Hvorfor taler man om en ny coronabølge?
De daglige tal for nye smittede er vokset de seneste uger over hele verden og overstiger nu de tal, man globalt set målte i forsommeren. I onsdag blev der konstateret 316.035 nye tilfælde mod 199.438 den 1. juli, ifølge Worldometers’ daglige opgørelse. I sidste uge voksede det samlede antal af nye smittede med seks procent, oplyser Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og væksten gælder alle kontinenter med undtagelse af Afrika.
”Det er den største ugentlige vækst siden begyndelsen på epidemien,” skriver WHO i sin ugentlige opdatering.
Selvom der tages højde for mere intensiv testning, er det udtryk for, at smitten nu cirkulerer med tophastighed. Globalt set er situationen mest alarmerende i USA og Brasilien, som stadig er landene med de højeste dødstal efterfulgt af Indien. Men smitten cirkulerer endnu hurtigere i for eksempel Peru og Argentina.
I EU-landene er antallet af smittetilfælde vokset med 11 procent samlet set over den forgangne uge. Spanien topper med et dagligt smittetal på linje med Argentinas med gennemsnitligt 22 nye tilfælde om dagen pr. 100.000 indbyggere ifølge Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Sygdomskontrol, ECDC. Også Frankrig og Holland ser epidemien tage fart igen, og i Storbritannien oplyser myndighederne, at antallet af smittede fordobles hver uge. Østeuropa, som tidligere var relativt skånet for pandemien, oplever ligeledes en acceleration. I Tjekkiet måtte sundhedsminister Adam Vojtech i mandags træde tilbage på grund af voldsom vækst i smitten, som også bider sig fast i Ungarn.
Hvilke tiltag har de europæiske lande indført for at imødegå en ny bølge?
Spanien har været blandt de første til at indføre nye restriktioner, især med krav om at bære mundbind i butikker eller endog på gaden. Især natklubber har været lukket sommeren igennem, og senest har Madrid indført målrettet nedlukning af en række fattige, tæt beboede bydele, som har overskredet grænsen for 1 smittet person pr. 100 indbyggere.
I Frankrig er der nu indført en maksimal grænse for forsamlinger på 30 mennesker fra på søndag. Sportscentre lukkes også, og lokalt kan myndighederne indføre tidligere lukketid for barer.
Mens Ungarn allerede fra den 1. september lukkede sine grænser for tilrejsende udefra, med undtagelse af de nærmeste nabolande, indfører det ene land efter det andet nu karantæne for tilrejsende fra lande med høje smittetal.
Estland, Finland, Letland og Litauen har indført indrejseforbud fra Danmark, som til gengæld har indført lignende restriktioner over for i alt 19 lande. De seneste på listen er Irland, Island, Slovenien og Storbritannien, som har smittetal på over 30 smittede pr. 100.000 indbyggere om ugen.
Tyskland betragter 14 af de 27 EU-lande som risikolande, herunder københavnsområdet og andre danske regioner med høje smittetal. Indrejsende fra disse områder vil blive sat i karantæne, med mindre de kan fremvise en højst to dage gammel negativ test. Italien har indført karantæne for indrejsende fra samtlige sydeuropæiske lande omkring Middelhavet, herunder syv franske regioner, og også Storbritannien har indført karantæne for indrejsende fra Frankrig.
Italien, som ellers har smittetal på linje med Tyskland efter at have været epidemiens europæiske epicenter i foråret, har indført obligatorisk mundbind i de nyligt genåbnede skoler for børn helt ned til seks år.
Hvilke behandlingsmetoder har vist sig effektive?
Epidemiens første fase har givet sundhedspersonalet vigtige, men dyrekøbte erfaringer, som betyder, at man er bedre rustet til en ny bølge. Hospitalerne mobiliserer personale med de rigtige kompetencer og indretter særlige covid 19-afdelinger, og især har man flere værktøjer i redskabskassen til at behandle de mest alvorlige symptomer.
Det antivirale præparat Remdesevir har vist sig at dæmpe symptomer som vejrtrækningsproblemer, så patienterne undgår respirator. Binyrebarkhormon synes at kunne forhindre den såkaldte cytokline storm, der opstår, når virussen sætter patientens immunforsvar i alarmberedskab, så det overreagerer og fremkalder nogle af de mest alvorlige tilstande med lunge- og hjertesvigt. Større doser af blodfortyndende medicin kan nedsætte risikoen for blodpropper, som er en væsentlig effekt af covid-19. Og endelig forventer man, at blodplasma fra patienter, som har udviklet antistoffer, kan gives som transfusion og hjælpe patienterne med at bekæmpe virussen.
”Vi har endnu ikke tilstrækkelige data, og der er absolut ikke grundlag for at tro, at det skulle være et vidundermiddel. Men det forekommer ikke desto mindre lovende og kan blive en vigtig komponent i behandlingen fremover. Det samme kan man sige om såkaldt kunstige antistoffer, der udvikles i laboratorier i stedet for at blive høstet hos coronapatienter. Her har vi heller ikke endelig dokumentation, men tegn på, at det kan virke,” siger Christian Wejse, læge og lektor ved institut for folkesundhed ved Aarhus Universitet.
De bedre behandlingsmuligheder kan ikke desto mindre begrænse presset på hospitalerne, så man i bedste fald undgår den overbelastning, der skabte kaos i en række lande især i Sydeuropa
Hvad ved vi om langtidsfølgerne af covid-19?
Den 22. juni omtalte Verdenssundhedsorganisationen for første gang de langtidssymptomer, som nogle patienter synes at udvikle.
”Nogle patienter har vedvarende symptomer som hoste, træthed og stakåndethed, når de går op af trapper,” sagde lederen af WHO’s afdeling for smitsomme sygdomme, Maria Van Kerkhove, ved en pressekonference.
Men langtidsvirkningerne kan i nogle tilfælde være særdeles alvorlige. Det lægefaglige tidsskrift The Lancet omtaler i sit seneste nummer en patient, som muligvis har udviklet Parkinsons sygdom efter at have været alvorligt syg af covid-19.
”Det, vi konstaterer, er, at patienter kan lide af meget stor træthed og problemer med at koncentrere sig, som man også ser ved infektioner af centralnervesystemet. Og vi ser også eksempler på langvarige hjertepåvirkninger efter coronasmitte. Men det er for tidligt at sige, om der er tale om varige effekter,” siger Christian Wejse.
Vil en vaccine kunne inddæmme corona?
Der er næppe udsigt til en vaccine før et godt stykke inde i 2021. For eksempel har det amerikanske medicinalselskab Pfizer meldt ud, at man forventer at kunne producere 1,3 milliarder doser af sin vaccine i slutningen af 2021. Pfizers vaccine er sammen med et andet amerikansk firma, Moderna, samt det britiske AstraZenecas og det kinesiske Sinovacs blandt de mest lovende bud. For øjeblikket er i alt 40 under udvikling. Men kun ni har nået tredje og sidste testfase med test på større patientudsnit, oplyser Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Sygdomskontrol, ECDC.
Der er usikkerhed om, hvor længe en vaccine virker, og om man derfor skal vaccineres igen og igen. Hvis det ikke sker, eller hvis for få mennesker lader sig vaccinere, vil det ikke inddæmme epidemien.