Prøv avisen

Vacciner styres af økonomi, ikke behov

Den amerikanske præsident, Donald Trump, ser afventende ud her på billedet. Sådan forholder det sig ikke, når det kommer til vaccine. Efter sigende skulle præsidenten nemlig have tilbudt det tyske medicinalselskab CureVac et milliardbeløb for at flytte sin forskning i en coronavaccine til USA og forbeholde vaccinen til amerikanere. Foto: Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix

Et forskerhold i Texas har i fire år haft råmaterialet til en coronavaccine liggende i en fryser. Indtil nu har de forgæves bedt om penge. Kritikere peger på, at udviklingen af ny medicin stadig er drevet mere af, hvad der kan tjenes penge på, end hvad der er behov for

Udbruddet af coronavirus har fået forskere og medicinalfirmaer over hele verden til at indlede en febrilsk jagt på en vaccine, der kan bekæmpe infektionen. Sekunderet af den amerikanske præsident, Donald Trump, der ifølge den tyske avis Die Welt skulle have tilbudt det tyske medicinalselskab CureVac et milliardbeløb for at flytte sin forskning i en coronavaccine til USA og forbeholde vaccinen til amerikanere. Et tiltag, der har medført skarp kritik fra den tyske regering.

Ifølge Verdenssundheds-organisationen WHO såvel som nationale myndigheder og eksperter vil det dog mindst tage et til halvandet år, før en vaccine er klar. Også i Israel, hvor forskere ellers skabte overskrifter, da de bekendtgjorde, at de var tæt på at have udviklet en vaccine. Siden har det dog vist sig, at der alene er tale om et præparat til forebyggelse af sygdommen i 14 dage, og at der i alle tilfælde stadig er brug for mange måneder til at gennemføre de nødvendige tests.

Panikken over den manglende vaccine kunne og burde have været undgået, mener Jason Schwartz, professor ved det amerikanske universitet Yale, hvor han forsker i udvikling af vacciner. Problemet er, at udviklingen af nye vacciner – som ny medicin i det hele taget – stadig er mere styret af, hvad medicinalfirmaerne kan tjene penge på, end af hvor offentlighedens behov ligger.

”Vi har et mønster i vores medicinalforskning, hvor store udbrud fører til store bevillinger til forskning, men når de aftager igen – hvilket de uvægerligt gør – er der andre prioriteter, der overtager deres plads. Konsekvensen er, at man mister muligheden for at følge de oprindelige bevillinger op, og så begynder hele cyklussen forfra igen,” siger han til den amerikanske nyhedsstation NBC News.

På forskningscentret for vaccine ved Texas Children’s Hospital i Houston er en af verdens førende vaccineforskere professor Peter Hotez lige dele oprørt og opgivende over, at verden nu står midt i et coronaudbrud uden at have en vaccine til rådighed.

I 2016 stod han og hans forskerhold med en vaccine mod en variant af coronavirus, som var klar til at blive testet på mennesker. Men det var umuligt at skaffe penge til forsøgene. Vaccinen endte derfor i fryseren, hvor den har ligget indtil nu. Fire spildte år, som kunne have været brugt til at teste og indlede en produktion, sagde Peter Hotez forleden under en høring i et udvalg i Repræsentanternes Hus:

”Hvis vi havde haft penge, havde vi haft en vaccine nu.”

Peter Hotez understregede behovet for at få udviklet de vacciner, offentligheden har brug for. Det er ikke tilstrækkeligt at forlade sig på medicinalindustrien, som i dag står for den helt overvejende del af fremstillingen af ny medicin.

”Der er et påtrængende behov for at udvikle vacciner, der ikke er en god forretning. Vi begyndte at forske i en coronavaccine for 10 år siden, fordi vi vurderede, at virussen udgjorde en massiv helbredstrussel, men vi har ikke set medicinalfirmaerne kaste sig ind i det. (….) Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi får udviklet de vacciner, der er brug for, selvom de ikke sælger,” sagde han.

Jan Pravsgaard Christensen, professor i infektionsimmunologi på Københavns Universitet, savner også bevillinger til mere viden om de mange nye vira.

”Hvis der havde været midler og vilje til at forske mere på området, havde vi været på forkant med, hvordan kroppen reagerer mod denne virus, og hvordan vi skal designe en vaccine. Vi kunne i princippet have haft noget liggende i skuffen, som vi var klar til at hive frem og masseproducere,” har han sagt til dagbladet Information.

Efter ebolaepidemien i Vestafrika i 2016 tog en række stater initiativ til at danne en koalition for udvikling af forberedelse mod epidemier, Cepi, som fik sæde i Norge. Cepi har i forbindelse med coronaudbruddet bedt om 13,5 milliarder kroner i støtte til udviklingen af en vaccine. Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) bevilgede i weekenden 10 millioner kroner til arbejdet.

”Vi har nu og i fremtiden brug for vacciner, der bekæmper spredningen af virusser som coronavirussen,” sagde Rasmus Prehn.

Den amerikanske sundhedsorganisation National Academy of Medicine udgav for mere end 15 år siden en rapport om finansiering af vacciner i det 21. århundrede:

”Selvom vaccine udgør et vigtigt redskab til forebyggelse af sygdom og har bemærkelsesværdig social værdi, skaber de ofte lavere overskud end medicin og andre sundhedsydelser og udgør en mindre attraktiv mulighed for private investeringer fra den farmaceutiske industri,” lød det dengang.

Læs mere om vaccine på