Den franske baguette er nu kulturarv. Men bliver det dens undergang?

Det typiske lange, franske brød er blevet optaget på Unescos verdensarvsliste. Men supermarkedernes industribaguette vil drage lige så stor fordel af æren, frygter kritikere

Baguettes er lige så vigtige for franskmændenes selvforståelse som Eiffeltårnet. Nu er de blevet ophøjet til kulturarv.
Baguettes er lige så vigtige for franskmændenes selvforståelse som Eiffeltårnet. Nu er de blevet ophøjet til kulturarv. Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix.

Den lange baguette er det næsten klichéagtige indbegreb af Frankrig. En slags kulinarisk Eiffeltårn, landets stolthed.

Hvert sekund sælges 320 baguettes i Frankrig, svarende til 10 milliarder om året, og de reglementerede 250 gram knasende sprød skorpe omkring en tynd kerne af krumme er en fast bestanddel af ethvert fransk måltid.

Baguetten er et nationalt symbol og en del af franskmændenes identitet, og nu har den også fået FN-kulturorganisationen Unescos ord for, at den er en del af Frankrigs kulturarv. 

”Dette vil vise folk, at deres helt almindelige baguette er dyrebar og har rod i historien. Der er altid en bagerforretning i nærheden, hvor man kan møde andre. Det er en del af den sociale sammenhængskraft,” sagde Unescos generaldirektør, franske Audrey Azoulay, ved offentliggørelsen af årets nye navne og emner på verdensarvslisten den 30. november.

Afgørelsen faldt, netop som den franske præsident var på statsbesøg i USA, og han benyttede lejligheden til at promovere symbolet på fransk identitet.

”Andre lande har forsøgt at bage baguette, men det er kun blevet til industrielle efterligninger uden smag,” sagde Emmanuel Macron.  

Baguetten opstod i begyndelsen af det 20. århundrede, da det nye parisiske borgerskab ville erstatte de store, langtidsholdbare bondebrød med friskbagt brød hver dag.  

Bagerne opfandt det lange, smalle brød, der bages hurtigere, så ovnen kan levere varmt brød hele dagen. I 1950’erne blev baguetten allemandseje. Men bagermestrenes lille, daglige mirakel udkonkurreres i stigende grad af supermarkedernes tørre, papagtige stænger.

Det er netop denne type trusler, Unescos liste over såkaldt immateriel verdensarv skal forsøge at imødegå. Men kritikere i Frankrig mener, at Unesco med blåstemplingen af baguetten risikerer at opnå det stik modsatte. 

”Ingen kan forhindre et supermarked, der bare opvarmer frosne brød, i at kalde dem baguette. Jeg tror ikke, at Unesco beskytter de franske bagere mod konkurrence fra industrielt brød,” siger en af Frankrigs kendte bagermestre, Thierry Rabineau, i magasinet Marianne.

Tidligere er pizzaen blevet anerkendt som kulturarv. Men ikke "pizza" som fællesbegreb. Kun  den syditalienske pizza napolitana.

Baguette, der betyder en stang, er derimod en fællesbetegnelse for lange, slanke brød. Og selvom Unesco specifikt har anerkendt den traditionelle teknik, som gennem 15 forskellige etaper forvandler mel, vand, salt og gær eller surdej uden andre tilsætningsstoffer til en baguette, vil supermarkedernes efterligninger også kunne sole sig i den nye anerkendelse.

Den internationale madskribent Steven Kaplan kalder derfor optagelsen på Unescos verdensarvsliste for ”et kæmpestort tilbageskridt”.

”Det skaber en frygtelig forvirring ved at blande brød sammen, der  ikke har noget som helst til fælles,” siger Steven Kaplan til dagbladet Le Monde.

Konventionen om FN’s immaterielle verdensarv blev vedtaget i 2003 for at beskytte folkeminder som dans, teater eller håndværksmæssige traditioner, som risikerer at uddø, hvis de ikke længere går i arv til kommende generationer.

Listen tæller alt fra grønlandsk trommedans til kaffekultur i Tyrkiet, karneval i Bolivia og skyggespil i Kina. Men den kritiseres også for at tjene reklameformål og forskellige landes soft power, deres kulturelle politiske indflydelse.  

”Det ligner mere og mere en skønhedskonkurrence,” har den forhenværende chef for verdensarvslisten, Cécile Duvelle, sagt, efter at hendes mandat udløb i 2015.