Gamle plakater fra Brexit-folkeafstemningen i 2016 bliver igen luftet foran det britiske parlament i London, hvor henholdsvis indædte EU-tilhængere og modstandere med al tydelighed viser, at der bliver kæmpet til det sidste.Med skilte opfordrer de forbipasserende trafikanter til at dytte, hvis de er enige. Og der bliver dyttet livligt, men dytteriet er blot endnu et eksempel på støjen i Brexit-debatten, for der bliver dyttet livligt til fordel for begge sider.
Onsdag i sidste uge tog det britiske parlament hul på anden runde af debatten om regeringens omstridte aftale med de resterende 27 EU-lande om briternes udmeldelse af EU. Debatten kulminerer med en afstemning i morgen aften, og i skrivende stund er det tvivlsomt, at den konservative premierminister, Theresa May, kan få flertal i parlamentet for udtrædelses- aftalen.
Netop den usikkerhed og politiske nervøsitet tiltrækker demonstranterne, og de håber til det sidste at kunne påvirke politikerne i den ene eller anden retning. Her foran parlamentet har de tilmed en ret direkte adgang til politikerne, som skal krydse den trafikerede Abingdon Street foran parlamentet for at komme over til den improviserede medielandsby på plænen Parliament Green. Det er her, at tv-stationer fra nær og fjern har bygget teltstudier med Westminster Palace i baggrunden.
Helt usædvanligt er Parliament Green hegnet ind for at holde de højlydte demonstranter på afstand. Men hegnet er nu klistret til med alt fra blå EU-flag til slogans for Brexit, som det er umuligt for tv-kameraerne at undgå. Og de højlydte protester kan som regel også høres i baggrunden.
I den forgangne uge tog protesterne en voldsom drejning, da en gruppe højreorienterede, militante demonstranter omringede det markante konservative parlamentsmedlem Anna Soubry, som modsat mange af sine partifæller er fortaler for en ny Brexit-folkeafstemning. De militante råbte ukvemsord op i hovedet på hende og beskyldte hende for at være nazist, mens deres leder James Goddard, der efter fransk forbillede var iført en gul vest, optog optrinnet på videokamera for at udbrede budskabet på sociale medier. Selvom politiet var til stede, undlod betjentene at gribe ind, og intimideringen vakte vrede og kritik fra alle sider i parlamentet.
Alligevel var det ikke politiet, der var først til at skride ind, men sociale medier som Facebook, der lukkede James Goddards profil, fordi indholdet opfordrede til had.
Siden har politiet optrappet sin tilstedeværelse, og da Kristeligt Dagblad møder demonstranterne foran parlamentet, er ingen af de mere militante demonstranter til stede.
De indædte Brexit-fortalere begyndte for alvor at demonstrere, da parlamentsdebatten om udmeldelsesaftalen begyndte i december. Indtil da troede de, at alt var afgjort ved folkeafstemningen i 2016, især når nu premier- ministeren gentagne gange havde understreget, at ”Brexit betyder Brexit”.
EU-tilhængerne har omvendt været i gang i lang tid i håb om at få presset en ny folkeafstemning igennem. Blandt demonstranterne er en meget energisk Edward Spinks, der arbejder som teatertekniker på musicals i Londons West End.
”Jeg har deltaget i demonstrationerne i halvandet år. Jeg kommer, når jeg har tid,” fortæller han.
Edward Spinks føler nu, at der er politisk momentum for at ikke bare ukritisk acceptere folkeafstemningen og forlade EU, da der ikke er nogen andre løsninger på bordet end Mays udtrædelsesaftale, som næppe kan samle et flertal i morgen. Det har fået Brexit-tilhængerne til at demonstrere mere aktivt igen.
”Men de gule veste er kommet ind med meget mere hårdhændede og rystende metoder, og de hev plakater og flag ned og filmede andre demonstranter med videokameraer, så det er kun godt, der nu er kommet mere politi,” siger Edward Spinks.
På den anden fløj står den tidligere lærer og domstols-assistent Susan Nicholson. Hun har taget turen til London fra Yorkshire og har indlogeret sig på et hotel for at demonstrere tre dage foran parlamentet, mens Brexit-forslaget debatteres.
”De kan ikke bare omgøre resultatet af folkeafstemninger. Det er ikke demokratisk,” lyder hendes argument.
Hun er også ret afvisende over for, at Anna Soubry skulle være blevet udsat for en hårdhændet behandling.
”Hun har også selv kaldt andre folk for fascister,” lyder modsvaret.
Susan Nicholson indrømmer dog, at der ikke er megen dialog mellem demonstranterne, selvom de står side ved side. I stedet er de levende eksempler på, at Brexit i høj grad har polariseret den britiske befolkning.