Farverne skifter dag for dag. Og de fortæller en klar historie om et USA, der bliver endnu mere splittet. Mange medier, universiteter og interesseorganisationer har hver sin version af et USA-kort, hvor de med farver løbende registrerer domstolsafgørelser og lovændringer om abort. Kortene er sjældent ens, for efter at højesteret i juni sidste år omstødte den 50 år gamle Roe mod Wade-dom, der gav kvinder en forfatningssikret ret til abort, kan det være svært at følge med.
“Det er helt uden fortilfælde med den byge af lovgivning og retssager, vi ser for tiden,” siger professor Mary Fissell, der er ekspert i medicinsk historie ved Johns Hopkins University i Baltimore.
Senest var det i tirsdags i sidste uge Oklahoma, der skiftede farve. Det skete, da delstatens højesteret med et snævert flertal omstødte en del af et næsten totalt abortforbud. Domstolen afgjorde, at der skal være undtagelser, hvis svangerskabet ifølge en læge sætter kvindens liv i fare. Det var en lille sejr for aborttilhængerne.
Før det var det Wyoming, der skiftede farve i den modsatte ende af skalaen ved at blive den første delstat, der forbyder de såkaldte abortpiller, som siden 2020 har stået for over halvdelen af alle aborter i USA. En sejr for abortmodstanderne.
Lige nu hviler alles øjne på den føderale dommer Matthew Kacsmaryk i Amarillo i Texas. Kacsmaryk, der blev udpeget af tidligere præsident Donald Trump, ventes en af de nærmeste dage at afgøre en sag, der med ét slag kan forbyde brugen af abortpiller med stoffet mifepriston i hele USA.
En af de påstande, som dommer Kacsmaryk skal efterprøve, er, at den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, brugte en forkert procedure, da den i år 2000 godkendte mifepriston. Stoffet blev godkendt som medicin til at behandle "sygdomme", men sagsøgerne mener, graviditet ikke er en sygdom, men en tilstand.
Piller med posten
Sagsøgerne siger også, at postforsendelse af abortpillen strider mod en lov fra 1873, der forbyder at sende “obskønt, uanstændigt, liderligt, amoralsk eller upassende materiale” såvel som effekter, der kan anvendes til svangerskabsforebyggelse eller abort, med posten.
Får sagsøgerne medhold, kan det betyde, at mifepriston ryger af markedet, og at FDA skal i gang med en ny godkendelsesprocedure. Det kan også blive forbudt at sende piller med stoffet med posten - også til og fra delstater, der ellers har en meget mere liberal abortlovgivning.
Et sådant forsendelsesforbud kan ramme både enkeltpersoner og hospitaler, lægeklinikker og apoteker. Og det vil i givet fald formentlig gælde både for mifepriston og for misoprostol, der også bliver brugt som lægemiddel til at behandle spontane aborter.
Oprindeligt var der strenge krav om, at pillerne skulle tages under supervision af en læge. Men de krav er med årene blevet slækket. Under coronapandemien blev der også åbnet for, at pillerne kan sendes med posten direkte til patienten, der så selv kan stå for den medicinske abort i hjemmet. Dispensationen fra pandemitiden er siden blevet gjort permanent.
Abort er politiseret
Og det er for abortmodstanderne blandt andet det skred i, hvor let det nu er at afslutte et svangerskab med det, de kalder “kemisk abort”, der får dem på barrikaderne.
“Selve idéen om, at kvinder kan gennemgå sådan en livsforandrende og farlig procedure uden nogensinde at se en læge, er jo skræmmende. Det burde ingen have det godt med. Men der er stadig lang vej igen for at rette op på den skade, Roe mod Wade-dommen gjorde på vores nation, vores kultur og vores samvittighed. Man har i 50 år løjet for amerikanerne om, at det er en grundlæggende menneskeret at afslutte et uskyldigt menneskebarns liv,” siger juridisk rådgiver Denise Harle fra Alliance Defending Freedom, der taler på vegne af de organisationer og læger, der udfordrer de føderale myndigheder ved domstolen i Texas.
Ifølge professor Mary Fissell skriver den aktuelle debat sig ind i en lang historie med skiftende niveauer af tolerance over for svangerskabsafbrydelse i USA. De seneste 40 år er abort blevet politiseret, forklarer hun.
“Abortpolitik er blevet en slags stedfortræder - en lakmustest for al politik. Det er blevet et knald eller fald-emne for mange politikere. Tidligere var det et spørgsmål, der måske kunne dele læger, om de ville udføre abort eller ej. Men det var en debat blandt læger, det fyldte ikke politisk. Men nu er det et dominerende emne, og det er sådan helt firkantet: Man er enten for eller imod,” siger Fissell.