Prøv avisen

Den liberale Moon Jae-in vinder Sydkoreas valg stort

Moon har lovet sydkoreanerne en "folkecentreret økonomi", hvor der skal skabes 810.000 nye arbejdspladser. Vinder han som forudset bliver han sit lands første liberale præsident i ni år. Foto: Ahn Young-joon/AP/Ritzau Foto

Den liberale Moon Jae-in fra Det Demokratiske Parti har vunder jordskredssejr ved Sydkoreas valg, skriver AFP

Den liberale Moon Jae-in fra Det Demokratiske Parti har tirsdag vundet en jordskredssejr ved Sydkoreas valg, viser valgstedsmålinger på nationalt tv.

Moon har lovet sydkoreanerne en "folkecentreret økonomi", hvor der skal skabes 810.000 nye arbejdspladser. Vinder han som forudset bliver han sit lands første liberale præsident i ni år.

Valgkampen mellem i alt 13 opstillede kandidater har været præget af økonomiske spørgsmål.

Blandt unge under 30 var arbejdsløsheden i 2016 på knap 10 procent.

Samtidig hersker der stor politisk usikkerhed om udviklingen i forholdet til Nordkorea og til den 60 år lange alliance med USA.

En stor del af valgkampen har også handlet om forholdet til præsident Donald Trump.

Valgstedsmålinger viser, at Moon Jae-in, som er menneskerettighedsadvokat og fortaler for en moderat politik over for Nordkorea, vil få omkring 41,4 procent af stemmerne.

Dermed vinder han klart over den konservative udfordrer, Hong Joon-pyo, som står til at få 23,3 procent af stemmerne.

Den Nationale Valgkommission siger, at stemmeprocenten var på 67,1 procent sent på eftermiddagen. Kommissionen venter, at omkring 89 procent vil stemme.