Angela Merkel, er opstillet i valgkredsen Vorpommern-Rügen/Vorpommern-Greifsfald ved Stralsund, hvor hun i 2013 fik 56,2 procent af stemmerne og dermed for syvende gang i træk vandt direktmandatet. Så det er kun de vælgere, der bor i denne østtyske valgkreds, der kan stemme på kansleren, som blev valgt ind i Forbundsdagen første gang efter genforeningen i 1990.
Hvornår vælges den nye kansler?
Det er op til forbundspræsidenten efter valget at udpege en forhandlingsleder, som får til opgave at prøve at danne en flertalsregering. Når et nyt regeringsgrundlag er forhandlet på plads, er det op til Forbundsdagen at vælge en ny kansler.
Den slags koalitionsforhandlinger kan tage lang tid og er meget detaljerede i Tyskland, som ifølge grundloven skal være et stabilt demokrati. Mindretalsregeringer er der ingen tradition for i tysk politik på grund af erfaringerne med de ustabile forhold i Weimarrepublikken, som førte til nazisternes magtovertagelse.
Efter det seneste valg den 22. september 2013 kom regeringsgrundlaget mellem det konservative CDU/CSU og det socialdemokratiske SPD først i hus den 27. november 2013. Og den 17. december samme år blev Angela Merkel så valgt til sin tredje embedsperiode som kansler.
Kanslervalget foregår i en hemmelig afstemning i Forbundsdagen, hvor kansleren skal have et absolut flertal, det såkaldte kanslerflertal, dvs mere end halvdelen af alle parlamentsmedlemmers stemmer.
Hvis kansleren ikke opnår absolut flertal i første valgrunde, kan der inden for 14 dage afholdes et vilkårligt antal kanslervalg, indtil der er opnået absolut flertal. Først herefter kan kansleren vælges med ved simpelt flertal.
Hidtil er alle Forbundsrepublikkens kanslere blevet valgt i første valgrunde.
Kansleren kan kun væltes ved en mistillidsafstemning i Forbundsdagen, som så med det samme skal vælge en ny kansler.
Kilder: Bundestag.de, Bundeswahlleiter.de, bundestagswahl-2017.com.,bpb.de