Prøv avisen

Den gode gerning kræver en anledning

I aften får danskernes velgørende velvilje endnu en gang mulighed for at udfolde sig under det store indsamlingsshow, hvor fokus er på den ekstreme fattigdom, som er hverdag for flere end 800 millioner mennesker. Her ses sidste års værter, Nikolaj Koppel og Louise Wolff. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

I år er det 10. gang, at der er Danmarks Indsamling. Den kulminerer i aften med et tv-show på DR 1 under temaet ekstrem fattigdom

Rent drikkevand, uddannelse og behandling til hiv-smittede. Det er nogle af de formål, som Danmarks Indsamling støtter i år. I aften får danskernes velgørende velvilje endnu en gang mulighed for at udfolde sig under det store indsamlingsshow, hvor fokus er på den ekstreme fattigdom, som er hverdag for flere end 800 millioner mennesker.

Netop de store indsamlingsshows, der byder på underholdning, konkurrencer og kendte mennesker ved telefonerne, er blevet en mere udbredt indsamlingsmetode, siden Danmarks Indsamling første gang fandt sted i 2007.

Ifølge fundraising- og kommunikationskonsulent Stig Fog handler indsamlinger i dag i høj grad om at udnytte de mange digitale kontaktflader mellem private organisationer og givere for at skabe en følelse af personlig medvirken, hvor man som privatperson både har mulighed for at støtte et godt formål og oplever at blive en del af sagen. For selvom de fleste danskere giver udtryk for, at de gerne vil give til velgørenhed, er deres hjælp mere sporadisk, end den var tidligere.

”Der er ikke så mange, som støtter en sag fast hver måned. De fleste støtter mere løst og forærer penge, når de for eksempel bliver mødt med en indsamlingsbøsse. Styrken ved de store indsamlingsshows er, at de når danskere, som normalt ikke giver til velgørenhed, blandt andet fordi der også er gevinster og underholdning,” siger han.

De store shows har den fordel, at de kan skabe en fællesskabsfølelse, som skubber den velgørende tanke til handling. Især indsamlinger, der støtter mennesker på den anden side af jordkloden, har brug for at gøre velgørenheden mere vedkommende. Indsamlingsshowene kombinerer velgørenhed og underholdning i bedste sendetid og kan derfor samle folk om noget, hvor de som seere oplever hinandens vilje til at give.

”Vi lever i en tidsalder, hvor vi ikke er opdraget til at give til velgørenhed. Før var det noget, man gjorde, når man gik i kirke, og der var et større fællesskab i lokalsamfundet. Det har ændret sig. I dag er indsamlinger med til at iscenesætte, hvem man er som person. Vi ser en opblomstring af egenindsamlinger, hvor privatpersoner støtter et formål via de sociale medier. Det fortæller en historie om, hvem man er som person både over for sig selv og over for omverdenen,” siger Stig Fog.

Fordi den velgørende adfærd er blevet et led i vores fortælling og fremstilling af os selv som gode mennesker, er der også opstået en større tendens til, at folk gerne deler deres velgørenhed på sociale medier.

Ifølge lektor i etik og ansvar ved Roskilde Universitet Jacob Rendtorff er skiltningen af de gode gerninger ikke et udtryk for, at danskerne kun vil gøre noget godt, når de selv kan få noget ud af det, men at det er blevet mere legitimt at dele det med omverdenen.

”Det er et meget protestantisk synspunkt, at hvis man gør noget godt, må man ikke selv få noget ud af det, og det skal helst holdes hemmeligt. Den holdning er mere glemt i dag. Nu må vi gerne gøre noget godt og samtidig få noget ud af det og viderebringe et budskab,” siger han.in

At vi sætter os selv i scene som velgørere kan desuden være et udtryk for, at vi gerne vil skabe et billede af os som gode mennesker på trods af vores privilegerede tilværelse, mener medlem af Det Etiske Råd, højskoleforstander og mag.art. i idéhistorie, Jørgen Carlsen.

”Inderst inde ved vi godt, at vi ikke er gode mennesker, når vi kan sidde alverdens elendighed rundt omkring på kloden overhørig. Vi ved alle, at vi tilhører den absolut privilegerede del af verden. Donationerne kan være en måde at købe aflad og håndtere en kronisk dårlig samvittighed, hvor motivet er, at man godt ved, man bør hjælpe til for at kunne se sig selv i øjnene,” siger han.