Demokratiets tilstand giver panderynker

Den amerikanske organisation Freedom House er i sin nye årsrapport dybt bekymret over den demokratiske udvikling rundt om i verden. Danske forskere deler til en vis grad panderynkerne

Det er til at få rynker i panden over den tilstand, demokratiet i verden befinder sig i, mener en amerikansk organisation. Og de danske forskere er delvist enige.
Det er til at få rynker i panden over den tilstand, demokratiet i verden befinder sig i, mener en amerikansk organisation. Og de danske forskere er delvist enige. . Foto: arkiv/ Bax Lindhardt/ ritzau scanpix.

En klog hund bider ikke den hånd, der fodrer den, hedder det sig. Men det er lige, hvad organisationen Freedom House gør i sin årsrapport om udviklingen i frihed og demokrati verden over, som netop er offentliggjort.

Freedom House er altovervejende finansieret af den amerikanske stat, men det er USA, der modtager nogle af de drøjeste hug i rapporten. USA – og det vil i praksis sige præsident Donald Trumps regering – er medskyldig i, at demokratiet står over for sin værste krise i flere årtier, hævder organisationen.

”Demokratiet er under angreb og oplever tilbageskridt kloden over; en krise, der er blevet forværret af, at USA’s demokratiske standarder i stigende grad er i opløsning,” skriver Freedom House.

”USA har oplevet en række tilbageskridt i varetagelsen af valg og straffelovgivning over det seneste årti – under ledelse af begge de to store politiske partier – men i 2017 blev dets kerneinstitutioner angrebet af en administration, som afviser de etablerede etiske normer inden for mange områder,” noterer organisationen, som blandt andet henviser til, at præsident Trump har udtrykt beundring og ligefrem venskab med diktatorer og autoritære ledere.

Freedom House savner et stærkt amerikansk demokratisk forbillede så meget desto mere, fordi demokratiet efter organisationens mening står i sin værste krise i flere årtier. Den konstaterer, at det er 12. år i træk, at demokratiet svinder ind i flere lande, end det går frem. Siden 2006 er de politiske og civile rettigheder svækket i 113 lande og gået frem i 62 lande.

Sidste år var det blandt andet lande som Tyrkiet, Venezuela, Polen, Ungarn og Myanmar, der oplevede demokratiske tilbageskridt. Mest markant var udviklingen i Tyrkiet, som nu betegnes som ”ikke frit” i stedet for ”delvis frit”. Det er først og fremmest præsident Recep Tayyip Erdogans reaktion på det mislykkede militærkup i juli 2016 med flere end 60.000 arrestationer og lukningen af mere end 160 medier, der har fået bægeret til at flyde over.

Svend-Erik Skaaning, pro-fessor i statskundskab ved Aarhus Universitet med speciale i demokrati og staters udvikling, er enig i, at den globale demokratiske situation sagtens kunne være bedre, men han mener ikke, at udviklingen er så dyster, som Freedom House beskriver den.

”Freedom House er altid lidt mere bekymret, end tallene giver belæg for. Vi ser et pres på især civilsamfundet og medierne. Der er nogle lamper, der blinker, men vi står ikke med en voldsom krise på globalt plan,” siger han.

Ifølge Svend-Erik Skaaning er situationen overordnet set karakteriseret af stabilitet. Han hæfter sig især ved, at demokratiet som idé stadig er det, der forsvares i de fleste lande. Selv autoritære ledere som den russiske præsident, Vladimir Putin, gør meget ud af at understrege, at deres lande er demokratier.

”Vi befinder os ikke i en situation som i mellemkrigstiden, hvor der var åbenlyse modstandere af demokratiet. Vi har intet, der minder om Hitlers Tyskland og Stalins Rusland. Bortset fra Nordkorea,” siger han.

Panderynkerne er lidt dybere hos Mads Ejsing, ph.d.-forsker ved Københavns Universitet, hvor han ser på demokratiets udfordringer. Noget af det, der bekymrer ham, er de målinger, der viser, at tilliden til demokratiet som styreform er dalende blandt indbyggerne i demokratiske lande.

”Folk er blevet usikre, fordi de oplever, at deres nationale demokratier ikke kan løse de problemer, som globaliseringen bringer med sig, og så kan det virke attraktivt med magtfulde og beslutningsdygtige, men også mere enerådende ledere i stedet for,” siger han.

Mads Ejsing mener, det er umuligt at forudse demokratiets skæbne på længere sigt:

”Nogle forskere tror, at de demokratiske institutioner er stærke nok til at modsvare presset. Andre, at vi vil se flere autoritære styreformer.”