Politibrutalitet og raceforskelle: Den amerikanske drøm hænger i laser

De voldsomme uroligheder i USA stikker endnu dybere end til oprør over politibrutalitet og raceforskelle. Det er selve tilliden til, at sorte borgere er en del af det amerikanske samfund, der står på spil, mener flere analytikere

Demonstranter går på gaden overalt i USA i protest mod diskrimination og brutalitet.
Demonstranter går på gaden overalt i USA i protest mod diskrimination og brutalitet. . Foto: Alyson Mcclaran/Reuters/Ritzau Scanpix.

”I can’t breathe” – jeg kan ikke få vejret – er blevet det fælles slagord for de tusinder af demonstranter, der i disse dage går på gaderne over hele USA for at protestere imod den brutalitet, som for ni dage siden var skyld i, at endnu en sort mand døde i forbindelse med en anholdelse. Den 46-årige George Floyd kunne ikke få vejret, fordi en hvid betjent pressede sit knæ mod hans nakke.

Når millioner af sorte nu gentager hans ord, er det ikke blot i umiddelbar sympati med George Floyd, men også et udtryk for, at de som befolkningsgruppe føler sig presset og kvalt af det amerikanske samfund. De har mistet tilliden til, at der er plads til dem. At USA vil dem noget godt.

”Der er ingen tvivl om, at manglen på social mobilitet er en del af årsagen til den voldsomme uro. USA bygger i høj grad på fortællingen om den amerikanske drøm. At alle kan bryde fattigdommen og den sociale arv og blive til noget. Det er den mulighed, samfundet i teorien tilbyder, hvis man opfører sig ordentligt og arbejder hårdt. Men den drøm er blevet fjernere og fjernere for de yngre generationer og har – trods fornyede muligheder i kølvandet på borgerrettighedsbevægelsen – i generationer været fjern for sorte amerikanere,” siger Anders Bo Rasmussen, lektor ved Syddansk Universitet med speciale i amerikansk historie.

”USA’s sorte indbyggere har siden slaveriets ophævelse i 1865 oplevet omfattende juridisk, økonomisk og social diskrimination, og selvom der for nogle nu eksisterer langt flere muligheder i forhold til uddannelse og karriere, trækker fortiden fortsat dybe spor,” siger han.

Den sorte amerikanske filosof og samfundsdebattør Cornel West vurderer over for nyhedsstationen CNN, at det, USA er vidne til i øjeblikket, er et oprør mod en fejlslagen kapitalistisk økonomi, som ikke beskytter sine borgere.

”Vi er vidne til Amerika som et fejlslagent socialt eksperiment,” siger den 66-årige West, der som ung mand og søn af en baptistpræst engagerede sig i borgerrettighedsbevægelsen.

”Når man taler om de sorte er det dem, der er lukket ude, og de føler sig så fuldstændigt magtesløse, hjælpeløse og uden håb, og det er i den situation, at man får en opstand.”

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har truet med at sætte militæret ind over for urolighederne, der af mange bliver betegnet som de værste siden 1968, da den sorte borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King blev dræbt. Og der går i mere end én forstand en lige linje fra 1968 til nu, mener Anders Agner Pedersen, redaktør af nyhedssiden Kongressen.com, der dækker amerikanske forhold.

Oprøret dengang endte med, at flertallet af det hvide USA valgte den republikanske Richard Nixon til præsident, blandt andet på hans løfter om lov og orden. Ifølge Anders Agner Pedersen var Nixon udmærket klar over, at han ikke var elsket af alle, men det var også underordnet, så længe der var tilstrækkeligt mange, der gjorde det til at holde ham ved magten.

”Deraf opstod begrebet nixonland. Det var ikke vigtigt at være en præsident for alle. Det var kun vigtigt at få stemmer nok fra sine egne. Det er den tankegang, vi ser den yderste kulmination af med Trump. Splittelsen eksisterede før ham, men han har forværret den,” siger han.

Splittelsens tungeste byrde bliver båret af den sorte del af befolkningen – uden at de får noget igen, som den sydafrikanske tv-vært Trevor Noah sagde i en lang kommentar i fredagens udgave af det populære nyhedsshow The Daily Show.

”Samfundet er dybest set en kontrakt. Det er en aftale, vi indgår med hinanden som mennesker (...) Men der er nogle mennesker i samfundet, nemlig de sorte amerikanere, der igen og igen kan se, hvordan den kontrakt, de har indgået med samfundet, ikke bliver overholdt af det samfund, der har tvunget dem til at indgå den,” sagde Trevor Noah.

Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Syddansk Universitet og ekspert i amerikansk historie og samfundsforhold, er dybt bekymret over den aktuelle udvikling, men minder også om, at der ér sket fremskridt for de sorte i USA. Men bedre borgerrettigheder kan være svære at omsætte til forbedringer i hverdagen. Politivolden fortsætter, og sortes arbejdsløshed er stadig dobbelt så høj som hvides.

”Den økonomiske diskrimination er dybt forankret i samfundet,” siger han.