Prøv avisen

Den diskrete mand træder frem i rampelyset

Robert Mueller var den øverste leder for FBI, da USA blev angrebet den 11. september 2001. Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix

Robert Mueller holder sig helst i baggrunden. Nu tvinges han til at åbne op om sin undersøgelse af russiske forsøg på at påvirke det amerikanske valg.

Med de mørke, nålestribede jakkesæt og det beskedne Casio-ur om håndleddet er Robert Mueller ikke en mand, der skiller sig ud fra mængden i Washington.

Han gjorde heller ikke meget væsen af sig i løbet af de 22 måneder, hvor han undersøgte Ruslands indblanding i det amerikanske præsidentvalg. Om der har været en forbindelse mellem præsident Donald Trump eller nogle af hans folk og russere.

- Han har holdt så lav profil, at han nærmest var usynlig, skrev The New York Times i foråret.

Det ligger ikke i Muellers natur at søge rampelyset, men onsdag får han umuligt ved at undgå det. Mod sin egen vilje skal han vidne i to udvalg i Repræsentanternes Hus. For rullende kameraer i adskillige timer.

For nogle har Mueller symboliseret håbet om at fælde Trump. For andre det modsatte. Og for de fleste har den tidligere FBI-chefs diskrete facon gjort ham til en lidt af en mystisk karakter.

Internationale medier er spækket med artikler, hvor tidligere kolleger, venner, højtstående politikere og embedsfolk beskriver Mueller som en af de mest retskafne og professionelle mænd i Washington. Hårdtarbejdende og loyal.

Og lidt kedelig, måske.

Historien om 74-årige Robert Mueller er dog alt andet end en langgaber.

Han er født ind i en rig familie i New York, har gået på dyre privatskoler og et af landets fineste universiteter.

Og så er der årene i militæret og udsendelsen til Vietnam, som magasinet Wired har zoomet ind på.

På trods af et dårligt knæ var Mueller ivrig efter at gøre tjeneste, og han meldte sig frivilligt til forsvaret.

I efteråret 1968 blev han sendt til Vietnam. Det år skulle vise sig at blive det drabeligste i krigen med 16.500 amerikanske ofre, og Mueller selv var også i ildkamp i den vietnamesiske jungle.

En dag blev han ramt. Det opdagede han dog først, da han kiggede ned af sig selv og så, at en kugle havde boret sig lige igennem hans lår. Han måtte evakueres med helikopter.

Til Wired har Mueller fortalt, at han føler sig heldig med at være kommet hjem i live.

- Måske er det, fordi jeg overlevede Vietnam, at jeg altid har følt det som en pligt at yde mit.

Han afsluttede sin udsendelse med en stribe fortjenstmedaljer for mod og livreddende lederskab.

Efter hjemkomsten blev Mueller uddannet jurist og arbejdede i årtierne efter som offentlig anklager og i justitsministeriet, inden han i 2001 blev chef for forbundspolitiet FBI.

En uge efter sin indsættelse ændrede alt sig med angrebene den 11. september, der kostede næsten 3000 menneskeliv.

Den daværende præsident, George W. Bush, igangsætte "krigen mod terror", og Robert Muellers opgave blev at forvandle FBI fra en indenlandsk sikkerhedstjeneste til en organisation, der kunne beskytte USA mod udefrakommende trusler og terrorens slørede ansigt.

Tilfredsheden med ham var stor. Så stor, at Senatet i 2011 godkendte at lade ham fortsætte i to år ud over de normale ti år på posten. 100 stemte for - ingen imod.

Noget mindre tilfreds har Donald Trump været med Muellers Rusland-undersøgelse, som præsidenten har kaldt en "heksejagt".

Et uddrag af rapporten blev offentliggjort i foråret og fandt ingen beviser for samarbejde mellem Trump og Rusland.

På et andet centralt spørgsmål - om Trump forsøgte at blokere for Muellers arbejde - er konklusionen mere mudret. Der er ikke beviser for, at det skulle være sket, men rapporten frifinder heller ikke præsidenten på det punkt.

I vanlig afdæmpet stil nøjedes Robert Mueller over for spørgelystne journalister med at konstatere, at "rapporten er mit vidneudsagn".

Onsdag bliver han nødt til at uddybe.

/ritzau/