Paris er den demokratiske verdens hovedstad

Den måske største demonstration i Frankrig siden befrielsen markerer begyndelsen på en europæisk debat om, hvor terrorbekæmpelsen har svigtet

Den franske præsident Francois Hollande var omgivet af 44 politiske ledere under gårsdagens manifestation. Fra venstre ses Europakommissionens formand Jean-Claude Juncker, Israels ministerpræsident Benjamin Netanyahu, den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy, Malis præsident Ibrahim Boubacar Keita, Francois Hollande, Tysklands forbundskansler Angela Merkel, lederen af Det Palæstinensiske Selvstyre Mahmoud Abbas og Italiens premierminister Matteo Renzi.
Den franske præsident Francois Hollande var omgivet af 44 politiske ledere under gårsdagens manifestation. Fra venstre ses Europakommissionens formand Jean-Claude Juncker, Israels ministerpræsident Benjamin Netanyahu, den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy, Malis præsident Ibrahim Boubacar Keita, Francois Hollande, Tysklands forbundskansler Angela Merkel, lederen af Det Palæstinensiske Selvstyre Mahmoud Abbas og Italiens premierminister Matteo Renzi. . Foto: AFP Photo/Philippe Wojazer.

I går var Paris den demokratiske verdens hovedstad. De 44 stats- og regeringschefer, som marcherede ved siden af den franske præsident Franois Hollande og omkring halvanden million parisere, udtrykte deres solidaritet med et land i chok efter fire terroraktioner på tre dage, der har kostet 17 mennesker livet.

Men marchen blev også et historisk signal om, at verden står sammen mod en terrortrussel, som gælder alle vestlige lande og i bred forstand koalitionen mod Islamisk Stat og al-Qaeda. Fra USA og til Mali, hvor søndag den 11. januar også markerer begyndelsen på Operation Serval og kampen mod al-Qaedas forsøg på at dominere den nordlige del af landet.

De europæiske lederes møde med Franois Hollande forud for marchen, hvori også deltog blandt andre den amerikanske justitsminister Eric Holden, den danske stats-minister Helle Thorning-Schmidt (S), den tyske forbundskansler Angela Merkel, den britiske premierminister David Cameron og Nato's generalsekretær Jens Stoltenberg, markerede startskuddet til et øget internationalt samarbejde om terrorbekæmpelse.

Det samme budskab lød fra den franske indenrigsminister Bernard Cazeneuve og ni af hans europæiske kolleger, som også mødtes i Paris forud for eftermiddagens march.

”Den prøvelse, Frankrig gennemgår, gælder ikke kun Europa, men alle demokratier. Terrorismen kender ingen grænser. Vi er fast besluttede på at stå sammen om at bekæmpe terrorismen globalt,” sagde den franske indenrigsminister.

Terrorbekæmpelsen kommer på dagsordenen ved de europæiske udenrigsministres møde den 19. januar og igen, når indenrigsministrene den 29. januar mødes i Riga. Ifølge Bernard Cazeneuve vil de europæiske lande blandt andet styrke kontrollen langs EU's ydre grænser, men vil også forsøge at sætte skub i etableringen af en såkaldt Passenger Name Record, et register over europæiske borgere, der rejser til lande med risiko for terrortilknytning.

Både formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, og EU's udenrigschef Federica Mogherini havde på forhånd peget på behovet for at få vedtaget dette register, som har været blokeret i Europa-Parlamentet siden 2011. For de franske attentater viser, at truslen fra europæiske jihadister, der vender hjem for at bringe deres erfaringer fra Syrien, Irak eller andre krigsscener i anvendelse, er reel.

I flere europæiske lande, deriblandt Danmark, er debatten om en eventuel stramning af terrorlovgivningen allerede i gang. Den kan også forventes i Frankrig, når nu den nationale sorg klinger af, og spørgsmålene begynder at melde sig. Og ikke mindst om, hvordan det kan gå til, at personer, som er identificeret som potentielle trusler, alligevel forsvinder under efterretningsvæsenets radar.

Det gælder Mohamed Merah, som i 2012 dræbte syv mennesker i Toulouse, deriblandt tre jødiske børn, og som var under efterretningsvæsenets overvågning efter et ophold i Afghanistan og Pakistan.

Men overvågningen blev slækket, da han syntes at forholde sig i ro. Det samme gælder Said Kouachi, den ene af gerningsmændene til attentatet mod Charlie Hebdo, som blev idømt tre års fængsel i 2008 efter optrævlingen af et netværk, der rekrutterede jihadister til Syrien.

Myndighederne vidste, at han i fængslet havde været i kontakt med en ekstremistisk prædikant, Djamel Belghal. Også i hans tilfælde endte efterretningsvæsenet med at slække på overvågningen.

Og de franske myndigheder blev tilsyneladende ikke informeret om, at han havde indrejseforbud i USA efter at være blevet identificeret i Yemen, formentlig i en al-Qaeda-træningslejr.

For næstformanden i det højreorienterede Front National, Florian Philippot, har de skiftende franske regeringer, både til højre og venstre, gjort sig skyldige i ”en forfærdende slaphed over for fundamentalistisk islam”.

Frankrig har ikke desto mindre skærpet sin terrorlovgivning så sent som i november, den 14. stramning af terrorlovgivningen siden 1986, da den franske indenrigsminister Jacques Pasqua lovede at ”terrorisere terroristerne”.

Den nye lov, en af Europas skarpeste, gør det blandt andet muligt at nedlægge udrejseforbud mod personer, der mistænkes for at være på nippet til at rejse ud for at føre jihad. En anden stramning gør det muligt at rejse sigtelse for ”individuel terror” for at ramme såkaldte ”enlige ulve”, som planlægger terroraktioner.

Loven gør det også muligt at forhindre indrejse i Frankrig for europæiske statsborgere, som ifølge efterretningsvæsenet udgør en terrortrussel, trods de europæiske regler om fri bevægelighed.

Terrorspecialist Pierre Conesa hilser disse initiativer velkommen.

”Men vi er i en situation, hvor det ikke nødvendigvis er en garanti at forhindre unge i at rejse ud og føre jihad. Vi ved fra Canada, at personer, som er blevet radikaliseret, kan forsøge at gennemføre et attentat i deres hjemland, hvis det ikke lykkes dem at rejse ud. Vi er også nødt til at sætte ind mod radikaliseringen, som især finder sted på internettet,” siger Pierre Conesa til Kristeligt Dagblad.

”De europæiske ledere bliver nødt til at sætte ind mod sociale medier som Facebook og Twitter og andre, der tillader forherligelse af jihad,” siger Roger Cuckierman, lederen af de franske jøders nationalorganisation CRIF, efter at 18.000 twitter-meddelelser med ”Je suis Kouachi” er blevet identificeret.

Det er den tredie akse, som de europæiske indenrigsministre identificerede i Paris i går.

”Vi slår meget stærkt på behovet for, at EU samarbejder med de store internet-selskaber for at identificere og fjerne indhold, der forherliger terrorisme eller opfordre til vold og had,” sagde indenrigsminister Bernard Cazeneuve i går.