Den ulovlige indvandring er et af det moderne USA’s store dilemmaer og har stor politisk bevågenhed. Mange af disse papirløse – eller udokumenterede – indvandrere tager lavtbetalte, ufaglærte job i blandt andet landbruget, fiskeriet, byggeriet, slagteribranchen og servicesektoren, og de spiller dermed en vigtig rolle i USA’s økonomi. Uanset politisk tilhørsforhold er de fleste amerikanere enige om, at USA har behov for en indvandringsreform.
USA har siden 2006 opstillet en form for afspærring, hegn eller elektronisk overvågning langs cirka en tredjedel af den 3201 kilometer lange mexicansk-amerikanske grænse. Resten af grænsen beskyttes af naturlige barrierer som ørken eller Rio Grande-floden. Takket være den øgede grænseovervågning er antallet af mennesker, der tages i at forsøge at krydse grænsen ulovligt, faldet med 82 procent siden 2000.
Under præsidentvalgkampen i 2016 lovede Donald Trump at bygge ”en stor, smuk” mur langs hele grænsen. Oprindeligt indebar denne plan en 17 meter høj mur, der strækker sig fra Stillehavet til Den Mexicanske Golf, men han har siden sænket ambitionerne. Præsident Trump har bedt Kongressen om at afsætte 18 milliarder dollars (117 milliarder kroner) til projektet, men han gentager også jævnligt sit krav om, at Mexico skal betale for muren. I juli 2017 godkendte Kongressen en finanslov, hvor 1,6 milliarder dollars (cirka 10 milliarder kroner) er øremærket til at styrke sikkerheden langs den sydvestlige grænse. En del af disse midler betaler nu for byggeriet af nye afspærringer langs udvalgte dele af grænsen.
Bekæmpelse af den ulovlige indvandring er en af præsident Trumps mærkesager, og han har gang på gang understreget, at det handler om at beskytte USA imod forbrydere, narkotikasmugling, bandekriminalitet og menneskehandel. Præsidenten advarede i juli om, at uden ”en stærk grænse” vil USA blive overtaget af ”millioner af mennesker”, der løber over grænsen. Den ulovlige indvandring faldt allerede i de første måneder af Trumps præsidentskab, og selvom den er vokset en smule siden, er den stadig langt lavere end for et årti siden.
Blandt præsidentens mest kontroversielle tiltag er en beslutning i foråret om at tvangsadskille familier, der krydser grænsen ulovligt. Nultolerancepolitikken, der blev omstødt efter to måneder, resulterede i, at tusindvis af mindreårige børn blev taget fra deres mødre og fædre og sendt til særlige føderale centre eller i familiepleje.
Under Trump har agenter fra indvandringsmyndigheden Immigration and Customs Enforcement, ICE, ligeledes optrappet ransagninger af arbejdspladser, der hyrer ulovligt indvandret arbejdskraft. Disse ransagninger fandt også sted under præsidentens forgænger, Barack Obama, hvis regering udviste et rekordhøjt antal af udokumenterede indvandrere.
Præsident Trumps hårde linje støttes af mange konservative vælgere. Ifølge en nylig meningsmåling fra Pew Research Center siger 75 procent af de republikanske vælgere, at ulovlig indvandring er ”et meget stort problem” for USA i dag.
Ulovlig indvandring er også et centralt tema i mange af de kongresvalgkampe, som finder sted i USA op til midtvejsvalget den 6. november.