32-årig amerikaner uden forsikring: Vi er en tikkende coronabombe

Amerikanske Carl Gibson har ikke været til læge i syv år og frygter det værste i sit land med brugerbetalt sundhedssystem og hullet socialt sikkerhedsnet

Sygeplejersken Gretta Walter gør på skadestuen på kommunehospitalet i Fort Belvoir, Virginia, klar til et større test-rykind. Foreløbig er 82.571 ud af omkring 327 millioner amerikanere blevet testet for coronavirus. – Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix.
Sygeplejersken Gretta Walter gør på skadestuen på kommunehospitalet i Fort Belvoir, Virginia, klar til et større test-rykind. Foreløbig er 82.571 ud af omkring 327 millioner amerikanere blevet testet for coronavirus. – Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix.

Amerikanske Carl Gibson har ingen sundhedsforsikring. Den 32-årige freelancejournalist tjener for meget til at blive dækket af den offentlige forsikring for lavindkomstgrupper, Medicaid, og for lidt til at have råd til en privat forsikring. Han har ikke været til en læge siden 2013, hvor et skadestuebesøg på grund af en brækket arm efterlod ham med en regning på over 4000 dollars, altså 27.000 kroner. Hans hjemmestrikkede strategi for at holde sig sund og rask har indtil nu været at sove otte timer hver nat, spise rigeligt med grøntsager og dyrke motion dagligt.

Med coronavirussens indtog i USA, hvor 150 nu er meldt døde og 9415 registreret som smittede, kan den strategi vise sig utilstrækkelig. Men Carl Gibson og de fleste af de øvrige omkring 27,5 millioner uforsikrede amerikanere har realistisk set dårlige udsigter til at kunne betale for behandling for sygdommen, hvis de begynder at udvise symptomer. Konsekvenserne af dette er, siger han selv, at de tilsammen udgør ”en tikkende corona-virusbombe”.

”Når du ganger min situation med 27,5 millioner, ender du med et land fyldt af mennesker, der ikke går til lægen, medmindre de er dødssyge. Og når du kombinerer et profitbaseret sundhedssystem – hvor kun de, der er tilstrækkeligt rige, får behandling – med en global pandemi, så er det eneste udfald ren og skær katastrofe,” siger Carl Gibson.

Den globale coronakrise blotlægger svaghederne ved USA’s brugerbetalte, profit-orienterede sundhedssystem og nationens hullede sociale sikkerhedsnet. I et land, hvor lægebesøg koster dyrt, og hvor arbejdsgiverbetalte sygedage kun er de heldigste forundt, har mange mennesker ikke råd til at søge behandling for symptomer på coronavirussen eller at underlægge sig hjemmekarantæne.

Foruden de 27,5 millioner uforsikrede amerikanere findes der atter mange millioner, som er ”underforsikrede” og på grund af en høj selvrisiko selv er ansvarlige for en stor andel af deres læge- og hospitalsregninger. Et almindeligt, kortvarigt lægebesøg i USA kan nemt koste 100 dollars – 680 kroner – eller mere, og et uventet hospitalsophold kan løbe op i titusinder af kroner.

Det er et alvorligt problem i et land, hvor 40 procent af befolkningen ifølge en rapport fra USA’s centralbank er ude af stand til at dække en uforudset udgift på 400 dollars, svarende til 2700 kroner, og det betyder, at hospitalsgæld er et udbredt problem.

Carl Gibsons brækkede arm for syv år siden efterlod ham eksempelvis med en ubetalt regning, der røg til inkasso, og som den dag i dag gør det vanskeligt for ham at eksempelvis leje en lejlighed eller at få et billån.

"Når du kombinerer et profitbaseret sundhedssystem – hvor kun de, der er tilstrækkeligt rige, får behandling – med en global pandemi, så er det eneste udfald ren og skær katastrofe,” siger Carl Gibson, der ikke har haft råd til at gå til lægen, siden han brækkede armen i 2013. – Foto: Privat.
"Når du kombinerer et profitbaseret sundhedssystem – hvor kun de, der er tilstrækkeligt rige, får behandling – med en global pandemi, så er det eneste udfald ren og skær katastrofe,” siger Carl Gibson, der ikke har haft råd til at gå til lægen, siden han brækkede armen i 2013. – Foto: Privat.

