Prøv avisen

Den korsfæstede frø og ytringsfriheden

YTRINGSFRIHED En plakat med en korsfæstet frø er blot det seneste eksempel på en stigende tendens blandt kunstnere til at bruge religiøse symboler -- og på, at det i stigende grad skaber konflikt i samfundet

På det seneste har en lille frø skabt uro i de to sydtyske byer Müncen og Regensburg. Frøen hænger på et kors med tungen langt ud af halsen og med et ølkrus i hånden. Figuren er lavet af kunstneren Martin Kippenberger, der døde i 1997. I januar skulle frøen vises på en plakat som reklame for et skuespil i Münchens folketeater, men præster og adskillige politikere protesterede kraftigt.

– Plakaten er aggressiv og sårer kristne, lød det fra byens ærkebiskop, Friedrich Wetter.

Münchens overborgmester fulgte trop:

– Vi lever i en tid, hvor mennesker med forskellige religioner har svært ved at vise tolerance og respekt, og så er det netop særligt vigtigt, at religioners trosindhold ikke behandles med foragt, sagde overborgmesteren, socialdemokraten Christian Ude.

– Jeg er ganske vist en glødende forsvarer af kunstnerisk frihed, men frøen sårer folks religiøse følelser på en måde, som vi heller ikke ville acceptere, at muslimer eller jøder blev udsat for, og derfor bør plakaten fjernes. Den indeholder ikke nogen kunstnerisk-kritisk konfrontation med kirken som institution, men har derimod en foragtelig fremstilling af frelseren som en frø med ølkrus. Det er ikke alene smagløst, men også sårende.

Den ansvarlige teaterchef Christian Stückl har nu som følge af de mange klager valgt at fjerne plakaten.

De fleste tyskere værdsætter ytringsfriheden højt blandt andet på grund af de erfaringer, folket har gjort under Hitlers diktatur. Der er en udbredt opfattelse af, at ytringsfriheden kun må indskrænkes i undtagelsestilfælde – for eksempel i sager, der har med blasfemi at gøre.

Selv om det ifølge tysk straffelov er muligt at blive straffet for blasfemi med op til tre års fængsel, er det sjældent, at denne paragraf kommer i anvendelse. De fleste blasfemi-sager ender derimod med, at de ansvarlige organisationer, institutioner eller firmaer efter pres fra offentligheden vælger at trække de kunstværker eller reklamer tilbage, der har krænket borgernes religiøse følelser.

Ikke alene München er kommet galt afsted med at anvende Martin Kippenbergers frø. I den sydtyske by, Regensburg, har reklamefolk brugt frøen som led i et reklamefremstød for at gøre byen til europæisk kulturhovedstad i 2010.

– Frøen på korset skulle signalere, at Regensburg har mod til at åbne dørene for provokerende kunst og kultur, siger Veit Loers, der leder projektet "Regensburg Kulturby 2010."

I stedet for at være døråbner for modig kunst blev frøen skyld i, at Regensburgs stolthed og vigtigste kulturelle trækplaster truede med at trække sig ud af projektet: Byens katolske drengekor er ikke alene kendt i Tyskland, men ligefrem verdensberømt, og de såkaldte "domkirke-spurve" skulle være med til at sikre, at byen blev kulturhovedstad i 2010.

– Koret skulle ikke deltage, når der var tale om blasfemi. Domkirke-spurvene kan da ikke stille sig op og synge under plakaten af en korsfæstet frø, siger byens biskop Gerhard Ludwig Müller som begrundelse for, at

den katolske kirke truede med at trække koret ud af projektet.

Uden de verdenskendte "spurve" ville byens reklamefremstød have været værdiløst, og derfor har byens borgmester måttet træde til og forhandle med biskoppen. Først efter en undskyldning fra projektlederen og løftet om, at frøen ville blive fjernet, har biskoppen lovet, at "spurvene" alligevel kan deltage i arrangementerne.

Nogle kunstnere i Regensburg føler nu, at deres kunstneriske frihed er blevet krænket.

– Sagen om den korsfæstede frø har vist, hvor småborgerlig og uegnet Regensburg er til at være europæisk kulturby, siger en af de oprørte kunstnere, teaterinstruktøren Christoph Schlingensief.

Han var oprindeligt deltager i reklamefremstødet for "Regensburg Kulturby 2010", men er nu så vred på byen, at han har trukket sig ud af projektet. Hans afsked med projektet var et teaterstykke, Regensburg-Cala, som han opførte i hovedstaden Berlin, hvori han lod en bispeklædt person løbe rundt på scenen og slå plastikfrøer i stykker med et kors.

Martin Kippenbergers frø og Christoph Schlingensiefs bispeklædte person udgør blot de seneste eksempler på en tendens, hvor kunstnere og reklamefolk i stadig stigende grad benytter religiøse symboler for at få opmærksomhed.

Et andet eksempel kommer fra kammerteateret i München, der i øjeblikket opfører den polske filminstruktør Krzysztof Kieslowskis Dekalog som teaterstykke. Teatret har lavet en stor reklameplakat med et billede af paven iført en

elefantmaske. Adskillige præster har protesteret imod plakaten, som de mener indeholder en smagløs sammenligning mellem paven og et dyr.

Landsbiskoppen for den lutherske kirke i delstaten Niedersachsen, Margot Kässmann, kommenterer brugen af kristne motiver i reklame og kunst med ordene:

– Først når det sidste bibelvers er blevet misbrugt i

reklamer, den sidste koral latterliggjort, og den sidste kirke trampet ned, vil I

mærke, at I ikke kan leve uden hellige ord, klange og rum.

udland@kristeligt-dagblad.dk