Varetages børns interesser bedst ved, at lægerne hjælper dem med at skifte køn, når de føler, at naturen har udstyret dem med den forkerte krop? Eller er pubertetsblokerende behandling en hurtig løsning, der fejlagtigt bilder børn ind, at pubertetens kriser og tvivl kan løses ved at skifte køn? Debatten raser i flere lande, efter at tendensen de seneste år har peget mod en stigende medicinsk behandling af børn og teenagere, der definerer sig selv som transkønnede.
”Holdningen til brugen af pubertetsblokerende midler i USA er ved at vende,” skriver magasinet The Economist.
Medicin, der standser puberteten, ordineres til børn, som ifølge lægelig vurdering lider af kønsdysfori og derfor føler sig spærret inde i en krop med det forkerte biologiske køn. Og den diagnose stilles stadig oftere i en række vestlige lande. I Storbritannien har sundhedsmyndighederne krævet en undersøgelse af, hvorfor tallet er vokset fra 77 i 2009 til 2590 i 2018-2019.
”Forskningen er langtfra entydig,” skriver fire amerikanske og britiske læger i september-nummeret af The Lancet som svar på en leder i det medicinske tidsskrift, der beskriver pubertetsblokerende behandling til børn som en ret til sundhed.
Senest er kritikken også kommet fra de transkønnedes lægers egne rækker. I et opsigtsvækkende interview har to medlemmer af den globale forening for transkønnet sundhed, WPATH, udtrykt deres tvivl over for den kontroversielle amerikanske journalist Bari Weiss, som sidste år sagde op på The New York Times efter at have følt sig udskammet i et stadig mere krænkelsesparat redaktionsmiljø.
Marci Bowers er kirurg og har praktiseret en kønsskifteoperation på en 17-årig dreng. Kandidaten til formandsposten i WPATH til næste år siger til Bari Weiss, at hun ”ikke er fan af at give børn pubertetsblokerende medicin”.
”Jeg er bekymret for deres seksuelle sundhed på længere sigt,” siger Marci Bowers, der også advarer om, at der bag diagnosen ”hurtigt udløst kønsdysfori” kan skjule sig et socialt fremkaldt ønske om at skifte køn, men også decideret tvivlsomme diagnoser.
”Der kan være et fænomen, hvor unge synes, at det cool at skifte køn. I andre tilfælde lider piger for eksempel af spiseforstyrrelser, hvorefter en læge ser dem én gang og så udskriver mandligt kønshormon, testosteron,” siger Marci Bowers i interviewet.
Denne risiko for et modefænomen bekymrer også en række franske psykoanalytikere, læger og filosoffer, som i et indlæg i magasinet L’Express har appelleret til sundhedsmyndighederne om at slå bremsen i, inden det er for sent.
Ifølge Céline Masson, psykoanalytiker og en af initiativtagerne til appellen, er Frankrig på vej mod britiske og amerikanske tilstande.
”Vi oplever en vækst i antallet af diagnoser, og vi er bekymret for, at man sygeliggør et naturligt fænomen. Det er helt naturligt, at man i puberteten er usikker på sin kønsidentitet og også eksperimenterer med den. Det betyder ikke, at man nødvendigvis er transkønnet,” siger Céline Masson.
Hun understreger, at initiativtagerne hverken bestrider eksistensen af trans-kønnethed eller voksnes ret til at skifte køn:
”I nogle tilfælde kan unges ubehag ved deres køn skyldes en spirende homoseksualitet, som den unge forkaster og forklarer med ’et forkert biologisk køn’. Og piger kan forkaste kvindelige kønsstereotyper. Vi opfordrer bare til, at man hjælper disse unge med psykologisk bistand frem for medicinsk behandling, som nogle måske vil fortryde.”
Det gjorde den nu 24-årige britiske Keira Bell, som sidste år fik landsrettens ord for, at lægerne aldrig burde have iværksat det kønsskifte, der begyndte med pubertetsblokerende medicin, da hun var 10 år. Børn kan ikke give samtykke til den slags behandlinger, før de er 16 år, mente dommerne.
I september blev dommen imidlertid omstødt af appelretten, men Keira Bell har meddelt, at hun ønsker at føre sagen helt til den britiske højesteret.
”Min sag har kastet lys over et mørkt hjørne af en medicinsk skandale, der skader børn og har skadet mig,” siger Keira Bell ifølge avisen Daily Mail.