Hvorfor er de kendte demokrati-aktivister Joshua Wong, Ivan Lam og Agnes Chow i denne uge blevet varetægtsfængslet og har erklæret sig skyldige, når de mener at have været i deres gode ret til at demonstrere deres utilfredshed mod Hongkongs lokale styre og politiet?
Først havde Wong og Lam da også nægtet sig skyldige med henvisning til, at de på ingen måde havde stået for at organisere denne protestaktion, der fandt sted foran politistationen i Wan Chai-kvarteret den 21. juni sidste år. Aktionen var en protest mod politiets brutale fremfærd mod nogle demonstranter tidligere på måneden, og her stillede Joshua Wong sig op på en stige og holdt tale uden dog at opfordre forsamlingen til vold. Derfor ville han heller ikke erklære sig skyldig i den del af anklagen. Men efter samråd med deres forsvarsadvokater besluttede de alligevel at erklære sig skyldige i håb om dermed at få en mildere straf.
Hvorfor sker det netop nu – at tre frontløbere skal igennem en retssag, hvor de kan risikere at ende bag tremmer i årevis?
For myndighederne i Hongkong handler det om at skabe usikkerhed og dermed tage brodden af eventuelt nye demonstrationer. Den slags er p.t. ikke tilladt på grund af coronarestriktioner, men i det øjeblik disse bliver lempet, kan protestaktionerne blusse op igen. Dog er mange moderate hongkongere bekymrede for fremover at deltage i de massedemonstrationer, der sidste sommer fik op imod to millioner mennesker på gaden. Og det er de, fordi den omstridte sikkerhedslov, som Beijing-styret har fået presset igennem i Hongkong, kan betyde, at enhver form for mishagsytring over for det kommunistiske Kina kan blive betragtet som lovbrud. En eventuel fængselsstraf til de unge aktivister vil forstærke denne usikkerhed.
Men der er mange andre demokratiforkæmpere, der skal på anklagebænken i lignende sager. Hvorfor er der så meget fokus på Joshua Wong?
Han har længe været en torn i øjet på lederne i Beijing. Allerede som 17-årig blev han leder i protestbevægelsen Umbrella Movement, der i flere måneder i 2014 lammede store dele af Hongkongs finanscentrum. Han havde lige afsonet en fængselsdom på fem uger, da sidste års bølge af demonstrationer begyndte at rulle. Men denne gang skulle der ikke være nogen ledelse af demokratibevægelsen, fordi det ville gøre den alt for sårbar. Til gengæld rejste Joshua Wong ud i verden for at skaffe opbakning til sagen – blandt andet fik han taletid i FN i New York. Og er der noget, de kommunistiske ledere i Beijing hader, så er det udenlandsk indblanding, og derfor ville det sikkert passe dem godt at få lukket munden på den 24-årige Wong.
Hvilken konsekvens vil det have for demokratibevægelsen, hvis de tre anklagede bliver idømt hårde straffe?
I forvejen har bevægelsen mistet det momentum, den ellers havde fået efter lokalvalgene i september 2019, hvor den fik et massivt flertal. Derudover har de ret skrappe coronarestriktioner som forsamlingsforbuddet stækket bevægelsen. Dog er det faldet mange borgere for brystet, hvorfor lokalregeringen så nidkært holder fast i restriktionerne, når smittetrykket hidtil har været på et ualmindeligt lavt niveau. Men trods modgang har de tre frontløbere ikke mistet modet. ”Spørgsmålet om, hvorvidt en såkaldt belejring af en politistation, er en forbrydelse eller en nødvendig handling i kampen for demokrati – det spørgsmål tror jeg godt, hongkongerne kender svaret på,” sagde Ivan Lam således efter mandagens varetægtsfængsling.
Nu har Hongkong en form for delvist selvstyre og i princippet en uafhængig domstol. Kan man forvente en retfærdig rettergang?
Det er nemlig den helt store lakmusprøve, om Beijings tiltagende jerngreb omkring Hongkong vil nå helt ind i retslokalerne. Det er også derfor, at Joshua Wong og de to andre på anklagebænken er meget åbenmundede og forsøger at tiltrække sig hele verdens opmærksomhed omkring deres retssag. Ifølge Joint Declaration, den oprindelige aftale mellem Storbritannien og Kina om Hongkongs status frem til 2047, burde domstolene være uafhængige. Om det stadig står ved magt, får vi at se den 2. december, hvor der falder dom i sagen.