”Hvem kommer til at betale for muren?”, råbte den amerikanske præsident Donald Trump ved et vælgermøde i november sidste år under den amerikanske valgkamp.
”Mexico”, svarede amerikanerne taktfast tilbage.
I en anden folkemængde i februar 2017, et halvt år senere, forsøgte vrede mexicanere at råbe den amerikanske præsident op fra hovedstaden, Mexico City.
”Du må forstå det, Trump,” råbte demonstranterne.
”Vi kommer ikke til at betale for muren.”
Muren og de mexicanske indvandrere, der opholder sig ulovligt i USA, var store emner under den amerikanske valgkamp. Og emnerne er ikke blevet mindre varme efter Trumps valgsejr, der især har bygget på en kritik af indvandring, siger Carlos Salas Lind, ekstern lektor på Handelshøjskolen i København, CBS, med speciale i politik i Latinamerika og USA.
”Størstedelen af de mexicanske indvandrere er hårdtarbejdende borgere, der bidrager positivt til lokalsamfundene, men Trump fokuserer næsten udelukkende på narkoproblemer, vold og sociale omkostninger,” siger Carlos Salas Lind.
USA har i årevis fungeret som en magnet for fattige mexicanere, der kommer til USA for at tjene en løn, der er markant højere end den, de kan få i hjemlandet. I årets første måneder har USA dog oplevet et markant fald i antallet af indvandrere fra Mellemamerika, der bliver stoppet på grænsen mellem Mexico og USA, viser tal fra USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed.
Samtidig er antallet af mennesker fra Mellemamerika, der søger asyl i Mexico frem for at rejse videre til USA, steget med 150 procent, siden Donald Trump blev valgt som USA’s præsident, ifølge den mexicanske flygtningestyrelse, Comar.
Selvom det tilsyneladende kan betale sig politisk at skyde skylden på indvandrerne, har Trump ikke råd til at isolere sig fra Mexico, siger Carlos Salas Lind.
”Uanset hvor vrede mexicanerne er på USA, og hvor meget Trump vælger at skyde skylden for sociale problemer på mexicanerne, kan ingen af de to lande undvære hinanden. Bliver Mexicos økonomi forværret, kan der pludselig stå millioner af mexicanere klar til at krydse grænsen. Mexico udgør en social sikkerhedstrussel mod USA, og derfor er Trump også blevet mere forsigtig med retorikken,” siger han.
Philip Ulrich, udenrigsredaktør på netmediet Kongressen.com, der skriver om amerikansk politik, er enig i, at USA er afhængig af de mexicanske indvandrere, der opholder sig ulovligt i USA og påtager sig de mindst attraktive og dårligst betalte jobs.
”Amerikanske præsidenter har altid haft et ambivalent forhold til de indvandrere, der opholder sig illegalt i landet. Man kan score billige point hos vælgerne ved at gøre dem til politiske skydeskiver, men man skal ikke undervurdere deres betydning for lokalsamfundene. De udgør en central del af den amerikanske økonomi på nogle områder,” siger Philip Ulrich og peger på, at USA allerede i 1930’erne forsøgte at tiltrække netop mexicanske indvandrere.
Han giver Carlos Salas Lind ret i, at Donald Trump må træde varsomt over for Mexico efter at have ”skudt med spredehagl for at beskytte amerikansk handel.”
”USA kan dårligt tillade sig at lukke flere døre. Det ene øjeblik truer Trump Japan med 35 procents told på japanske varer, det næste øjeblik truer han Kina. Trumps meldinger til de asiatiske lande har vist, at USA’s handelspartnere bare finder andre løsninger. Det svækker USA’s magtposition,” siger Philip Ulrich, der samtidig understreger, at Mexico på sin side også er afhængig af sin handel med USA.
Med planen om en ”beskyttelsesmur” puster Trump liv i en vrede, som har dybe rødder i Mexico og USA’s fælles historie, siger Jens Lohmann, journalist og forfatter med speciale i latinamerikansk kultur og samfundsforhold. USA har altid domineret sine naboer, og Mexico, der ligger lige i baghaven, har stået på mål for en stor del af interventionerne, siger han.
”Trumps racisme går helt tilbage til den mexicansk-amerikanske krig i 1846-1847, hvor USA tvang Mexico til at afstå halvdelen af sit territorium. Mexicanerne er gang på gang blevet udsat for aggressioner og diskrimination fra USA. Forholdet mellem det ekspanderende, aggressive USA på den ene side og det fattige, splittede Mexico på den anden har altid været ulige,” siger han.
Den planlagte mur langs den fælles grænse kastede i begyndelsen af februar de to landes præsidenter ud i en åben slagudveksling. Da Trump slog fast, at han vil have Mexico til at betale for sin mur, svarede Mexicos præsident Enrique Peña Nieto igen ved at aflyse sit planlagte besøg i Washington.
”USA og Mexico har gjort og kan fortsat gøre mange fantastiske ting sammen,” skrev Arturo Sarukhan, Mexicos ambassadør i USA fra 2007 til 2013, i den amerikanske avis The Wall Street Journal i forbindelse med Twitter-fejden mellem de to præsidenter:
”Men én ting, vi ikke kommer til at gøre sammen, er at bygge en mur.”
Når retorikken mellem de to præsidenter blev skærpet, skyldes det, at Nieto forsøger at fastholde en grad af medbestemmelse, mens han samtidig reelt ingen muligheder har for at forhindre muren i at blive bygget, siger Philip Ulrich fra Kongressen.com.
”De seneste mange år er USA og Mexicos forhold blevet mere ligeværdigt i kraft af frihandelsaftaler og politisk dialog. Med muren sender Trump Mexico tilbage i lillebrorrollen,” siger han.
Han fastslår, at Trumps mur stadigvæk står og falder med den finansielle støtte fra Kongressen, som indtil videre ikke har kunnet blive enige om en model. Derfor har Donald Trump besluttet at udsætte finansieringen af grænsemuren til efteråret, hvor Republikanerne begynder at forhandle næste års finanslov.
Trump anslår selv, at projektet vil koste 11-12 milliarder dollars, mens andre, mere uvildige bud lyder på omkring 25 milliarder dollars.