Ifølge en undersøgelse fra sundhedsorganisationen Kaiser Family Foundation siger halvdelen af alle amerikanere, at de eller deres familiemedlemmer inden for det seneste år har udsat lægebesøg, fordi de ikke havde råd. Andre har undladt at søge hjælp, fordi de ikke kunne finde en læge i deres forsikrings netværk eller ikke på forhånd kunne få svar på, hvad en behandling ville koste.

Dertil kommer, at USA har færre læger og hospitalssenge pr. indbygger end de fleste andre rige lande. USA rangerer under gennemsnittet blandt sammenlignelige nationer, hvad angår så godt som alle parametre for pandemiberedskab, siger Cynthia Cox, der er direktør for organisationen Peterson-Kaiser Health System Tracker, som arbejder på at gøre sundhedsydelser bedre tilgængelige for alle amerikanere.

”Udbruddet af coronavirus udstiller allerede nu ineffektivitet og uligheder i vores sundhedssystem, og det vil formentlig lægge endnu mere pres på systemet i de kommende uger,” siger hun til nyhedsmediet Vox.

Præsident Donald Trump har efter flere ugers negligering af coronaudbruddet lagt op til gratis tests og bedre økonomisk dækning af behandlingen for smittede, men forsikringsindustrien præciserede efterfølgende, at udbyderne agter at fritage deres kunder for udgifter til tests, men ikke for egenbetaling i forbindelse med behandling for coronavirus. I nogle af de hårdest ramte delstater såsom New York og Californien forsøger guvernørerne nu at forpligte forsikringsudbyderne til at dække behandlingerne uden at sende regningen videre til kunderne. Det er dog ikke juridisk muligt for guvernørerne at lade alle typer sundhedsforsikringer omfatte af den slags tiltag.

Ligesom danskerne opfordres amerikanerne nu til at blive hjemme fra arbejde og skole og til at vaske hænder og praktisere god hygiejne. Disse anbefalinger er imidlertid vanskelige for store grupper af amerikanere at efterfølge.

Der er ingen føderal lovgivning, der påbyder virksomheder at give deres ansatte sygedage med løn, og mange lavtlønnede kan ikke forsørge deres familier, hvis de bliver hjemme på grund af covid-19-symptomer. Dertil kommer de cirka 500.000 hjemløse borgere, der for manges vedkommende mangler adgang til rindende vand og kloakering, og de cirka 11 millioner udokumenterede indvandrere, som ikke opholder sig lovligt i USA, og som risikerer at blive anmeldt og udvist, hvis de tager på sygehuset.

Uligheden i USA er en reel trussel mod folkesundheden, siger Ann Mongoven, der er forsker i etik i sundhedsvæsenet på Santa Clara University i Californien.

”Det kan tænkes, at mange amerikanere, der har symptomer eller har været i kontakt med en virusbærer, vil undgå at blive testet. Hvis de er usikre på, om de kan blive behandlet, og frygter karantæne eller andre tvangsindgreb, kan det at blive testet være mere risikabelt end gavnligt i deres øjne,” skriver hun i avisen The Mercury News.

For uforsikrede amerikanere som Carl Gibson gælder det nu om at forsøge at undgå coronasmitten og vente på, at krisen presser politikerne i Washington til helt at omkalfatre et i forvejen stærkt politisk omdiskuteret sundhedssystem.

”Et sundhedssystem, hvor behandling er et gode, som kun er til rådighed for de rige og velstående, er fuldstændig uforberedt på en omfattende pandemi. De profitbaserede sundhedsplejevirksomheder retfærdiggør deres skyhøje priser for medicin og udstyr med, at dette er nødvendigt for at fremme innovation. Men de har tjent milliarder af dollars i profit, og alligevel står vi så her fanget med bukserne nede. Når der en skønne dag erklæres fri bane, og vi er i stand til at genstarte samfundet, bør den allerførste prioritet være at sætte ild til det uretfærdige sundhedssystem og genopbygge alt fra bunden,” siger han.