Prøv avisen

Ideologisk strid om Francos grav blusser op på ny efter dom i højesteret

Den socialistiske spanske regering ønsker at gøre De Faldnes Dag til et mindesmærke for fascismens ofre. På billedet er det demonstranter, der i juli 2018 protesterede mod at fjerne Francos lig fra mausoleet, sådan som den spanske højesteret nu har slået fast. Foto: Javier Barbancho/Reuters/Ritzau Scanpix

Flytningen af de jordiske rester efter Spaniens tidligere diktator Franco fra en monumental gravkirke til en beskeden kirkegård kan efter højesteretsdom opflamme igangværende valgkamp

En årelang strid om general Francos jordiske rester kan komme til at dominere den spanske valgkamp, efter at Spaniens højesteret i går besluttede, at diktatorens kiste skal flyttes fra mindebasilikaen i De Faldnes Dal uden for Madrid, hvor den har stået siden hans død i 1975.

Afgørelsen er en sejr for den socialistiske premierminister, Pedro Sanchez, og kommer, mindre end syv uger før spanierne for anden gang i år skal til valgurnerne den 10. november. Skiftende socialistiske regeringer siden Zapatero-regeringen i 2004 har ønsket at flytte Francos kiste fra mindebasilikaen, som er blevet et pilgrimsmål for generalens tilhængere, og i september sidste år besluttede et flertal i det spanske parlament at flytte diktatorens jordiske rester for at "stoppe glorificeringen".

Domstolen har nu enstemmigt afvist den afdøde diktators familie. Den har også afvist ønsket om, at kisten i givet fald skulle nedsættes i familiekrypten i den store Almudena-katedral i Madrids centrum. I stedet vil Franco formentlig blive genbegravet på den afsidesliggende El Pardo-kirkegård, hvor hans hustru allerede er stedt til hvile.

”Det er uforeneligt med demokratiet, at Franco ligger i et mausoleum,” sagde vicepremierminister Carmen Calvo i går, mens premierminister Pedro Sanchez kaldte afgørelsen for ”en stor sejr for det spanske demokrati”.

Francos efterkommere og tilhængere er dog af en anden opfattelse.

”Vi havde aldrig forestillet os, at højesteret kunne stadfæste noget, der er imod loven,” sagde familiens advokat, Luis Felipe Utrera-Molina, der har lovet at ”kæmpe til det sidste” for at forhale flytningen af kisten.

Carmen Calvo har derimod ladet forstå, at regeringen håber at få kisten flyttet ud af gravkirken inden nyvalget i et politisk splittet Spanien, hvor det frankistisk-fascistiske diktatur blev afløst af demokrati efter Francos død i 1975 uden et egentligt retsopgør. En lov om amnesti lagde i 1977 låg på alle beskyldninger om tortur og politisk forfølgelse. Og gravkirken i De Faldnes Dal, som Franco selv lod rejse af tvangsarbejdere over de jordiske rester af titusinder af frankister og republikanere som et symbol på forsoning efter borgerkrigen, er i stedet blevet en torn i øjet på diktatorens ofre og den spanske venstrefløj.

For adjungeret professor ved Roskilde Universitet og forsker i erindring og fortidsbrug Bernard Eric Jensen er det uundgåeligt, at historiske mindesmærker på denne måde bliver brugt politisk.

”Det er legitimt og udtryk for, at monumenter stadig er betydningsbelagte og indgår i en politisk og ideologisk kamp om, hvordan man definerer sig selv som nationalt fællesskab. Derfor vil en ny generation eller en ny gruppe begynde at tillægge fortiden en anden betydning. Symboler er identitetsskabende, og det er det, vi ser, når der for eksempel opstår krav om at fjerne statuer af sydstatsgeneraler i amerikanske sydstatsbyer,” siger han.

Også i Rusland og Østeuropa har nye generationer fjernet statuer af Stalin, Lenin og Marx, og Bernard Eric Jensen peger på, at Franco selv gav gravmonumentet en dobbelt betydning som forsoningsmonument og som monument over frankismens sejr.

De spanske domstole mangler at tage stilling til yderligere tre spørgsmål, inden det endeligt er afgjort, om Francos jordiske rester skal flyttes. Og det højrenationale parti Vox, der betragtes som frankismens arvtager, har allerede gjort sagen til en del af valgkampen.

"Den socialistiske valgkamp er i gang, og den er startet med at vanhellige en grav og oppiske hadet,” skriver Vox-lederen, Santiago Abascal, på Twitter.