Prøv avisen

Den fagre nye verden falmer: Facebook, Twitter og Google har taget magten

Tegning: Morten Voigt

Internettet blev engang hyldet som en velsignelse for demokratiet. Men nu advarer eksperter om, at giganter som Facebook, Twitter og Google har fået for megen magt over os

Under sidste års amerikanske præsidentvalgkamp spredte misinformation og propaganda sig på Facebook, Twitter og andre sociale medier med en aldrig før set kraft og giftighed.

Pave Frans bakker op om Donald Trumps præsidentkandidatur, lød en af de falske historier.

Den demokratiske kandidat Hillary Clinton leder en pædofiliring baseret i en pizzarestaurant i Washington, hævdede en anden.

Det Demokratiske Parti agter at indføre sharia-lovgivning i delstaten Florida, påstod en tredje.

Mange af disse usandfærdige, politisk tendentiøse historier havnede på de sociale medier takket være russiske ”internettrolde” og andre udbydere af såkaldte fake news, falske nyheder. Og selvom det er vanskeligt at konkludere, præcis hvordan propagandaen og konspirationsteorierne påvirkede præsidentvalget for et år siden, så står det klart, at sociale medier spillede en dybt problematisk rolle i amerikanernes demokratiske proces.

Præsidentvalget i USA er nu blevet en katalysator for en global debat om, hvordan de sociale mediers voksende indflydelse og udbredelse har ændret vilkårene for ytringsfriheden og endda udgør en trussel mod det vestlige demokrati.

Facebook har erkendt, at 146 millioner af dets amerikanske brugere kan have læst falske nyheder i deres nyhedsfeeds før og efter valgdagen, og virksomhedens vicedirektør, Sheryl Sandberg, måtte i oktober rejse til Washington for at stå skoleret over for kongresmedlemmer og love bod og bedring. Senere samme måned indkaldte Senatets retsudvalg chefer for Facebook, Twitter og Google, der står bag videodelingstjenesten Youtube, til en to dage lang høring, hvor de for første gang blev presset til offentligt at erkende at have spillet en rolle i fremmede magters forsøg på at øve indflydelse på udfaldet af amerikanernes valg.

De sociale mediers rolle som ufiltreret informationskanal har taget en dybt problematisk drejning, siger Gordon Hull, der er professor i filosofi ved University of North Carolina i Charlotte og ekspert i ny teknologis sociale og politiske implikationer.

”Facebook og andre sociale medier har spillet en positiv demokratisk rolle ved at hjælpe folk i hele verden med at kommunikere og sprede information uden om kanaler, der er kontrolleret af magthavere. Men de er også et nemt redskab at bruge for dem, der har onde hensigter. Og de er næsten alle baseret på en forretningsmodel, der handler om at opdele folk i grupper og kun at præsentere dem for oplysninger, som passer til deres verdenssyn. Det skaber et giftigt miljø, der gør samfundsdebatten mere beskidt, og vi er først nu begyndt at opleve de brede, langsigtede konsekvenser af dette,” siger han.

Facebook har i dag over to milliarder brugere verden over, og virksomheden ved næsten alt om dem: Hvordan de ser ud; hvor de befinder sig; hvem deres venner og partner er; hvad deres interesser og politiske ståsted er; og hvad deres søgevaner er på internettet. Disse data gør det muligt for Facebook at præsentere den enkelte bruger for billeder, nyhedshistorier og annoncer, som er skræddersyet til hans eller hendes profil.

Det resulterer i, at folk med forskellige politiske overbevisninger præsenteres for forskellige udgaver af virkeligheden og derfor ikke har noget fælles grundlag for at udrede deres uenigheder, som det britiske ugemagasin The Economist udtrykker det i en nylig artikel med overskriften ”Truer sociale medier demokratiet?”.

”Fordi hver side igen og igen hører, at den anden ikke duer til andet end løgn, ond tro og bagtalelse, har systemet endnu mindre plads til empati. Fordi folk suges ind i en malstrøm af smålighed, skandale og forargelse, taber de blikket for, hvad der har betydning for det samfund, som de er fælles om,” lyder det i The Economist.

Vi er nået et kritisk punkt i vores kærlighedsaffære med sociale medier, mener også Gordon Hull.

”Disse medier underminerer aktivt nogle af de sociale forhold, der historisk set har muliggjort demokratiske nationalstater. De svækker de fælles referencerammer, der binder et folk sammen,” siger han.

Facebook skaber en ”filterboble”, forklarer filosofiprofessoren.

”Problemet er, at du inde i en filterboble aldrig modtager nogle nyheder, som du er uenig i. Det har en dybt polariserende effekt og ødelægger det stof, som nationale fællesskaber er bygget på. I deres nuværende rolle risikerer sociale medier at anspore en situation, hvor forskellige grupper er uenige om ikke alene, hvad de tror på, men om, hvad selve virkeligheden er. Og vi ved endnu ikke, hvordan det vil påvirke samfundets sammenhængskraft på længere sigt,” siger han.

Også traditionelle medier som aviser og tv kan danne filterbobler for deres læsere eller seere, erkender Gordon Hull. Men sociale medier gør det med en langt større kraft, siger han.

”For det første deltager brugere af sociale medier langt mere og på en helt anden måde, end brugere af aviser eller tv eller radio gør det. For det andet udsættes brugere på Facebook og mange andre sociale medier for reklamer og propaganda, der er langt mere målrettet og ofte mere ekstremt end det, som når ud i de traditionelle medier. For det tredje har sociale medier en enorm magt, som vi slet ikke forstår endnu,” siger Gordon Hull.

Dertil kommer, at der ikke eksisterer et forskelligartet udbud af konkurrerende sociale medier, påpeger den kendte amerikanske politolog og tænker Francis Fukuyama i et indlæg i magasinet The American Interest. Facebooks verdensomspændende dominans som kommunikations- og informationsmedie giver virksomheden et veritabelt monopol på ”det, som folk ser”, skriver han.

”Denne slags magt anvendt på sådan en skala er uden fortilfælde i den menneskelige historie, og vi er nødt til at tænke grundigt over, hvorvidt det amerikanske demokrati kan sameksistere med så koncentreret en magt på længere sigt,” skriver Francis Fukuyama.

Nogle eksperter efterlyser nu love, der kan tøjle de sociale medier og holde virksomhederne bag dem ansvarlige for det, som dukker op på deres platforme. Blandt forslagene er at gøre det vanskeligere for folk at oprette profiler under falske navne og at eliminere de algoritmer, som teknologi-giganterne bruger til at afgøre, hvem der ser hvad.

Som resultat af den nylige kritik har både Facebook, Twitter og Google da også bekendgjort nye tiltag, som skal begrænse deres rolle i udbredelsen af misinformation. Facebook vil blandt andet hyre en hær af faktatjekkere, der kan identificere og fjerne falske nyheder. Twitter har ifølge egne oplysninger gjort det nemmere at spotte såkaldte bots (falske profiler genereret af computerprogrammer), mens Google vil bruge nye algoritmer til at overvåge suspekt indhold på Youtube.

Nogle tvivler imidlertid på, at tiltagene vil få en væsentlig effekt.

”Hvad hvis problemet med propaganda på de sociale medier ingen løsning har? Jeg er begyndt at tro, at det er rodfæstet,” skriver teknologieksperten Cathy O’Neil, der er forfatter til bogen ”Weapons of Math Destruction” (massematematikvåben) om algoritmernes trussel mod demokratiet, i opinionsmediet Bloomberg View.

Selv bedre regulering af de sociale medier vil komme til kort, fordi brugerne selv ”udgør et enormt problem”, mener Cathy O’Neil:

”De har alle deres fordomme, og de elsker at lægge ting op – heriblandt tendentiøse og misvisende ting – der bekræfter deres verdenssyn. Så hvis russiske internettrolde ønsker at sprede løgne, behøver de ikke at deltage direkte. Så længe de gør deres indhold tilgængeligt et sted, vil i det mindste nogle mennesker gerne dele det. De behøver ikke at annoncere, hvis vi gør det for dem.”

Også nogle af de mennesker, der står bag internetrevolutionen, råber nu vagt i gevær. I et interview med avisen The Guardian konstaterer den britiske datalog Sir Tim Berners-Lee, der anses som opfinderen af World Wide Web – det program, som giver os mulighed for at hente informationer fra internettet – at de sociale medier underminerer hans oprindelige målsætning om at hjælpe menneskeheden med at promovere ”sandhed og demokrati”.

”Et af problemerne med den menneskeskabte globale opvarmning er at få folk til at indse, at den er menneskeskabt. Det er det samme problem med sociale netværk – de er menneskeskabte. Hvis de ikke tjener menneskeheden, kan og bør de ændres,” siger Tim Berners-Lee.